Tag-arkiv: deserterede

3. oktober 1917. Nyheden om Peter Grams desertering når regimentet

Jørgen Hansen, Endrupskov ved Gram, fortæller om sin svoger, Jørgen Grams, desertering.

To Mand kom ikke tilbage.
Det var i Efteraaret 1917. 2. Batti. af Linje Rgt. 86 laa i forreste Linje ud for Pont-a-Mousson, til højre for os Regt. 90 i Præsteskoven, til venstre Regt. 30 i  Kongeskoven. Stillingen var ikke særlig truet, da vi havde Fæstningsbatterierne fra Metz i Ryggen.

Det var en Dag hen paa Eftermiddagen, da min nu afdøde Svoger, Peter Gram, kom ude fra Skyttegraven for at sige Farvel til mig. Det skete i en Hestestald i Champey, hvor Jørgen Grau fra Barsø og jeg laa indkvarteret.

— Jeg har faaet 14 Dages Orlov, sagde Peter Gram med et Stænk af Ironi. Vi snakkede lidt sammen om Udsigter til Fred og andet, og han gav mig saa Haanden til Farvel. Han smilede til mig med et eget Blink i Øjet.

— Jeg kommer ikke tilbage, sagde han sagte.

— Farvel og hils derhjemme!

Saa skuldrede han Tornystret, gik strunk langs Slotsfløjen og hilste forskriftsmæssigt paa flere Officerer, som stod og sludrede ved Indgangsportalen. Jeg fulgte med Øjnene hans Gang ud af Byen, han vendte sig ikke om, hans Beslutning var taget, aldrig mere tilbage til dette Svineri, som Krigen jo er.

Saa gik jeg ind igen og traf Jørgen Grau i Færd med at pudse Stabslægens Hest. Jeg havde den allerstørste Lyst til at betro mig til ham, men turde alligevel ikke. Ikke af Frygt for, at han skulde røbe noget, men vi kunde saa let i Ubetænksomhed sige et Ord for meget. Jeg tav.

Saa gik der 14 Dage. Det var i Middagsstunden, vi havde spist vor Mad og var i Gang med Opvasken, da Jørgen Grau halvhøjt raabte: „Hvad fejler den gamle mon,  han er jo rød i Hovedet som en Kalkun”.

Hauptmann Köhler kom i Luntetrav langs Slotsfacaden henimod Stalddøren og raabte allerede paa Afstand: „Hansen, kom herhen!”.

Jeg gik saa hen i Døren og blev modtaget med følgende Salut: „Ja, det er et kønt Svineri, der er kommet ind i Bataillonen, to Mand er rømmet, Faneflugt, en Anholm  og en Gram fra 6. Kompagni er ikke kommet tilbage fra Orlov, og denne Gram skal jo være Deres Svoger. Jeg siger, det er en Gemenhed, men hvad siger De?“

Ja, jeg kendte jo ikke noget til denne Sag. Saa faar han Kig paa Jørgen Grau.

— Ja, I er jo begge Danske!

—Javel, Hr. Hauptmann.

Nu var Jørgen Grau et Menneske med en enestaaende Ro, og dette irriterede Hauptmann Köhler, saa han gav ham en værre Overhaling. Men over dette forglemte han sit egentlige Ærinde, og idet han forlod Valpladsen, mumlede han nogle uforstaaelige Ord, rettet til mig.

Senere paa Dagen fik vi af Kasinoordonnans Dankerdt en Forklaring paa, hvorfor Hauptmann Köhler var blevet saa ophidset.

Der var gaaet to Dage over Tiden, og Telegrafen havde meldt, at Regimentet ikke kunde vente P. Gram og Andreas Anholm tilbage. Sagen drøftedes ved  Middagsbordet, og Hauptmann Köhler siger lidt kæphøj til Løjtnant Bohlmann: „Det kan ogsaa kun forekomme hos Dem, Hr. Løjtnant Bohlmann”.

Nu kendte Løjtnant Hase mit Slægtsskab med Peter Gram og stikker følgende ud til Hauptmann Kohier: „Ikke saa kæphøj, Hr. Hauptmann Köhler, Deres Oppasser er da Svoger til denne Gram“.

Og dermed revnede Ballonen. Den gamle Overtolder blev helt desperat og havde nær væltet Bordet for at komme ned til mig for at faa Vished om, at Løjtnant Hase talte sandt.

Alt dette fik vi at vide af Dankerdt, og mere endnu. I Kasinoet var ellers rørende Enighed om, at Danskerne var gode Folk. De fleste var afkommanderet som Officers-Oppassere, en Tid lang bestod hele Køkkenpersonalet udelukkende af Danskere, og Underofficer Hansen fra 3. Komp. var Leder af et større  Landbrugskommando i Loray.

Saaledes, sluttede Dankert, bliver Danskerne omtalt og favoriseret paa Bekostning af Landets egne Børn. Men nu skal det være Slut.

Naa, vi mærkede ingen Forandring ud over, at det den første Tid var lidt vanskeligere at faa Orlov. Et Par Dage efter havde Th. Simonsen, der var Oppasser hos Løjtnant Bohlmann, et Udklip af „Ribe Stiftstidende” med en Omtale af Flugten. Dette Udklip gik fra Haand til Haand imellem os Danske, men selvfølgelig i dybeste Hemmelighed.

DSK-årbøger 1946

19. september 1917 – Ribe Stiftstidende: 4246

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

Mindstetallet paa faldne nordslesvigere er nu 4246.

Medhjælp til faneflugt

Daglejer Niels Jørgen Thomsen fra Hvidding stod i fredags anklaget for Landsretten i Flensborg for natten til den 27. juli i aar at have forsøgt at hjælpe sin brodersøn, gefreiter Nielsen, over grænsen samt at have undladt at melde soldatens flugt til de paagældende myndigheder.

Den nævnte nat blev de to ifølge Flensborg Avis grebne i nærheden af grænsen, og den anklagede tilstod dengang, at det havde været hans hensigt at hjælpe sin brodersøn over grænsen.

Ved forhandlingen nægtede han dette og paastod, at de kun havde foretaget en spadseretur. Statsadvokaten holdt ham for skyldig og androg paa 9 maaneders fængsel. Retten holdt en fængselsstraf paa 6 maaneder tilstrækkelig.

Neutrale og forsvundne udlændinges meldepligt

Ifølge de for tiden bestaaende forordninger skal alle over 15 aar gamle udlændinge personligt anmelde sig hos den stedlige politimyndighed 24 timer efter ankomsten; passet skal forelægges. Ligeledes skal de, 24 timer før de forlader deres opholdssted, afmelde sig under forelæggelse af de samme papirer. Enhver, der gratis eller mod betaling optager en udlænding i sin bolig eller i sin drift, er forpligtet til at forvisse sig om den skete anmeldelse senest 24 timer efter optagelsen af en udlænding, og ifald anmeldelsespligten ikke er efterkommen straks at melde det til politimyndighederne.

Da disse bestemmelser stadigt overtrædes, peges der hen paa, at overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar. De samme bestemmelser gælder ogsaa for statsløse. Da mange udlændinge endnu mener, at de ikke behøver at til- og afmelde sig, naar deres ophold ikke strækker sig over 24 timer, skal der endnu særlig gøres opmærksom paa, at dette er en fejltagelse. Enhver udlænding eller statsløs skal tværtimod hver gang til- og afmelde sig, selv om opholdet kun varer nogle timer.

Ved de faldnes grave

Fra felten skrives til Hejmdal af P. Christensen fra Klovtoft: Sammen med min kammerat Bonde fra Haderslev fandt jeg ved at besøge en stor og smukt anlagt kirkegaard her i skoven følgende navne, der kunde tyde paa, at her hvilede Nordslesvigere: Overgefreiter Jacob Ley, død den 29.5.1916, landstormsmand Lorenz Hansen, død den 9.7.1916, landstormsmand Heinrich Petersen, død den 12.7.1916, landstormsmand Erik Hansen,  død den 13.7.1916, udfyldnings-reservist Claus Johannsen, død den 18.5.1916 og gefreiter Søren Goldbek , død den 17.5.1916. Paa sidstnævntes grav laa der en stor krans fra Regine Goldbek.

Faldne

Snedker Otto Rau fra Gammelgab ved Broager er falden i Frankrig den 25. august. Han efterlader hustru og barn.

Landboelsmand Andreas Jepsen i Tamdrup ved Øsby har modtaget efterretning om, at hans søn Peter er falden den 6. september, 21 aar gl. Det er den anden søn, Jepsen har mistet under krigen, mens den ældste søn endnu er med derude.

Arbejdsmand Poul C. Frydendal Grentsch paa gasværket i Haderslev er falden den 23. august, 29 aar gl. Han efterlader hustru og et barn.

I tabslisten meddeles, at Christian Schytt fra Aabenraa er falden.

Billedskærer Gädickes hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at hendes ældste søn August er falden. Den afdødes fader og broder er ligeledes indkaldte.

Saarede

Hans Paulsen fra Felsted er haardt saaret.

Savnede

Jørgen Eriksen fra Anslet, Jørgen Knudsen fra Varnæs, Wilhelm Sick fra Fol og Hinrich Thomsen fra Haderslev er savnede.

14. september 1917. Hans Hostrup hjemme på orlov – og over Kongeåen

Hans Hostrup, Egebæk ved Hviding, havde som teenager i 1915 hjulpet desertører over grænsen til Danmark. I 1916 blev han indkaldt til Fodartilleriregiment Nr. 15 i Graudenz, og i efteråret 1916 sendt til fronten på Balkan. Her tilbragte han det meste af 1917 ved fronten i Makedonien nær Gevgeli. I august 1917 blev han imidlertid syg af malaria og kom på lazaret. Efter endt ophold kom han hjem til Nordslesvig på orlov.

Anderledes var det, da jeg kom til Tønder og maatte blive Natten over hos en Gæstgiver. Her, hos de rare Gæstgiverfolk, mærkede jeg det første Pust af hjemlig Hygge. De var ikke bange for at give mig en god Seng at sove i. Det var jo ogsaa danske Landsmænd.

Næste Morgen begyndte det først at gaa op for mig, at jeg var ved at vaagne op til en bedre Tilværelse. Det tog mere og mere Form, eftersom Toget kørte forbi de kendte Stationer paa den hjemlige Vestkyst, Døstrup-Skærbæk-Brøns og – endelig Rejsby.

Efter fire Døgns uafbrudt Kørsel var jeg hjemme igen efter et Aars Forløb. Gensynsglæden var selvfølgelig stor, og der blev disket op med det bedste, Huset formaaede. Mager og afpillet, som jeg var, nærmest lignende „Døden fra Lybæk”, kunde det jo nok se ud til, at jeg kunde trænge til noget. Men pyt, hele Herligheden kom omgaaende igen. Maven var ikke indstillet paa den hjemlige Kost. En Erfaring, som vistnok ogsaa andre Kammerater har gjort. Herefter var jeg mere forsigtig med, hvad jeg spiste.

Min Farbroder var tilfældigvis ogsaa kommet paa Orlov. Da han nu var over 45 Aar, gjorde han ikke mere Fronttjeneste, men laa i Königsberg. Han var meget pligttro og vilde slet ikke høre Tale om at gaa over Grænsen. Det gik mig nemlig saadan, at efterhaanden som Tiden nærmede sig, at jeg skulde af Sted igen, fik jeg ligesom en Forudfølelse af, at jeg ikke kom hjem mere.

Da jeg „forsvandt”, det var Dagen før jeg skulde rejse, var min Farbror blevet meget ophidset over det og forlangte, at det skulde meldes straks. „Ja, ja,” sagde min Far til ham, „tag det nu med Ro.” — „Ja,” sagde han opbragt, „i Gaar var jeg hans Farbror, men i Dag er jeg Soldat.” Han har maaske været bange for, at han nu ikke mere kunde komme hjem paa Orlov, men saa vidt jeg ved, var Frygten ubegrundet.

Der blev saa Dagen efter ringet til Vagtstuen, at jeg var forsvundet, og det eneste, de interesserede sig for, var, om Uniformen og Udrustningen var i Behold. Det blev saa afhentet, og dermed var mit Krigseventyr Slut.

DSK-årbøger 1951

3. september 1917. Straffefangen Claus Clausen får kontakt til sine forældre

Claus Clausen, Harres pr. Bredebro, gjorde krigstjeneste som garnisonssoldat. I foråret 1917 besluttede han at desertere. Hjemme på orlov gik han gennem Vadehavet mod nord, men for vild og blev fanget den 26. maj. Han blev den 30. juli 1917 idømt 5 år og 3 måneders fæstningsarrest. Efter ophold i flere fæstninger kom ham i begyndelsen af september 1917 til Nordslesvig, til fangelejren ved Skovby ved Hovslund. Her skulle han på tvangsarbejde på fæstningsbyggeriet.

Næste Dag ud at trække Pigtråd, 8—10 Mand ved hver Vagtmand. Min Underofficer opdagede snart, at jeg var dansktalende og indskærpede over for sine Standsfæller, at der skulde passes særligt godt på mig.

Efter Omstændighederne havde vi det ret godt, men det kan ikke undgås, at man bliver præget af Fangelivet: Altid under Bevogtning ved Arbejdet og i Fritiden bag Pigtrådshegnet.

Der gik lang Tid, inden jeg fik Lejlighed til at gøre nogle Egnsfolk opmærksom på, at jeg var fra Nordslesvig. Det var nemlig Civilbefolkningen meget strengt forbudt at tale til os. Men nu fik så mine Forældre det at vide, hvor mit Fangekompagni lå. Og min Far var da ikke sen til at få Mor til at pakke en Rejsekuffert med Madvarer. Det skulde nu forsøges at få Sønnen i Tale.

Han rejste til Hovslund, gik ud til Skovby, fik Lov ved Vagtposterne at gå ind i Lejren og kom ind på mit Kompagnis Skrivestue. Man ventede Kompagniføreren hvert Øjeblik, så Far kunde da få Lov til at tale med ham, når han kom.

Men Far fik af denne blankt Afslag på sin Bøn om at måtte tale med mig. Om der da ikke kunde sendes en Ansøgning om at få Lov? Jo, det kunde der godt, men Ansøgningen kom her til Kontoret til ham, og der fik den Afslag, svarede Løjtnanten.

Far opgav dog ikke lige straks, men søgte at opspore mig på Arbejdspladsen, dog forgæves. Lidt sørgmodig i Hu vilde’ Far så til med uforrettet Sag, at forlade Byen igen, men kom da forbi Byens Smedje og gav sig i Snak med Smeden, en Mand af den rigtige Slags.

Far fortalte ham det hele, som det var. Smeden skulde nok få den Sag ordnet. Han havde lige bygget en ny Smedje og skulde en Dag have sit Værktøj og Materiale flyttet. Han havde af og til haft et Par Fanger til at hjælpe sig. Nu vilde han så se at få mig til at hjælpe ved Flytningen.

Kendelig lettet rejste Far så hjem og overlod Resten til Smeden. Da jeg om Aftenen kom hjem til Lejren, fik jeg straks af et Par Medfanger at vide, at min Far havde været der i Lejren, uden at jeg anede noget om det.

Nogen Tid gik, da jeg så en Søndag kaldtes på Skrivestuen og fik Ordre til at stille om en Time igen sammen med en Kammerat til.

Vi fik så en Vagtmand med og skulde hen at arbejde hos Smeden. Jeg fik et djærvt Håndtryk af Smeden til Velkomst, som yderligere fortalte mig om hele Forehavendet.

Vagtmanden og Kammeraten blev indviet i Sagen. Lidt efter kom min Far med Kufferten fuld af dejlige Madvarer.

Alle tre tog vi for os af Retterne. En glubende Appetit havde vi. Da Sulten var stillet, gik Vagtmanden og Kammeraten ud at arbejde; jeg fik Lov til at blive inde sammen med Far og Smedens Familie. En dejlig Dag; mine Forældre fik,nu rigtig Besked om, hvordan jeg havde det. Og ikke nok med det. Vi fik ”smurt” de rigtige Steder, så jeg hele Tiden fik Lov til at få nogle Pakker hjemmefra.

DSK-årbøger 1947

Claus Clausen blev benådet efter ét års afsoning og sendt tilbage til fronten.

30. august 1917 – Ribe Stiftstidende: tvangssalg pga faneflugt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tvangssalg paa grund af flugt

Ved tvangssalg over den fru Nissum tilhørende ejendom i Fjersted forleden blev Th. Schütt i Toftlund højstbydende. Arealet er 38 hektar ager og eng. Hendes mand er gaaet over grænsen.

Ved salget samme dag af den ejendom, som tilhørte Jens J. Christensen i Fjersted, der ligeledes er gaaet over grænsen, fik Th. Schütt ogsaa tilslaget. Arealet af denne ejendom er 18 hektar, deraf solgte Schütt straks 8 hektar for 775 mark pr. hektar til Christoffersen fra Spandet.

10. august 1917 – Ribe Stiftstidende: ingen penge eller pakker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Dømt for hjælp til flugt

Landsretten I Flensborg forhandlede ifølge Flensborg Avis i onsdags blandt andet følgende: For medhjælp til faneflugt stod anklaget mekaniker E. D. Lindberg fra Haderslev og forvalter M. P. Riis fra Tagkær. Lindbergs svoger, der allerede havde været i felten, fattede den beslutning at flygte og bad Lindberg at hjælpe ham. Denne viste svogeren, til hvem der imidlertid havde sluttet sig til en kammerat, der ligeledes vilde flygte, til den medanklagede Riis, der bedre vidste besked ved grænsen, og denne har saa udført det hele, og de to flygtninge er ogsaa komne bort. Lindberg, der er født i Danmark, var senere en dag i Kolding og bad da i et brev Riis om at ledsage hans, Lindbergs, kæreste over grænsen til ham, hvad Riis ogsaa udførte. Begge de anklagede tilstod men Lindberg hævdede, at han ikke havde vidst, at dette var strafbart. Dommen lød for Lindberg paa 1 aars fængsel, medens Riss fik 2 aars fængsel. Lindberg tog straks imod straffen, hvorimod Riis nægtede dette.

En krigsfange i Frankrig, der ikke modtager pakker eller penge!

Gaardejer Grevsen fra Gaaskær ved Bolderslev, der den 25. september 1915 kom i fransk fangenskab, har i den senere tid i sine breve klaget stærkt over, at han ikke modtager pakker hjemmefra; pengeanvisninger modtager han, men pengene bliver ikke udbetalte. Han ligger i Depot Chagnat, par Gerzeit, Puy den Dome, France.

Fortjenstkorset for krigshjælp

er tildelt de konstituerede amtsforstandere Erichsen i Skærbæk, Rafalski i Rødding og Rüsz i Toftlund, den konstituerede kommuneforstander for Aarø, Møller i Øsby samt kommuneforstander Kobbelgaard i Vandling.

Faldne

Skibsmægler Lehmann og hustru i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at deres yngste søn Henning er falden.

Peter Eriksen, eneste søn af enke Kjestine Eriksen i Aabenraa, er falden under de sidste haarde kampe i Flandern, 20½ aar gl.

Fyrbøder Julius Kruse, søn af maskinpasser Kruse i Sønderborg, er falden ved britiske torpedobaades angreb paa tyske handelsdampere ved den hollandske kyst.

Jernbanearbejder Johan Hamann fra Aabenraa er den 29. juli falden i en alder af 30 aar. Han efterlader hustru og to smaa børn. En yngre broder til ham faldt allerede den 11. november 1914.

Enke Christine Schmidt i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Christian er død paa et feltlazaret den 13. juni, 20 aar gl. Der er endnu 2 sønner med i felten; den ene har været 2 aar i russisk fangenskab.

Saarede

Fru Rosenblad i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes mand er forulykket i en fabrik i Køln.

Mejerist M. Gabelgaard fra Endrupskov ved Gram er ved Vestfronten blevet saaret.

C. Beck, søn af P. Beck paa Kalø er den 22. juli bleven saaret og ligger paa “Vereinslazarettet” i Hannover.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Hans Frost fra Sottrup, der tidligere har været savnet, har været i fangenskab siden den 6. september 1914.  

 

14. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: beslaglæggelser…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Større kreaturleveringer

I Tondernsche Zeitung skrives, at der fra provinsen Slesvig-Holsten skal leveres 9000 kreaturer indtil midten af august maaned til hærforvaltningen og industriomraadet. Der er dog, mener bladet, ingen grund til bekymringer, da landets kreaturbeholdning den 1. marts i aar var 21,336,000 stykker. Det vil sige 342,000 mere end i 1913.

Skolerne og landbruget

Generalkommandoen skriver bl.a.; Sikringen af landbrugets arbejdskræfter og derigennem folkeernæringen staar i de kommende uger og maaneder i første række. Dette har skolerne inden for korpsdistriktet taget hensyn til ved forlængelsen af sommer- og efteraarsferien. Ungdommen maa være klar, at ferien i aar ikke tilhører dem, men fædrelandet. Ogsaa ud over ferien er skolemyndighederne villige til at give orlov og tage tilbørligt hensyn til, at unge sysselsættes i fædrelandets hjælpetjeneste. Saaledes kan og vil de unge ogssa paa markerne med glæde gøre deres pligt.

Beslaglagte af staten

To gaarde i Roager sogn er blevne beslaglagte af staten. Det er Hans Mauritzens ejendom i Roager og Ole Jepsens ejendom i Øster Aabølling. Begge ejere er, da de var hjemme paa orlov, deserterede.

10. juli 1917. To sønderjyske sygeplejersker gået over grænsen

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis.

Over grænsen

Poul [?] meddeler, at for nogle dage siden er to unge piger gået over grænsen. De kom fra Skærbæk og er et stykke af vejen gået gennem havet langs kysten. Den ene er sygeplejerske (og siges at have jernkorset) har været ved fronten og nu i nogen tid hjemme på grund af nervøsitet; hun tjener nu hos direktør Helle; den anden har også fået tjeneste her i byen.

Den førstnævnte er forlovet med en tysk underofficer, og han havde søndag den 8. juli om aftenen den dristighed at gå over grænsen i fuld uniform med [?]og helt ned til Ribe for at formå kæresten til at vende tilbage, hvad hun dog ikke ville. Han gik så tilbage igen ganske uantastet. Han skulle jo have været sat fast og interneret.

Redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

22. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

En Overløber beretter:
– at der den 16-17´ ds. er ankommet en Mængde Pionértropper til Haderslev for at arbejde paa Forstærkning af Skyttegravene,
– at der tillige i de sidste Dage er sendt en hel Del Kanonammunition til Haderslev, hvor Magasinerne efterhaanden er helt fyldte, og
– at der i den senere Tid er kommet Rytteri til Haderslev, hvor Hestene formentlig skal lejes ud til Høstarbejde;

En tysk Forretningsmand skal f.T. være beskæftiget med at overtale de tyske Overløbere i Grænseegnen til at vende tilbage til Tyskland; samme Mand har udtalt, at han senere vilde berejse hele Danmark i samme Ærinde.

Det paastaas, at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren til særligt Arbejde ved Fronterne.

I Skodborg Kommune er der udskrevet 150 Stk. Kvæg til Udlevering 1/7 d.k.[?]

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

7. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Der er gaaet mange baade russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen i de sidste Dage. Detachmentet har talt med 4 Russere og 6 Slesvigere. Egentlige Nyheder bringer ingen af dem; alle angiver Stemningen som meget trykket i Tyskland; man mener ikke, at Landet kan holde til Høsten.

To af Russerne fortæller, at der i en Bue N. om Haderslev er gravet Skyttegrave, paa enkelte Steder i 2 Linier; aller Gravene har Pigtraadsbælte foran.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

7. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: mindstetallet paa faldne nordslevigere er nu 4091

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Deserterede opfordres til at vende tilbage

I Armé-Verordningsblatt for den 2. juni offentliggøres en kejserlig befaling, som giver de under krigen deserterede soldater – bortset fra dem, der er løbne over til fjenden – lejlighed til at vende tilbage og gøre bod. Der loves dem, der vender tilbage efter at retssagen er gennemført, hvorved der principielt bortses fra anordning af varetægtsarrest – udsættelse af straffuldbyrdelse med udsigt til benaadning, saafremt de ved deres senere  forhold under krigen viser sig værdige til en saadan. Forudsætningen er, at de ufortøvet, senest den 15. juli 1917 endnu under den nuværende krig vender tilbage og melder sig til tjeneste ved nærmeste grænsested.

En advarsel

Følgende advarsel offentliggøres i lørdags i Schleswiger Nachrichten: Efter hvad der meddeles os, har i gaar i byen Slesvig en mand i infanteriuniform paa meget mistænkelig maade forøvet tilnærmelser mod en mindre dreng. Det synes betimelig at advare børn at gaa med fremmede mænd, naar disse spørger om en adresse eller lignende, og ikke andre personer er i nærheden. 

Død paa hjemvejen

Kort før pinse ventedes Christian Andresen fra Gammelgaard paa Als hjem paa orlov fra Rumænien efter over et aars fraværelse. Anden pinsedag modtog hans paarørende imidlertid et brev fra ham, skrevet den 24. maj paa et lazaret i Hamborg, i hvilket han meddelte, at han var bleven syg paa vejen hjem. Et par timer senere fik de ifølge Flensborg Avis telegram om, at han var død, saa han naaede ikke at se sit hjem mere. Andresen, som blev gift faa dage før krigen udbrød, efterlader sig en sørgende enke og et barn. Han havde været indkaldt lige siden krigens begyndelse og var sine forældres eneste barn.

Faldne fra Sønderborg provsti

Sønderborg provsti har hidindtil 600 faldne. I Sønderborg by har 8 familier mistet deres eneste søn i krigen.

Faldne

Karl Jacobsen fra Augustenborg og Christian Nørgaard fra Skrydstrup er ifølge tabslisten faldne.

Teglmester Gustav Wolfs enke paa Skodsbøl Mark har faaet efterretning om, at hendes næstyngste søn er falden paa Vestfronten.

Handelsbetjent Theodor Christensen fra Haderslev  er falden i de sidste kampe.

Chr. J. Falkenberg og hustru i Ørsted ved Sommersted har modtaget budskab om, at deres søn Antoni den 3. maj er falden, 21½ aar gl.

Rasmus Jepsen fra Broager, Rasmus Jørgensen fra Bæk i Haderslev kreds, Maks Kind fra Toftlund og Lorenz Lyck fra Kirkeby i Haderslev kreds er faldne.

Nikolaj Petersen fra Nybøl i Sundeved er den 13. april død paa et lazaret, 45 aar gl.

Peter Clausen fra Nordborg er død som følge af sygdom.

Kristian Harms fra Avnbøl i Sundeved er falden 4. maj, 26 aar gl.

Enke Anna Sprenger i Sønderborg har modtaget efterretning om, at hendes søn Herman er falden, 25 aar gl.

Chr. P. Petersen og hustru i Kær ved Sønderborg har modtaget budskab om, at deres søn Jens er falden 7. maj, 21 aar gl.

Chr. Lorenzen og hustru i Lysabild har modtaget budskab om,  at deres søn Jørgen er falden i Frankrig 6. maj.

Peter Jensen fra Mastrup er falden.

David Davidsen fra Aabenraa, Fritz Lorenzen fra Rinkenæs, Hans Lorenzen 2. fra Tombøl, Johannes Schrøder 1. fra Haderslev og Jens Thomsen fra Elsmark paa Als er faldne.

AntonThistrup fra Sønderborg er falden i Makedonien.

Lorenz Gorrigsen fra Iller paa Als, Karl Jensen fra Sønderborg og Oskar Mortensen fra Rejsby er faldne.

Forhenværense hjulmager i Blans Peter Grau har modtaget efterretning om, at hans eneste søn Peter er falden i Frankrig, kun nogle og tyve aar gl.

Peter Hansen og hustru i Ketting har modtaget meddelelse om, at deres søn Jørgen er død. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Andreas Jacobsen 3. fra Sottrupskov er falden.

Peter Bruun fra Spandet Mark er død paa lazaret.

Saarede

Schmidt fra Løjt Sønderskov, der tjener som underofficer, er den 11. maj bleven haardt saaret og ligger paa et reserve-lazaret i Bayern.

Arbejdsmand Wilhelm Møller fra Klosteret nr. 6 i Haderslev er bleven haardt saaret og ligger syg i et lazaret “Buch” ved Berlin.

Gefreiter Andreas Jacobsen fra Sottrupskov er haardt saaret.

Peter Sandvej fra Holm paa Als og Peter Kjær fra Stevelt er haardt saarede.

Enkefru Jepsen i Bevtoft har faaet meddelelse om, at hendes søn Morten paa Vestfronten er bleven haardt saaret.

Hans Andreasen fra Rangsstrupgaard, Christian Campradt fra Haderslev, Just Gramm fra Agerskov, Jørgen Hansen 4. fra Felsted og Anton Thiestrup fra Aabenraa er haardt saarede.

Lorenz Clausen fra Kværs Mark er saaret og savnet.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Hans Ansager fra Errigsted, Andreas Detlefsen fra Toftlund, Thomas Nørgaard fra Hammelev, Laurids Jensen Skøtt fra Astrup og Jes Hymøller fra Blanskro er savnede.

Otto Cordes fra Laasled ved Gram savnes.

Snedkermester Kruse fra Karpedam i Aabenraa er savnet.

Christian Brydebøll fra Gaansager, Hans Ebsen fra Ladegaard 2., Christian Friis fra Haderslev, Hans Hansen fra Simmersted, Iver Hansen 3. fra Haderslev, Jørgen Hansen 3. fra Stolbro, Peter Haulrig fra Bovlund, Anton Jensen fra Erlev, Theodor Juhl fra Grarup, Christian Jørgensen fra Sønderborg, Lauritz Lausen fra Aabenraa, Ernst Martens fra Brøns, Jørgen Nissen 1. fra Himmark paa Als, Peter Ohrt fra Lysabild, Bernhard Petersen fra Haderslev, Hans Petersen 4. fra Fol, Karl Rossen fra Kværs og Christian Schmidt 2. fra Aabøl er savnede.

I fangenskab

Kontorist Peter Weber i Aabenraa har skrevet hjem, at han uskadt er i engelsk fangenskab; ligesaa en søn af sparekasserendant Petersen i Ketting.

Tabslisten melder, at Niels Fogd fra Sønderborg er i fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg faldt den 9. april ved Arras i engelsk fangenskab.

Gaardejer B. Nielsen i Mojbøl ved Gram har modtaget meddelelse om, at hans søn Oskar er i engelsk fangenskab.

Købmand Andresen fra Brede har faaet meddelelse om, at hans søn Thomas er i engelsk fangenskab.

Enke Witt i Mastrup har faaet brev fra sin søn, gaardejer Peter Witt, at han er i engelsk fangenskab.

Christian Hansen fra Stepping er i fangenskab.

Hans Peter Jepsen i Astrup i Brøns sogn har faaet meddelelse om, at hans søn er i fransk fangenskab.

Købmand Petersen i Ketting har modtaget meddelelse om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Hans Thomsen i Terp ved Gram er i engelsk fangenskab.

Lorens Rosenbom i Skærbæk er i engelsk fangenskab.

Martin Clausen fra Bolderslev, Andreas Krab fra Maugstrup og Christian Petersen fra Djernæs er i fangenskab. 

Tømrer Julius Busch er i engelsk fangenskab.

Bager Konrad Christensen fra Blans i Sundeved er i engelsk fangenskab.

Landmand Anton Wekker i Fjersted ved Roager i engelsk fangenskab.

 

27. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: kan man beslaglægge deserteredes formuer?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mangelen paa smaapenge

For at hjælpe paa den bestandig tiltagende mangel paa smaapenge forsøges der – efter hvad der meddeles Der Tag – med zinkmønt, der tilsyneladende har ført til et godt resultat. Hvor mangelen har vist sig særdeles følelig, vil byer og kredse forbigaaende – med rigets stiltiende samtykke – hjælpe sig videre med papir- eller andre nødpenge.

Ingen mælk til krigsfanger

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende: Inden for 9. Armékorps’ omraade forbydet det at bruge skummetmælk til ernæring af krigsfanger i lejrene og i industrielle arbejdssteder, saalænge forbudet mod at anvende mælk i indlandets troppekøkkener gælder. Krigsfanger, der arbejder i landbrug, skal saavidt muligt heller ikke have skummetmælk.  Hvor dette sker, skal der efter forlangende forelægges krigsfangelejrens inspektion og økonomiofficerer et bevis fra kommunalforbundet om, at de tyske arbejdere i de paagældende kommuner ligeledes faar mælk.

Deserteredes beslaglagte formue

De nationalliberale rigsdagsmænd Wassermann og Stresemann har stillet følgende lille spørgsmaal til rigskansleren: “I løbet af denne krig er værnepligtige erklærede for desertører, deres formue beslaglagt og en formynder indsat til at forvalte den. Agter rigskansleren at udstede en rigslov, hvorefter den beslaglagte formue efter en bestemt frists forløb efter beslaglæggelsens bekendtgørelse erklæres for hjemfalden til rigskassen, naar den domfældte ikke har stillet sig forinden?”

25. marts 1917. Storsmugleren “Tante Frederik”

Redaktør N.C. Willemoës på Ribe Stiftstidende var usædvanligt velinformeret om forholdene syd for Kongeågrænsen. I hans notesbøger findes talrige notater om stort og småt.

Fra grænsen syd og øst for Ribe, d. 3/3 17, fortsat

Ved slutningen af sidste uge så det ud til, at der ville indtræde en standsning i færdslen over grænsen. Der var sket en del anmeldelser derovre om trafikken til Danmark. – En tysker (Jørs?) fra Birkelev, der ofte kom til Ribe og blandt andet drev en del smugleri, var en dag blevet anholdt i Ribe, frataget det indkøbte smuglergods og idømt, siger man, en bøde på 25 kr. Da han derefter tomhændet gik tilbage over grænsen, kom han ifølge med et par andre smuglere, som havde velfyldte rygsække med sig. Af misundelse fortæller man derovre fra, meldte han sine to ledsagere.

En skolelærer fra Roager havde meldt en grænsesoldat, fordi denne havde ladet folk passere over, deriblandt skolelæreren selv. Soldaten fik 3 ugers fængselsstraf, men manden fra Birkelev og skolelæreren blev ikke straffet, fordi de, som det blev udtalt af præsten (Fischer Benzon) derovre, havde været i Danmark af ”politiske hensyn”.

Vedkommende soldat var meget forbitret over den straf, der overgik ham, og udtalte til værten i sit kvarter, at alle djævle var nu også løse i Tyskland for tiden, hvortil værten, en god dansk mand, bemærkede, at det havde de været længe.

En kone, der blev anholdt af en modvillig grænsesoldat, da hun ville gå over til Danmark, anførte til sit forsvar, at flere andre navngivne kvinder havde været herovre.

Der blev så rodet op i sagerne og gjort indberetning, hvad der medførte skærpede instrukser til grænsevagten om, at der slet ingen passage måtte finde sted over grænsen. Der gik så et par dage, da det var meget vanskeligt at kommer herover.

Den før omtalte husholdersker, der den 16/2 var gået herover med et par småpiger, for at de kunne få talt med deres far, der er deserteret herover, var nær ikke kommet tilbage igen med børnene. Hun gik fra den ene post til den anden og blev et stykke vej fulgt af en soldat på den anden side, indtil hun langt om længe ved midnatstid traf en medgørlig vagt, der lod hende gå over; men hun lovede for, at hun ikke skulle herover igen uden at have aftalt tid og sted med en vagt. – Børnene var naturligvis blevet instruerede om, at de ikke måtte fortælle nogen, at de havde været i Danmark at besøge deres far, og da den 6-årige pige en dag blev spurgt om hvorledes hendes far havde det, svarede hun, at han havde det godt, for han var derovre, hvor de spiste hvedekage.

Lørdagen den 24/2, kort efter at de skærpede instrukser var udstedt, kom en kone fra Spandet til grænsen ved Hømlund og bad en vagthavende grænsesoldat om at få lov til at gå over til Danmark. Han turde imidlertid ikke lade hende passere, men tog hende med hen til vagthuset, hvor feltwebelløjtnanten fra Spandet netop på den tid opholdt sig. Løjtnanten gav hende da lov til at gå over, når hun ville være tilbage igen om to timer. Den menige soldat fortalte naturligvis dette til sine kammerater, og så gik det lettere igen med færdslen til Danmark.

Samme aften gik en ældre mand fra Gabøl en ung utjenstdygtig karl fra [her mangler der tilsyneladende en fortsættelse at teksten]

Fra grænsen syd og øst for Ribe, 25/3 17, fortsat

En professionel smugler har man også i denne grænseegn; det er en ældre ungkarl, der har bopæl forskellige steder på den anden side grænsen, et ejendommeligt individ der går under navnet ”Tante Frederik”. Noget indskrænket er han, men til at smugle, har han gode gaver.

Før krigen smuglede han varer ind i Tyskland fra Danmark, tændstikker og andre småting, som han kunne bære over.

Det tyske toldvæsen var ofte efter ham, men han kom næsten altid alligevel godt fra smugleriet. Nu under krigen er han i travl virksomhed med at smugle varer ud fra Danmark til Tyskland. Han er godt kendt; han går i pjaltede klæder, om sommeren i bare fødder, om vinteren med træsko på duknakket og i en slæbende gangart.

Når han toner frem ved et hegn eller på en afsides vej, omtrent som man tænker sig Jerusalems skomager færdes, hedder det gerne: ”nå, nu er Tante Frederik herovre igen!” Børnene især finder, at han er en interessant fremtoning, og de løber ofte efter ham for at få ham til at se på nærmere hold.

Tidligere købte han sit smuglergods i grænseegnens brugsforeninger, men nu, da dette ikke kan lade sig gøre mere, går han til Ribe. Han bærer varerne i en stor rygsæk og har foran på sig en del pakker, der kan veje op mod denne.

Når han kommer i nærheden af grænsen skjuler han varerne, som oftest i en lille fyrreplantage eller på en lynghede ikke langt fra grænsen. Derefter går han ud til en eller anden af grænseboerne med hilsen eller bud derovre fra, og han får sig da en hjertestyrkning i form af mad og drikke.

På denne del af turen har han ikke noget imod at møde en af de danske grænsegendarmer; han er jo da uantastelig, og han vil godt, at de skal se ham færdes tomhændet derovre. Siden, når tiden er belejligt, bærer han smuglergodset over grænsen i mindre partier. – De danske grænsegendarmer har ofte været på vagt ved veje eller krat efter ham, men de kan ikke fange ham; han skifter stadig rute og forstår altid at krydse uden om dem.

Forrige søndag blev han dog pågrebet af den tyske grænsevagt. Han havde da taget sig for ved aftentid at føre et par børn over grænsen, syd for Høm, for at de kunne besøge deres bedsteforældre, som bor på denne side af grænsen.

Børnene blev ført til Roager, hvor de måtte blive natten over, men de blev næste dag ført til deres hjem i Fjersted af selve grænseløjtnanten fra Roager. Frederik måtte derimod under politiledsagelse en tur til Flensborg, hvortil han ankom anden dags morgen; men allerede samme dags aften var han fri og marcherede straks nord på, gik i sine fladbundede træsko fra Flensborg til Over Jerstal og tog derfra med lillebanetoget hjem til Fjersted. –

 Den 25/3

I går gik det omsider Frederik galt herovre. Han havde været i Ribe og gjort indkøb, men da han på vejen til grænsen var kommet omtrent en halv mil sydøst for Ribe, blev han indhentet af en cyklende statspolitibetjent fra Ribe og anholdt. Han søgte at sno sig fra betjenten ved at foregive, at han tjente på en gård i Høm, havde været i Ribe at gøre indkøb, da han skulle ud til sikringsstyrken osv. Hans udflugter hjalp ham imidlertid ikke. Varerne – han havde for 23 kr. – blev konfiskerede, og 10 kr., han havde hos sig i penge, måtte han betale i bøde. Det eneste, betjenten lod ham beholde, var et indrammet billede han havde fået i Ribe samme aften, kom han til Høm. Han var noget slukøret, da han fortalte om sit uheld i et hus, hvor han gik ind, og han var meget utilfreds med, at han denne gang måtte gå tomhændet tilbage over grænsen.

Redaktør Willemoës’ notesbøger