Tag-arkiv: deserterede

22. maj 1919. Revolutionære tider: Dansk fællessang i skolen i Fjelstrup og grænsehandel ved Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Revolutionær skolepolitik

Degn Jepsen i Fjelstrup maa ikke holde skole. Degn Jepsen i Fjelstrup, der i sin tid var gaaet over grænsen, men nu har holdt skole, siden han vendte tilbage i april, søges øjensynligt af myndighederne fjernet fra skoletjenesten.

For nogen tid siden fik de andre skolelærere ordre til at overtage hans timer, men da kommunen nægtede at betale for det, blev det foreløbig ved det gamle.

I tirsdags aftes kom ifølge Danskeren gendarmen og forbød Jepsen at holde skole. I gaar, onsdag morgen, da børnene havde sunget morgensang, meddelte Jepsen dem, at han ikke maatte holde skole med dem mere.

Spørgsmaalet, om de saa ikke skulde synge en dansk sang, inden de skiltes, besvarede børnene med jubel, hvorefter for første gang i umindelige tider sangen “I alle de riger og lande” lød i en nordslesvigsk skolestue. Børnene har foreløbig fri fra skole.

Beklagelige forhold. Paa sønderjydernes bekostning.

Vi har tidligere gentagne gange haft lejlighed til at omtale, at forskellige handlende i de jydske grænsebyer ikke undsaa sig for at udnytte sønderjydernes vanskelige stilling ved at forlange højere priser end de ellers gængse og ved at underbyde paa en særdeles utiltalende maade.

Om dette beklagelige forhold hedder det i Dannevirke bl.a.:

Det er desværre ikke alle danske, der er lige uegennyttige overfor de mange, der kommer til kongeriget i denne tid. Den store efterspørgsel paa varer har gjort det muligt for næsten enhver at opslaa sin midlertidige krambod i grænsezonen og holde sig priser og varer, hvis højde og mindre gode kvalitet faar de solide forretningsmænd til at trække paa skulderen.

Mange sønderjyder kan jo paa grund af de vanskelige befordringsmidler ikke naa længere end lige at sætte foden i det gyldne land og maa saa tage til takke med kram og priser i de interimistiske butikker, hvor bl.a. ogsaa parikursen er lavere end i de sydjydske købstæder. 

Vi kan nævne eksempler paa, at margarinen, som jo nu er i fri handel i kongeriget, koster ca. 1,40 kr. i Kolding, men 1,65 ved grænsen!

Sikkert er den store part af handlende rimelige og forstaaende overfor sønderjyderne, men man burde selv indenfor standen holde lidt justits med de enkelte spekulanter, da visse faa tilfælde dog let lægges hele standen til last. Forhaabentlig vil spekulanterne saa lægge sig i selen for at betjene deres kunder som i normale tider. For der skulde jo nødig oprettes sorte lister.

15. oktober 1918 – Hejmdal: Træsko igen på mode

Senest ændret den 8. november 2020 19:52

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Det 9. Krigslaan

Provinsen Slesvig-Holsten har paa det 9. Krigslaan tegnet 12 Millioner Mark, Landsforsikringsanstalten 4 Millioner Mark.

Træskomageriet

Et Haandværk, som i de senere Aar har været meget forsømt, men nu igen er kommet til Agt og Ære, er Træskomageriet. Knapheden paa Læder har igen bragt Træsko paa Mode i de Kredse, hvor de nu var bleven foragtede, og alle Træskomagere har langt mere at bestille, end de kan overkomme.

I Læk bekendtgør ifølge “Tondernsche Zeitung” en Træskomager, at han ikke kan modtage flere Bestillinger før Nytaar.

Deserterede

I “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet i Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt: Bernard Josef Jansen fra Grafeld ved Osnabrück, Carl Gottlieb Waldemar Freitag fra Simmersted ved Haderslev, Wilhelm Witt fra Hamborg og Rudolf Kasimir fra Kiel.

Endvidere efterlyses følgende Mænd for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Adolf Knick fra Landsberg a. W, Heinrich Schaper fra Bremen og Eikt Jansen Adrianus fra Hamborg.

Endelig efterlyses Willy Paul Hugo Ullrich fra Reinickendorf ved Potsdam for at have unddraget sig Værnepligten. 


Fra Felten


 d. 5. 10. 18 .

Undertegnede Nordslesvigere, som har truffet hinanden herude, sender en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte hjemme og ude.

Einer Neumann fra Aabenraa og Chr. Ingversen fra Agtrup.

Faldne

Lorenz Hinrichsen og Hustru i Bolderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Christian er falden i Frankrig den 26. September. For den Faldne, der kun blev 20 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 20. Oktober om Eftermiddagen Kl. 2 i Bjolderup Kirke.

Peter Light i Kastrup ved Gram har modtaget det Sorgens Budskab, at én af hans Sønner er falden. Det er den anden Søn, Light har mistet i Krigen.

Endvidere er Andreas Jochimsen fra Kastrup ifølge indløben Meddelelse falden paa Valpladsen.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefrejter Peter Jakobsen fra Felsted Mark er falden.

Døde af Sygdom

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overgefrejter Sophus Clausen fra Mejlby Mark og Peter Kliver fra Halk er døde af Sygdom.

Forulykket

Chr. Schultz i Kastrup ved Gram har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hans eneste Søn er forulykket ved et Jernbaneuheld ved Fronten.

Saaret

Købmand J. A. Schmidt og Hustru paa Storetorv i Aabenraa har i disse Dage modtaget Meddelelse om, at deres Søn Andreas, der tjener som Løjtnant og Kompagnifører ved Vestfronten, under de sidste haarde Kampe er bleven saaret af en Granatsplint i det ene Ben.

Savnede

Møller Alnor og Hustru i Varnæs har modtaget Meddelelse om, at deres Plejesøn, Johannes Brodersen, har været savnet siden den 18. September. Ifølge Efterretning fra Kompagniet er der Mulighed for, at han er kommen i engelsk Fangenskab.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Andreas Birkedal fra Jels, Falle Jepsen fra Aarø og Lorenz Rossen fra Holebøl Mark savnede.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Jørgen Jensen fra Graasten og Hans Schmidt fra Krogstrup falden i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 15. oktober 1918)

11. oktober 1918 – Hejmdal: Deserterede

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Indskrænket Drift

For at spare paa Driftsomkostningerne har Lojt Mejeri indskrænket Driften til hveranden Dag. 

Kreaturtyverier

I de sidste Par Uger er der hos Gaardejer Schwerdsfeger paa Rønhave ved Sønderborg efterhaanden stjaalet en Kavl til 100 Pund og fem Faar. Nogle Fiskere er mistænkt for Tyverierne.

Deserterede

I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Hertugdømmet Slesvig” efterlyses Underofficer Christian Karl Friedrich Wittenborn fra Rappenhagen i Greisswald i Preussen for Faneflugt.

Desuden efterlyses følgende Personer for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Landmand Johan Terkelsen fra Øster-Gasse ved Skærbæk, Karl Peter Ludwig Warcke fra Altona og Herbert Rudolf Dieckmann fra Rinteln.

 

Fra Felten


I Felten, den 1. Oktober 18 .

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude ved Fronten og derhjemme i Haab om et glædeligt Gensyn.

Anton Knudsen fra Aabenraa

Den 1. 10. 18.

Ønsker gennem dine Spalter at sende Venner og Bekendte hjemme og i Felten en venlig Hilsen.

Niels Petersen fra Bevtoft, f. T. paa et Lasaret i Saksen

Faldne

Enke Hedvig Mau  i Skibbrogadens “Gang” i Aabenraa modtog i Forgaars den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Jakob den 1. Oktober er falden paa Valpladsen. Han var i Foraaret 1917 sammen med 11 Kammerater flygtet fra russisk Fangenskab og efter mange Savn og Lidelser den 1. April ankommen til sit Hjem, hvorefter han snart atter blev indkaldt. En anden af Enke Mau’s Sønner har været savnet siden den 16. September 1914, og en tredje Søn ligger paa Lasarettet i Flensborg, hvor han har faaet det højre Ben amputeret.

Afdøde Kreaturhandler Frederik Jensens Enke i Gaaskærgade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Marius, er falden. Han var 36 Aar gammel, Købmand og gift. 

A. P. Damm og Hustru i Rødding meddeler, at deres Plejesøn Heinrich Rohde er falden paa Slagmarken i en Alder af 22 Aar.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Ravn fra Løjtkirkeby er død af sin Saar.

Død paa Lasaret

Overpostbud J. Falk og Hustru i Haderslev meddeler, at deres Søn Martin efter længere Tids Sygdom, som han havde paadraget sig i Felten, er afgaaet ved Døden i Søndags Morges i en Alder af 24 Aar.

Saarede

Peter Møller, Søn af Købmand Christian Møller i Haderslev er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret og bragt til Frankfurt ved Main.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Karl Mangelsen fra Uge, Laue Nissen fra Stevelt og Johan Theede i Arnum haardt saarede, medens Hans Jepsen fra Hønkys og Martin Juhl fra Fjelstrup meldes let saarede.

Savnede

Missionær Hans Richters Hustru paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er savnet. Richter stod som Sanitets-Underofficer ved et Infanteri-Regiment. Efter hvad en Kammerat til ham meddeler, er han falden i Fangenskab.

Vejmand Niels Gram paa Jels Mark har ifølge “Dv.” faaet Postsager, som han havde sendt til sin næstældste Søn Andreas, tilbage med Paaskriften “savnet”. Han har omtrent gjort hele Krigen med, først i Øst og nu i Vest, som Sanitetsunderofficer. Det haabes, at han er i Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabslsite er Christian Jensen-Nissen fra Hostrupskov savnet.

I Fangenskab

Arbejdsmand Schwendsens Hustru ved Nørreport Nr. 34 i Aabenraa har modtaget Efterretning om, at hendes Mand er bleven saaret og falden i engelsk Fangenskab. Schwendsen, der har været med siden Krigens Begyndelse og er Indehaver af Jernkorset, har været saaret én Gang tidligere.

Der er ifølge “Dv.” kommet Efterretning til Chausseevejmand Niels Gram paa Jels Mark fra hans yngste Søn Christian, at han har været i fransk Fangenskab siden 1. August.

(Læs hele Hejmdal fra 11. oktober 1918)

3. oktober 1918. Endelig over grænsen: De sidste, kryptiske ord fra Frederik Tychsen …

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltager ved den tyske forårsoffensiv samt det andet Marneslag, var han hjemme i Agerskov på en velfortjent orlov.

Det blæste en lille smule vestlig vind, og når jeg ville i nordlig retning, skulle jeg bevæge mig således, at jeg hele tiden havde vinden på venstre side. Jeg kom ud i et engdrag. Her var der kreaturer og heste og mange sivbuske. Det havde regnet meget i den sidste tid, og der stod vand mange steder.

Da jeg havde listet mig ganske forsigtig i nordlig retning en times tid, mente jeg, at jeg nu måtte befinde mig i nærheden af vagtpostkæden og begyndte at kravle mellem sivet. Af og til lyttede jeg, om jeg kunne høre noget, men når alt var stille, fortsatte jeg med at kravle.

Det var meget mørkt, så jeg tror næppe, at jeg kunne se 10 m foran mig. Jeg kravlede og kravlede, græsset var vådt, og mange steder var der vand; jeg kom over hegn og grøfter, jeg så kreaturer og hegnspæle og syntes, at det var de tyske soldater.

Men omsider kom jeg over en stor grav, og der var pigtråd på begge sider af den. Jeg antog den for at være grænsegrøften, sprang over den og åndede lettet op. Jeg rystede vandet af mig og nu gik jeg frit og oprejst. Men da jeg havde gået et lille stykke, måske 500 m hørte jeg, at der kom en sagte syngende med langsomme skridt.

Jeg anede uråd og lagde mig ned på jorden mellem nogle sivbuske. Her lå jeg ganske stille, ja, jeg rørte ikke et lem. Den nynnende person var en tysk vagtpost. Han gik forbi mig i en afstand af mindre end 10 m. Han havde geværet på venstre skulder. Han var i overfrakke, og jeg kunne tydelig se og høre hans støvletramp i det våde græs.

Hjertet kom til at banke en smule, idet han passerede, men så snart han var ude af syne, sprang jeg op, løb over vagtposternes sti og ca. 50 m nord for denne kom jeg til en stor grøft med pigtråd på begge sider – det var den rigtige grænse, og ved at følge den et lille stykke fandt jeg grænsestenene. Nu måtte jeg altså være kommet over den.

Jeg fortsatte ind i en hede, og jeg kom til et hus. Klokken må have været sådant noget som ca. 10. Der var ingen lys, og da jeg bankede på vinduet, viste det sig, at folket var gået i seng. Jeg følte trang til at blive overbevist om, om jeg nu også virkelig var kommet over grænsen og spurgte derfor, om dette her var kongeriget Danmark? ”Jo, vist er det det”, råbte manden.

Jeg spurgte vej efter Ribe, og han torklarede mig, at jeg bare skulle fortsætte med hedevejen så kom jeg til det næste hus, og der skulle jeg så spørge igen. Jeg gik og fandt det næste hus, og der var de ikke gået i seng. Jeg kom ind, og de gav mig noget øl at drikke, de bød mig også noget at spise, men jeg var ikke sulten.

De havde fremmede, og de spurgte mig ud, hvor jeg kom fra osv. Da jeg havde siddet I/2times tid fortsatte jeg, og der var en ung mand og pige, der skulle samme vej, og de trak så deres cykler et stykke, indtil vi nåede landevejen fra Vester Vedsted til Ribe. Her satte de sig på cyklerne, og nu var jeg alene, og først nu fik jeg tid og lejlighed til tænke mig om.

Det var ganske mærkelige tanker, der her dukkede op for mig. For mig var krigen forbi – jeg skulle aldrig mere trække kanonen af, jeg skulle aldrig gense mine kammerater, officererne, og så meldte spørgsmålet sig: Kan du nu nogen sinde vende tilbage til Sønderjylland igen?

Taber tyskerne krigen, så Sønderjylland bliver dansk? Hvor skulle jeg nu gå hen? Er jeg stærk nok til at arbejde? Hvor skulle jeg få penge fra? Jeg følte, at mit helbred var noget påvirket af krigen. Og det som pinte mig mest, var …

Og her ender Frederik Tychsens erindringer fra krigen brat! Hvad var det, der pinte ham mest? Det får vi formentlig aldrig at vide! /RR

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

26. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: beslaglagte formuer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mistænkt for landsforræderi

I regeringens officielle blad for den 20. juli bekendtgøres, at forstærkningsreservist Valdemar Gram, født 19. april 1892 i Aastrup, er mistænkt for landsforræderi. Hans i det tyske rige værende formue er beslaglagt. Valdemar Gram er i fransk fangenskab.

Beslaglagt formue

Landstormsmand Andreas Beffer, født den 17. marts 1877 i Fol, sidst købmand i Hellevad, er erklæret for desertør og hans i riget værende formue er beslaglagt.

Faldne

L. Petersen og hustru i Gramby har modtaget budskab om,  at deres søn Kristian er falden den 9. juli, 23 aar gl.

Jørgen Juhl, en søn af Chr. Juhl i Kjelstrup ved Vilstrup, er den 18. juli død paa et bayersk krigslazaret, 21 aar gl.

 

13. juni 1918. Kodeord for desertering: “Efterorlov”

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Torsdag d. 13. juni 1918

… Det forslag, som lille Agnete kom med, at jeg skulle stikke af om natten, var ellers ikke dårligt. Mon hun selv har hittet på det, eller har hun og Kirstine regnet det ud. Nej, det er ikke så lige til. Hvis det var muligt, var der flere end jeg, som ville prøve det. Johannes Hansen har altså fundet det for broget, siden han har fået en lang efterorlov. Ja, man kan jo også sige, at dem, som hele tiden skal være ved fronten, for dem er det næsten den visse død. Det skulle næsten være et under, hvis han igen var sluppet godt derfra. For sådan en ung mand er der heller ikke meget at vove ved at få efterorlov, for han kan jo sagtens klare sig, hvor han kommer hen, og ligeledes Jessen. Ja, ham husker jeg også meget godt, var han ikke forlovet med en af Ankers piger? Hvad mon præsten siger til det, at Johannes ikke kommer mere, for jeg tror nok, at præsten syntes, at det var bravt af Johannes, at han blev. Det er vist en streg i hans regning. Det kan jeg såmænd godt unde ham, han skulle bare selv prøve at gøre det med ved fronten. Så ville han nok få andre tanker…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

7. maj 1918: Frederik Tychsen – På kort orlov med kort varsel

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet deltagere ved den tyske forårsoffensiv. Han var midlertidigt hjemme på en kort orlov i Agerskov.

Hen på eftermiddagen den 7. maj ankom vi til Malzy, og her skulle vi blive foreløbig. Marchturen havde i det hele og store været ret interessant, og vi blev ikke overanstrengte på denne tur. Malzy var en almindelig landsby med kønne omgivelser.

Vi kom op på et loft, og her lå de fleste kanonerer. Huset lå langs med hovedgaden. De første dage gik med at ordne tøjet. Vi vaskede og kogte undertøjet, smurte støvlerne, vi kom hen på luserensningsanstalten, ordnede kanonerne og håndvåben.

Efter en uges tid, blev jeg spurgt, om jeg ville på orlov; men jeg kunne kun få 9 dage – rejsedagene inklusive. Jeg regnede ud, at der ville gå 3 dage til rejsen 1 1/2 hen og 1 1/2 tilbage. Jeg sagde tak til tilbuddet og fik besked om, at jeg kunne rejse den 14. maj og skulle være tilbage igen den 23. Samme måned.

Der var imidlertid orlovsspærre i Nordslesvig. Dvs. at der måtte ingen komme på orlov til Nordslesvig. Grunden til denne spærring var, at alt for mange af dem, der kom hjem, gik over grænsen til Danmark. Men jeg fik lov til at rejse til Flensborg, og herfra skulle jeg så indhente mig orlov og tilladelse til at rejse til Nordslesvig.

Jeg fik mine papirer, orlovsbevis samt to røde billetter (Fahrschein), der gav tilladelse til at benytte hurtigtog (Dtog). Så snart jeg havde mine papirer begav jeg mig til nabobyen Proisy. Den var stationsby. Der var vel en lille times gang (fra Malzy til Proisy).

Kanoner Bernhardt (fra Kassel) gik med til banegården. Jeg havde hele min oppakning med. Bernhardt ville gerne have været med på orlov, men han stod ikke for tur. Hen på eftermiddagen kom jeg med et tog, der gik igennem til Køln. Vi kørte over Maubeuge, Charleroy, Namur, Huy, Lüttich, Herbesthal, Aachen til Køln.

Vi var i Herbesthal hen på natten. Her var vi genstand for en meget skarp kontrol, derefter fik vi kaffe ved ”Røde Kors”, dog skulle vi først synge sangen: “Argonnerwald, Argonnerwald” osv., det gjorde vi gerne mod at få en kop varm kaffe.

Derefter fortsatte toget, og om morgenen ankom vi til Køln. Der var nogle timers ophold, inden vi kunne fortsætte til Hamborg. Jeg gik ned i venteværelset: ”für Soldaten”, og her kunne man købe en brilliant skål suppe for 50 Pfennig. Jeg fik mig sådan en portion, og så lagde jeg mig på gulvet sammen med alle de andre.

Efter nogle timers ophold fortsatte jeg med toget og kom til Hamborg ved aftenstid. Her måtte jeg blive om natten og sov hos “Røde Kors” i et lokale i nærheden af banegården. Det var gratis. Om morgenen fik jeg et rundstykke og en kop kaffe.

 

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

23. april 1918 – Hejmdal: Bekendte mødes på et feltlasaret

Senest ændret den 28. oktober 2018 18:39

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Der maa ikke males Korn om Natten

Da Myndighederne gentagende har gjort den Iagttagelse, at mange Landmænd omgaar Forbrugsforskrifterne for Korn derved, at de hemmeligt, i Skjul af Nattens Mørke afhenter deres Mel fra Møllen, har Regeringspræsidenten i Slesvig forbudt al forretningsmæssig Samfærdsel mellem Landmænd og Møllere efter Mørkets Frembrud.

Desuden er det forbudt Møllerne at male Korn om Natten samt paa Søn- og Helligdagene.

Dyre Bier (A. T.)

Fra Broager meddeles, at der i Aar er særlig stærk Efterspørgsel efter Bistader. Sælgerne kan næsten forlange en hvilken som helst Pris og alligevel let blive af med dem. Saaledes blev der for nylig solgt flere Bistader for næsten 300 Mark Stykket.

Udmærkelse (S. Z)

Lasaretvogter A. Hoffmann ved Marine-Lasarettet i Sønderborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Deserterede

I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa grund af Faneflugt: Max Weirich fra Heimsdorf ved Potsdam, Wilhelm Kalter fra Koblenz, Reinhold Cerajewski fra Moschitz Wirssitz og Wilhelm Peter Leibe (Skrog højtysk).

Endvidere efterlyses Friedrich Wilhelm Karl Diedrich fra Køln, Richard Albert Rudolf Martens fra Hamborg og Bager Georg Behrens fra Kiel, sidst bosat i Hamborg, for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse, Martin Friedrich Berens fra Mederns-Jever i Oldenborg for at have unddraget sig Værnepligten og Joh’s. Hans Friedrich Bischof fra Magdeborg for at have befriet sig selv.


Fra Felten


Den 17. 4. 1918.

Kære “Hejmdal”!

Da vi nu efter 3 Aar har truffet hinanden i et Feltlasaret, sender vi alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten en venlig Hilsen i Haab om et lykkeligt Gensyn i vort gamle Nordslesvig.

Underofficer Carl Larsen og Gefreiter Aug. Svenson fra Løjtkirkeby.

 

d. 17. 4. 18.

En Hilsen til alle Bekendte ude og hjemme.

Rasmus Rossen fra Felstedskov.

 

En hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte derhjemme og ved Fronten.

Landstrm. A. Wollesen fra Hellevad.

 

Faldne

Til Christian Hansen og Hustru paa Stenhøj paa Rugbjerg Mark ved Rødekro er der kommet den sørgelige Efterretning, at deres Søn Marius den 10. April er falden under Kampen i Flandern. Meddelelsen kom fra den Faldnes Officersstedfortræder. Marius Hansen blev kun 19½ Aar gammel. Det er Christian Hansens anden Søn, der er falden. En tredje staar foran Indkaldelsen. Christian Hansen er selv indkaldt til Militærtjeneste.

Dosine Jessen, født Kühlmann, i Ulkebøl har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Mand, Hermann Otto Jessen, der tjente som Signalist, er falden under et Stormangreb den 28. Marts om Morgenen Klokken 8, ramt i Hjertet af en Maskingeværkugle. Den Faldne, der var opdraget i Feldstedskov og blev 28 Aar gammel, var først bleven gift under Krigen. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham paa Søndag den 28. April om Eftermiddagen Kl. 2 i Ulkebøl Kirke.

Bagermester Carl Møller og Hustru i Hørup paa Als har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans er falden i en Nærkamp i Frankrig den 2. April. Den Faldne, der var Indehaver af Jernkorset, blev kun 20 Aar gammel. Der vil blive holdte Sørgegudstjeneste for ham paa Søndag den 28. April om Eftermiddagen Klokken 2½ i Hørup Kirke.

Henrik Christian Mumm fra Almstrup paa Als er den 24. Marts falden paa Slagmarken i en Alder af 30 Aar. Han efterlader sig Hustru og 2 smaa Børn.

Laurids Skjøth og Hustru i Lintrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Rasmus er falden ved Vestfronten den 23. Marts. For den Faldne, der blev næppe 20 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste Mandag den 29. April om Eftermiddagen Kl. 3 i Lintrup Kirke.

Frederik Brandt, ældste Søn af H. Brandt i Tirslund, der tjente som Sergent, er falden under Kampene ved Vestfronten den 5. April i en Alder af 29 Aar. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham paa Søndag den 28. April i Bevtoft Kirke.

Peter Nissen, Søn af tidligere Smed Jens Nissen i Ørderup ved Toftlund, der tjente som Underofficer, er falden den 14. April. Den Faldne, der blev 30 Aar gammel, skulde have været sine Forældres Støtte.

Vistnok falden

Barber Meise, der før Krigen havde Barberforretningen hos Malermester Sohnemann ved Nørreport i Aabenraa, maa uden Tvivl anses for at være falden, da hans Svigermoder, Enke efter Fisker Neumann der i Byen, fra Kompagniet har modtaget hans Ejendele og hans Lønning. Den unge Mand havde for nogen Tid siden købt Forretningen af Enke efter den i Krigen faldne Barber Christensen i Ramsherred og samtidigt lejet Lokalerne hos Farver Jacobsen, hvor Forretningen er blevet dreven i mange Aar. Nu lader hans Fremtidsplaner til at være bristede.

Døde paa Lasaret

Peter M. Greve og Hustru i Tumbøl ved Felsted har atter modtaget et Sorgens Budskab, idet de har faaet Meddelelse om, at deres Søn Hans er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret efter at være bleven haardt saaret. For den Afdøde, der kun blev rigelig 20 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 28. April om Eftermiddagen Kl. 3 i Felsted Kirke.

Peter Jakobsen og Hustru i Sottrupskov i Sundeved har nu ogsaa mistet deres anden Søn i Krigen. De har nemlig modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret den 9. April efter være bleven haardt saaret. Den Afdøde blev kun 20½ Aar gammel.

Jens Faaborg og Hustru i Høkkelbjerg ved Kristiansfelt har modtaget den sørgelige Tidende, at deres Søn Niels den 15. April er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Rusland. Han blev næppe 19 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham paa Torsdag den 25. April om Eftermiddagen Klokken 2½ i Tyrstrup Kirke.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Hansen fra Egernsund er død af sine Saar.

Saarede

Redaktør Sothmann fra Aabenraa, der indtil sin Indkaldelse var beskæftiget ved “Apenrader Tageblatt”, er ifølge det nævnte Blad under de sidste Kampe ved Vestfronten bleven saaret ved et Jordskred som Følge af, at en blind Granat slog ned. Han ligger for Tiden paa et Hjælpelasaret i Eisleben.

Løjtnant i Reserven Tams, Søn af Raadmand  Tans u Gaderskev, er ifølge “Schl. Gr.” bleven saaret af et Skud i Laaret.

Musketer August Tychsen, Søn af Brødsælgerske Tychsen paa Sønderbro i Haderslev, er bleven haardt saaret af et Skud i Lungen og en Granatspint i Ryggen.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Laue Holdt fra Stubbum, Jørgensen Knudsen fra Aarø, Løjtnant Rudolf Krichau fra Haderslev, Jens Muzmann fra Christiansdal ved Haderslev og Christian Tinnesen fra Broballe let saarede.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Jensen fra Skelle, Hans Jørgensen fra Brøns og Asmus Juhl fra Hønsnap, der hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Paa Hjemvejen fra Fangenskab

Gaardejer og Kommuneforstander H. Tychsen og Hustru paa Nybøl Mark i Sundeved har fra deres Søn, der allerede i nogle Uger har været paa Hjemvejen fra russisk Fangenskab, modtaget Meddelelse om, at han er bleven slaaet af en Hest og som Følge heraf ligger paa et Lasaret i Warschau, men at han haaber snart efter overstaaet Karantæne at komme tilbage til Tyskland.

Dekorerede

Bagersvend Schrøder fra Stiftelsesgade Nr. 8 i Haderslev, der har været med siden Krigens Begyndelse, har ifølge “Dv.” faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 23. april 1918)

2. februar 1918 – Hejmdal: Forbud mod møder

Senest ændret den 4. februar 2018 19:39

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Straffebestemmelser mod deserterede Værnepligtige
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona har faaet at vide, at der iblandt den nordslesvigske Befolkning til Dels er udbredt den fejlagtige Anskuelse, at de Værnepligtige, der før deres Indkaldelse til Hæren er gaaede over Grænsen, i Tilfælde af deres Tilbagekomst efter Fredslutningen kun har en ringe Straf i Vente. Overfor dette henviser han til de paagældende Bestemmelser i Rigsstraffelovbogen og Militærlovbogen.
    Hvem der udvandrer efter offentlig Bekendtgørelse af en af Kejseren i Krigstid udstedt særlig Anordning, straffes med Fængsel paa indtil 2 Aar, hvorved der tillige kan ikendes Bøder paa indtil 3000 Mark.
    Hjempermitterede Personer, der ikke inden 3 Dage efter Udløb af den bestemte Frisk efterkommer deres Indkaldelse til Tjenesten eller en offentlig Opfordring til at stille sig, ikendes Frihedsstraffe fra 6 Maaneder til 5 Aar.
    Hvem der fjerner sig uden Tilladelse i den Hensigt vedvarende at unddrage sig Tjenestepligten straffes for Faneflugt.
    Faneflugt straffes med Fængsel fra 6 Maaneder til 2 Aar, for anden Gang med Fængsel fra 1 til 5 Aar og for tredje Gang med Tugthus fra 5 til 10 Aar. Forsøget er strafbart.
    Faneflugt i Felten straffes med Fængsel fra 5 til 10 Aar, anden Gang indtræder der, naar den tidligere Faneflugt ikke er sket i Felten, Tugthusstraf paa ikke under 5 Aar, og naar den tidligere Faneflugt er øvet i Felten, Dødstraf.
    Til de Hjempermitterede hører bl. a. ogsaa de Værnepligtige, der efter at være tagne paa Sessionen foreløbigt har faaet Hjemlov.

Forbud mod Møder, Sammenrotninger og Processioner
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona offentliggør, at det i den offentlige Sikkerheds Interesse er forbudt at holde offentlige eller ikke offentlige Møder til Drøftelse af politiske eller offentlige Anliggender.
    Endvidere er enhver Sammenrotning og Foranstaltning af Processioner paa offentlige Gader og Pladser forbudt.
    Overtrædelse af disse Forbud straffes med Fængsel indtil 1 Aar, og naar der foreligger formildende Omstændigheder, med Arrest eller med Pengebøder paa indtil 1500 Mark. 


Fra Felten


Den 25. 1. 1918.
    Kære “Hejmdal”!
Allerførst min bedste Tak, fordi du saa regelmæssigt besøger mig herude. Jeg vilde gerne gennem dine Spalter sende alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten en venlig Hilsen med Ønsket om et glædeligt Gensyn i det kære Nordslesvig.
    Ing. Nielsen fra Agerskov.

28. 1. 1918.
    Kære “Hejmdal”!
Undertegnede Nordslesviger sender alle Bekendte hjemme og ude i Felten en hjertelig Hilsen.
    Emil Jendresen fra Aabenraa.

Alle Venner og Bekendte bedes ad denne Vej modtage en hjertelig Hilsen.
    Johannes Petersen fra Korntved.

Hermed en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte, hjemme og ved Fronterne.
   Marius Petersen fra Bollerslev.

Med Ønsket om et glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes alle Bekendte en hjertelig Hilsen.
    Jens Nissen fra Aarøsund.

Falden
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Rasmus Rasmussen fra Varnæs ikke er i Fangenskab, men at han er falden den 5. Maj 1917.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magnus Jakobsen fra Øster Gasse, der hidtil har været meldt i Fangenskab, er savnet siden den 26. April 1915.

Saarede
Christian Schmidt og Hustru i Toftlund modtog i Onsdags meddelelse fra deres Søn Lassen om, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret af en Granat. Han befinder sig nu paa et Lasaret.
    Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Knudsen fra Maarbæk let saaret.

I Fangenskab
Gaardejer Hans Petersen og Hustru i Kasø i Jordkjær Sogn har fra deres Søn Hans, der har været savnet siden i Oktober 1917, faaet Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

 

(Læs hele Hejmdal fra 2. februar 1918)

3. oktober 1917. Nyheden om Peter Grams desertering når regimentet

Jørgen Hansen, Endrupskov ved Gram, fortæller om sin svoger, Jørgen Grams, desertering.

To Mand kom ikke tilbage.
Det var i Efteraaret 1917. 2. Batti. af Linje Rgt. 86 laa i forreste Linje ud for Pont-a-Mousson, til højre for os Regt. 90 i Præsteskoven, til venstre Regt. 30 i  Kongeskoven. Stillingen var ikke særlig truet, da vi havde Fæstningsbatterierne fra Metz i Ryggen.

Det var en Dag hen paa Eftermiddagen, da min nu afdøde Svoger, Peter Gram, kom ude fra Skyttegraven for at sige Farvel til mig. Det skete i en Hestestald i Champey, hvor Jørgen Grau fra Barsø og jeg laa indkvarteret.

— Jeg har faaet 14 Dages Orlov, sagde Peter Gram med et Stænk af Ironi. Vi snakkede lidt sammen om Udsigter til Fred og andet, og han gav mig saa Haanden til Farvel. Han smilede til mig med et eget Blink i Øjet.

— Jeg kommer ikke tilbage, sagde han sagte.

— Farvel og hils derhjemme!

Saa skuldrede han Tornystret, gik strunk langs Slotsfløjen og hilste forskriftsmæssigt paa flere Officerer, som stod og sludrede ved Indgangsportalen. Jeg fulgte med Øjnene hans Gang ud af Byen, han vendte sig ikke om, hans Beslutning var taget, aldrig mere tilbage til dette Svineri, som Krigen jo er.

Saa gik jeg ind igen og traf Jørgen Grau i Færd med at pudse Stabslægens Hest. Jeg havde den allerstørste Lyst til at betro mig til ham, men turde alligevel ikke. Ikke af Frygt for, at han skulde røbe noget, men vi kunde saa let i Ubetænksomhed sige et Ord for meget. Jeg tav.

Saa gik der 14 Dage. Det var i Middagsstunden, vi havde spist vor Mad og var i Gang med Opvasken, da Jørgen Grau halvhøjt raabte: „Hvad fejler den gamle mon,  han er jo rød i Hovedet som en Kalkun”.

Hauptmann Köhler kom i Luntetrav langs Slotsfacaden henimod Stalddøren og raabte allerede paa Afstand: „Hansen, kom herhen!”.

Jeg gik saa hen i Døren og blev modtaget med følgende Salut: „Ja, det er et kønt Svineri, der er kommet ind i Bataillonen, to Mand er rømmet, Faneflugt, en Anholm  og en Gram fra 6. Kompagni er ikke kommet tilbage fra Orlov, og denne Gram skal jo være Deres Svoger. Jeg siger, det er en Gemenhed, men hvad siger De?“

Ja, jeg kendte jo ikke noget til denne Sag. Saa faar han Kig paa Jørgen Grau.

— Ja, I er jo begge Danske!

—Javel, Hr. Hauptmann.

Nu var Jørgen Grau et Menneske med en enestaaende Ro, og dette irriterede Hauptmann Köhler, saa han gav ham en værre Overhaling. Men over dette forglemte han sit egentlige Ærinde, og idet han forlod Valpladsen, mumlede han nogle uforstaaelige Ord, rettet til mig.

Senere paa Dagen fik vi af Kasinoordonnans Dankerdt en Forklaring paa, hvorfor Hauptmann Köhler var blevet saa ophidset.

Der var gaaet to Dage over Tiden, og Telegrafen havde meldt, at Regimentet ikke kunde vente P. Gram og Andreas Anholm tilbage. Sagen drøftedes ved  Middagsbordet, og Hauptmann Köhler siger lidt kæphøj til Løjtnant Bohlmann: „Det kan ogsaa kun forekomme hos Dem, Hr. Løjtnant Bohlmann”.

Nu kendte Løjtnant Hase mit Slægtsskab med Peter Gram og stikker følgende ud til Hauptmann Kohier: „Ikke saa kæphøj, Hr. Hauptmann Köhler, Deres Oppasser er da Svoger til denne Gram“.

Og dermed revnede Ballonen. Den gamle Overtolder blev helt desperat og havde nær væltet Bordet for at komme ned til mig for at faa Vished om, at Løjtnant Hase talte sandt.

Alt dette fik vi at vide af Dankerdt, og mere endnu. I Kasinoet var ellers rørende Enighed om, at Danskerne var gode Folk. De fleste var afkommanderet som Officers-Oppassere, en Tid lang bestod hele Køkkenpersonalet udelukkende af Danskere, og Underofficer Hansen fra 3. Komp. var Leder af et større  Landbrugskommando i Loray.

Saaledes, sluttede Dankert, bliver Danskerne omtalt og favoriseret paa Bekostning af Landets egne Børn. Men nu skal det være Slut.

Naa, vi mærkede ingen Forandring ud over, at det den første Tid var lidt vanskeligere at faa Orlov. Et Par Dage efter havde Th. Simonsen, der var Oppasser hos Løjtnant Bohlmann, et Udklip af „Ribe Stiftstidende” med en Omtale af Flugten. Dette Udklip gik fra Haand til Haand imellem os Danske, men selvfølgelig i dybeste Hemmelighed.

DSK-årbøger 1946

19. september 1917 – Ribe Stiftstidende: 4246

Senest ændret den 5. januar 2020 13:40

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

Mindstetallet paa faldne nordslesvigere er nu 4246.

Medhjælp til faneflugt

Daglejer Niels Jørgen Thomsen fra Hvidding stod i fredags anklaget for Landsretten i Flensborg for natten til den 27. juli i aar at have forsøgt at hjælpe sin brodersøn, gefreiter Nielsen, over grænsen samt at have undladt at melde soldatens flugt til de paagældende myndigheder.

Den nævnte nat blev de to ifølge Flensborg Avis grebne i nærheden af grænsen, og den anklagede tilstod dengang, at det havde været hans hensigt at hjælpe sin brodersøn over grænsen.

Ved forhandlingen nægtede han dette og paastod, at de kun havde foretaget en spadseretur. Statsadvokaten holdt ham for skyldig og androg paa 9 maaneders fængsel. Retten holdt en fængselsstraf paa 6 maaneder tilstrækkelig.

Neutrale og forsvundne udlændinges meldepligt

Ifølge de for tiden bestaaende forordninger skal alle over 15 aar gamle udlændinge personligt anmelde sig hos den stedlige politimyndighed 24 timer efter ankomsten; passet skal forelægges. Ligeledes skal de, 24 timer før de forlader deres opholdssted, afmelde sig under forelæggelse af de samme papirer. Enhver, der gratis eller mod betaling optager en udlænding i sin bolig eller i sin drift, er forpligtet til at forvisse sig om den skete anmeldelse senest 24 timer efter optagelsen af en udlænding, og ifald anmeldelsespligten ikke er efterkommen straks at melde det til politimyndighederne.

Da disse bestemmelser stadigt overtrædes, peges der hen paa, at overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar. De samme bestemmelser gælder ogsaa for statsløse. Da mange udlændinge endnu mener, at de ikke behøver at til- og afmelde sig, naar deres ophold ikke strækker sig over 24 timer, skal der endnu særlig gøres opmærksom paa, at dette er en fejltagelse. Enhver udlænding eller statsløs skal tværtimod hver gang til- og afmelde sig, selv om opholdet kun varer nogle timer.

Ved de faldnes grave

Fra felten skrives til Hejmdal af P. Christensen fra Klovtoft: Sammen med min kammerat Bonde fra Haderslev fandt jeg ved at besøge en stor og smukt anlagt kirkegaard her i skoven følgende navne, der kunde tyde paa, at her hvilede Nordslesvigere: Overgefreiter Jacob Ley, død den 29.5.1916, landstormsmand Lorenz Hansen, død den 9.7.1916, landstormsmand Heinrich Petersen, død den 12.7.1916, landstormsmand Erik Hansen,  død den 13.7.1916, udfyldnings-reservist Claus Johannsen, død den 18.5.1916 og gefreiter Søren Goldbek , død den 17.5.1916. Paa sidstnævntes grav laa der en stor krans fra Regine Goldbek.

Faldne

Snedker Otto Rau fra Gammelgab ved Broager er falden i Frankrig den 25. august. Han efterlader hustru og barn.

Landboelsmand Andreas Jepsen i Tamdrup ved Øsby har modtaget efterretning om, at hans søn Peter er falden den 6. september, 21 aar gl. Det er den anden søn, Jepsen har mistet under krigen, mens den ældste søn endnu er med derude.

Arbejdsmand Poul C. Frydendal Grentsch paa gasværket i Haderslev er falden den 23. august, 29 aar gl. Han efterlader hustru og et barn.

I tabslisten meddeles, at Christian Schytt fra Aabenraa er falden.

Billedskærer Gädickes hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at hendes ældste søn August er falden. Den afdødes fader og broder er ligeledes indkaldte.

Saarede

Hans Paulsen fra Felsted er haardt saaret.

Savnede

Jørgen Eriksen fra Anslet, Jørgen Knudsen fra Varnæs, Wilhelm Sick fra Fol og Hinrich Thomsen fra Haderslev er savnede.

14. september 1917. Hans Hostrup hjemme på orlov – og over Kongeåen

Hans Hostrup, Egebæk ved Hviding, havde som teenager i 1915 hjulpet desertører over grænsen til Danmark. I 1916 blev han indkaldt til Fodartilleriregiment Nr. 15 i Graudenz, og i efteråret 1916 sendt til fronten på Balkan. Her tilbragte han det meste af 1917 ved fronten i Makedonien nær Gevgeli. I august 1917 blev han imidlertid syg af malaria og kom på lazaret. Efter endt ophold kom han hjem til Nordslesvig på orlov.

Anderledes var det, da jeg kom til Tønder og maatte blive Natten over hos en Gæstgiver. Her, hos de rare Gæstgiverfolk, mærkede jeg det første Pust af hjemlig Hygge. De var ikke bange for at give mig en god Seng at sove i. Det var jo ogsaa danske Landsmænd.

Næste Morgen begyndte det først at gaa op for mig, at jeg var ved at vaagne op til en bedre Tilværelse. Det tog mere og mere Form, eftersom Toget kørte forbi de kendte Stationer paa den hjemlige Vestkyst, Døstrup-Skærbæk-Brøns og – endelig Rejsby.

Efter fire Døgns uafbrudt Kørsel var jeg hjemme igen efter et Aars Forløb. Gensynsglæden var selvfølgelig stor, og der blev disket op med det bedste, Huset formaaede. Mager og afpillet, som jeg var, nærmest lignende „Døden fra Lybæk”, kunde det jo nok se ud til, at jeg kunde trænge til noget. Men pyt, hele Herligheden kom omgaaende igen. Maven var ikke indstillet paa den hjemlige Kost. En Erfaring, som vistnok ogsaa andre Kammerater har gjort. Herefter var jeg mere forsigtig med, hvad jeg spiste.

Min Farbroder var tilfældigvis ogsaa kommet paa Orlov. Da han nu var over 45 Aar, gjorde han ikke mere Fronttjeneste, men laa i Königsberg. Han var meget pligttro og vilde slet ikke høre Tale om at gaa over Grænsen. Det gik mig nemlig saadan, at efterhaanden som Tiden nærmede sig, at jeg skulde af Sted igen, fik jeg ligesom en Forudfølelse af, at jeg ikke kom hjem mere.

Da jeg „forsvandt”, det var Dagen før jeg skulde rejse, var min Farbror blevet meget ophidset over det og forlangte, at det skulde meldes straks. „Ja, ja,” sagde min Far til ham, „tag det nu med Ro.” — „Ja,” sagde han opbragt, „i Gaar var jeg hans Farbror, men i Dag er jeg Soldat.” Han har maaske været bange for, at han nu ikke mere kunde komme hjem paa Orlov, men saa vidt jeg ved, var Frygten ubegrundet.

Der blev saa Dagen efter ringet til Vagtstuen, at jeg var forsvundet, og det eneste, de interesserede sig for, var, om Uniformen og Udrustningen var i Behold. Det blev saa afhentet, og dermed var mit Krigseventyr Slut.

DSK-årbøger 1951

3. september 1917. Straffefangen Claus Clausen får kontakt til sine forældre

Claus Clausen, Harres pr. Bredebro, gjorde krigstjeneste som garnisonssoldat. I foråret 1917 besluttede han at desertere. Hjemme på orlov gik han gennem Vadehavet mod nord, men for vild og blev fanget den 26. maj. Han blev den 30. juli 1917 idømt 5 år og 3 måneders fæstningsarrest. Efter ophold i flere fæstninger kom ham i begyndelsen af september 1917 til Nordslesvig, til fangelejren ved Skovby ved Hovslund. Her skulle han på tvangsarbejde på fæstningsbyggeriet.

Næste Dag ud at trække Pigtråd, 8—10 Mand ved hver Vagtmand. Min Underofficer opdagede snart, at jeg var dansktalende og indskærpede over for sine Standsfæller, at der skulde passes særligt godt på mig.

Efter Omstændighederne havde vi det ret godt, men det kan ikke undgås, at man bliver præget af Fangelivet: Altid under Bevogtning ved Arbejdet og i Fritiden bag Pigtrådshegnet.

Der gik lang Tid, inden jeg fik Lejlighed til at gøre nogle Egnsfolk opmærksom på, at jeg var fra Nordslesvig. Det var nemlig Civilbefolkningen meget strengt forbudt at tale til os. Men nu fik så mine Forældre det at vide, hvor mit Fangekompagni lå. Og min Far var da ikke sen til at få Mor til at pakke en Rejsekuffert med Madvarer. Det skulde nu forsøges at få Sønnen i Tale.

Han rejste til Hovslund, gik ud til Skovby, fik Lov ved Vagtposterne at gå ind i Lejren og kom ind på mit Kompagnis Skrivestue. Man ventede Kompagniføreren hvert Øjeblik, så Far kunde da få Lov til at tale med ham, når han kom.

Men Far fik af denne blankt Afslag på sin Bøn om at måtte tale med mig. Om der da ikke kunde sendes en Ansøgning om at få Lov? Jo, det kunde der godt, men Ansøgningen kom her til Kontoret til ham, og der fik den Afslag, svarede Løjtnanten.

Far opgav dog ikke lige straks, men søgte at opspore mig på Arbejdspladsen, dog forgæves. Lidt sørgmodig i Hu vilde’ Far så til med uforrettet Sag, at forlade Byen igen, men kom da forbi Byens Smedje og gav sig i Snak med Smeden, en Mand af den rigtige Slags.

Far fortalte ham det hele, som det var. Smeden skulde nok få den Sag ordnet. Han havde lige bygget en ny Smedje og skulde en Dag have sit Værktøj og Materiale flyttet. Han havde af og til haft et Par Fanger til at hjælpe sig. Nu vilde han så se at få mig til at hjælpe ved Flytningen.

Kendelig lettet rejste Far så hjem og overlod Resten til Smeden. Da jeg om Aftenen kom hjem til Lejren, fik jeg straks af et Par Medfanger at vide, at min Far havde været der i Lejren, uden at jeg anede noget om det.

Nogen Tid gik, da jeg så en Søndag kaldtes på Skrivestuen og fik Ordre til at stille om en Time igen sammen med en Kammerat til.

Vi fik så en Vagtmand med og skulde hen at arbejde hos Smeden. Jeg fik et djærvt Håndtryk af Smeden til Velkomst, som yderligere fortalte mig om hele Forehavendet.

Vagtmanden og Kammeraten blev indviet i Sagen. Lidt efter kom min Far med Kufferten fuld af dejlige Madvarer.

Alle tre tog vi for os af Retterne. En glubende Appetit havde vi. Da Sulten var stillet, gik Vagtmanden og Kammeraten ud at arbejde; jeg fik Lov til at blive inde sammen med Far og Smedens Familie. En dejlig Dag; mine Forældre fik,nu rigtig Besked om, hvordan jeg havde det. Og ikke nok med det. Vi fik ”smurt” de rigtige Steder, så jeg hele Tiden fik Lov til at få nogle Pakker hjemmefra.

DSK-årbøger 1947

Claus Clausen blev benådet efter ét års afsoning og sendt tilbage til fronten.

30. august 1917 – Ribe Stiftstidende: tvangssalg pga faneflugt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tvangssalg paa grund af flugt

Ved tvangssalg over den fru Nissum tilhørende ejendom i Fjersted forleden blev Th. Schütt i Toftlund højstbydende. Arealet er 38 hektar ager og eng. Hendes mand er gaaet over grænsen.

Ved salget samme dag af den ejendom, som tilhørte Jens J. Christensen i Fjersted, der ligeledes er gaaet over grænsen, fik Th. Schütt ogsaa tilslaget. Arealet af denne ejendom er 18 hektar, deraf solgte Schütt straks 8 hektar for 775 mark pr. hektar til Christoffersen fra Spandet.

10. august 1917 – Ribe Stiftstidende: ingen penge eller pakker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Dømt for hjælp til flugt

Landsretten I Flensborg forhandlede ifølge Flensborg Avis i onsdags blandt andet følgende: For medhjælp til faneflugt stod anklaget mekaniker E. D. Lindberg fra Haderslev og forvalter M. P. Riis fra Tagkær. Lindbergs svoger, der allerede havde været i felten, fattede den beslutning at flygte og bad Lindberg at hjælpe ham. Denne viste svogeren, til hvem der imidlertid havde sluttet sig til en kammerat, der ligeledes vilde flygte, til den medanklagede Riis, der bedre vidste besked ved grænsen, og denne har saa udført det hele, og de to flygtninge er ogsaa komne bort. Lindberg, der er født i Danmark, var senere en dag i Kolding og bad da i et brev Riis om at ledsage hans, Lindbergs, kæreste over grænsen til ham, hvad Riis ogsaa udførte. Begge de anklagede tilstod men Lindberg hævdede, at han ikke havde vidst, at dette var strafbart. Dommen lød for Lindberg paa 1 aars fængsel, medens Riss fik 2 aars fængsel. Lindberg tog straks imod straffen, hvorimod Riis nægtede dette.

En krigsfange i Frankrig, der ikke modtager pakker eller penge!

Gaardejer Grevsen fra Gaaskær ved Bolderslev, der den 25. september 1915 kom i fransk fangenskab, har i den senere tid i sine breve klaget stærkt over, at han ikke modtager pakker hjemmefra; pengeanvisninger modtager han, men pengene bliver ikke udbetalte. Han ligger i Depot Chagnat, par Gerzeit, Puy den Dome, France.

Fortjenstkorset for krigshjælp

er tildelt de konstituerede amtsforstandere Erichsen i Skærbæk, Rafalski i Rødding og Rüsz i Toftlund, den konstituerede kommuneforstander for Aarø, Møller i Øsby samt kommuneforstander Kobbelgaard i Vandling.

Faldne

Skibsmægler Lehmann og hustru i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at deres yngste søn Henning er falden.

Peter Eriksen, eneste søn af enke Kjestine Eriksen i Aabenraa, er falden under de sidste haarde kampe i Flandern, 20½ aar gl.

Fyrbøder Julius Kruse, søn af maskinpasser Kruse i Sønderborg, er falden ved britiske torpedobaades angreb paa tyske handelsdampere ved den hollandske kyst.

Jernbanearbejder Johan Hamann fra Aabenraa er den 29. juli falden i en alder af 30 aar. Han efterlader hustru og to smaa børn. En yngre broder til ham faldt allerede den 11. november 1914.

Enke Christine Schmidt i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Christian er død paa et feltlazaret den 13. juni, 20 aar gl. Der er endnu 2 sønner med i felten; den ene har været 2 aar i russisk fangenskab.

Saarede

Fru Rosenblad i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes mand er forulykket i en fabrik i Køln.

Mejerist M. Gabelgaard fra Endrupskov ved Gram er ved Vestfronten blevet saaret.

C. Beck, søn af P. Beck paa Kalø er den 22. juli bleven saaret og ligger paa “Vereinslazarettet” i Hannover.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Hans Frost fra Sottrup, der tidligere har været savnet, har været i fangenskab siden den 6. september 1914.  

 

14. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: beslaglæggelser…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Større kreaturleveringer

I Tondernsche Zeitung skrives, at der fra provinsen Slesvig-Holsten skal leveres 9000 kreaturer indtil midten af august maaned til hærforvaltningen og industriomraadet. Der er dog, mener bladet, ingen grund til bekymringer, da landets kreaturbeholdning den 1. marts i aar var 21,336,000 stykker. Det vil sige 342,000 mere end i 1913.

Skolerne og landbruget

Generalkommandoen skriver bl.a.; Sikringen af landbrugets arbejdskræfter og derigennem folkeernæringen staar i de kommende uger og maaneder i første række. Dette har skolerne inden for korpsdistriktet taget hensyn til ved forlængelsen af sommer- og efteraarsferien. Ungdommen maa være klar, at ferien i aar ikke tilhører dem, men fædrelandet. Ogsaa ud over ferien er skolemyndighederne villige til at give orlov og tage tilbørligt hensyn til, at unge sysselsættes i fædrelandets hjælpetjeneste. Saaledes kan og vil de unge ogssa paa markerne med glæde gøre deres pligt.

Beslaglagte af staten

To gaarde i Roager sogn er blevne beslaglagte af staten. Det er Hans Mauritzens ejendom i Roager og Ole Jepsens ejendom i Øster Aabølling. Begge ejere er, da de var hjemme paa orlov, deserterede.

10. juli 1917. To sønderjyske sygeplejersker gået over grænsen

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis.

Over grænsen

Poul [?] meddeler, at for nogle dage siden er to unge piger gået over grænsen. De kom fra Skærbæk og er et stykke af vejen gået gennem havet langs kysten. Den ene er sygeplejerske (og siges at have jernkorset) har været ved fronten og nu i nogen tid hjemme på grund af nervøsitet; hun tjener nu hos direktør Helle; den anden har også fået tjeneste her i byen.

Den førstnævnte er forlovet med en tysk underofficer, og han havde søndag den 8. juli om aftenen den dristighed at gå over grænsen i fuld uniform med [?]og helt ned til Ribe for at formå kæresten til at vende tilbage, hvad hun dog ikke ville. Han gik så tilbage igen ganske uantastet. Han skulle jo have været sat fast og interneret.

Redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

22. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

En Overløber beretter:
– at der den 16-17´ ds. er ankommet en Mængde Pionértropper til Haderslev for at arbejde paa Forstærkning af Skyttegravene,
– at der tillige i de sidste Dage er sendt en hel Del Kanonammunition til Haderslev, hvor Magasinerne efterhaanden er helt fyldte, og
– at der i den senere Tid er kommet Rytteri til Haderslev, hvor Hestene formentlig skal lejes ud til Høstarbejde;

En tysk Forretningsmand skal f.T. være beskæftiget med at overtale de tyske Overløbere i Grænseegnen til at vende tilbage til Tyskland; samme Mand har udtalt, at han senere vilde berejse hele Danmark i samme Ærinde.

Det paastaas, at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren til særligt Arbejde ved Fronterne.

I Skodborg Kommune er der udskrevet 150 Stk. Kvæg til Udlevering 1/7 d.k.[?]

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

7. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Der er gaaet mange baade russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen i de sidste Dage. Detachmentet har talt med 4 Russere og 6 Slesvigere. Egentlige Nyheder bringer ingen af dem; alle angiver Stemningen som meget trykket i Tyskland; man mener ikke, at Landet kan holde til Høsten.

To af Russerne fortæller, at der i en Bue N. om Haderslev er gravet Skyttegrave, paa enkelte Steder i 2 Linier; aller Gravene har Pigtraadsbælte foran.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

7. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: mindstetallet paa faldne nordslevigere er nu 4091

Senest ændret den 30. november 2018 18:07

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Deserterede opfordres til at vende tilbage

I Armé-Verordningsblatt for den 2. juni offentliggøres en kejserlig befaling, som giver de under krigen deserterede soldater – bortset fra dem, der er løbne over til fjenden – lejlighed til at vende tilbage og gøre bod. Der loves dem, der vender tilbage efter at retssagen er gennemført, hvorved der principielt bortses fra anordning af varetægtsarrest – udsættelse af straffuldbyrdelse med udsigt til benaadning, saafremt de ved deres senere  forhold under krigen viser sig værdige til en saadan. Forudsætningen er, at de ufortøvet, senest den 15. juli 1917 endnu under den nuværende krig vender tilbage og melder sig til tjeneste ved nærmeste grænsested.

En advarsel

Følgende advarsel offentliggøres i lørdags i Schleswiger Nachrichten: Efter hvad der meddeles os, har i gaar i byen Slesvig en mand i infanteriuniform paa meget mistænkelig maade forøvet tilnærmelser mod en mindre dreng. Det synes betimelig at advare børn at gaa med fremmede mænd, naar disse spørger om en adresse eller lignende, og ikke andre personer er i nærheden. 

Død paa hjemvejen

Kort før pinse ventedes Christian Andresen fra Gammelgaard paa Als hjem paa orlov fra Rumænien efter over et aars fraværelse. Anden pinsedag modtog hans paarørende imidlertid et brev fra ham, skrevet den 24. maj paa et lazaret i Hamborg, i hvilket han meddelte, at han var bleven syg paa vejen hjem. Et par timer senere fik de ifølge Flensborg Avis telegram om, at han var død, saa han naaede ikke at se sit hjem mere. Andresen, som blev gift faa dage før krigen udbrød, efterlader sig en sørgende enke og et barn. Han havde været indkaldt lige siden krigens begyndelse og var sine forældres eneste barn.

Faldne fra Sønderborg provsti

Sønderborg provsti har hidindtil 600 faldne. I Sønderborg by har 8 familier mistet deres eneste søn i krigen.

Faldne

Karl Jacobsen fra Augustenborg og Christian Nørgaard fra Skrydstrup er ifølge tabslisten faldne.

Teglmester Gustav Wolfs enke paa Skodsbøl Mark har faaet efterretning om, at hendes næstyngste søn er falden paa Vestfronten.

Handelsbetjent Theodor Christensen fra Haderslev  er falden i de sidste kampe.

Chr. J. Falkenberg og hustru i Ørsted ved Sommersted har modtaget budskab om, at deres søn Antoni den 3. maj er falden, 21½ aar gl.

Rasmus Jepsen fra Broager, Rasmus Jørgensen fra Bæk i Haderslev kreds, Maks Kind fra Toftlund og Lorenz Lyck fra Kirkeby i Haderslev kreds er faldne.

Nikolaj Petersen fra Nybøl i Sundeved er den 13. april død paa et lazaret, 45 aar gl.

Peter Clausen fra Nordborg er død som følge af sygdom.

Kristian Harms fra Avnbøl i Sundeved er falden 4. maj, 26 aar gl.

Enke Anna Sprenger i Sønderborg har modtaget efterretning om, at hendes søn Herman er falden, 25 aar gl.

Chr. P. Petersen og hustru i Kær ved Sønderborg har modtaget budskab om, at deres søn Jens er falden 7. maj, 21 aar gl.

Chr. Lorenzen og hustru i Lysabild har modtaget budskab om,  at deres søn Jørgen er falden i Frankrig 6. maj.

Peter Jensen fra Mastrup er falden.

David Davidsen fra Aabenraa, Fritz Lorenzen fra Rinkenæs, Hans Lorenzen 2. fra Tombøl, Johannes Schrøder 1. fra Haderslev og Jens Thomsen fra Elsmark paa Als er faldne.

AntonThistrup fra Sønderborg er falden i Makedonien.

Lorenz Gorrigsen fra Iller paa Als, Karl Jensen fra Sønderborg og Oskar Mortensen fra Rejsby er faldne.

Forhenværense hjulmager i Blans Peter Grau har modtaget efterretning om, at hans eneste søn Peter er falden i Frankrig, kun nogle og tyve aar gl.

Peter Hansen og hustru i Ketting har modtaget meddelelse om, at deres søn Jørgen er død. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Andreas Jacobsen 3. fra Sottrupskov er falden.

Peter Bruun fra Spandet Mark er død paa lazaret.

Saarede

Schmidt fra Løjt Sønderskov, der tjener som underofficer, er den 11. maj bleven haardt saaret og ligger paa et reserve-lazaret i Bayern.

Arbejdsmand Wilhelm Møller fra Klosteret nr. 6 i Haderslev er bleven haardt saaret og ligger syg i et lazaret “Buch” ved Berlin.

Gefreiter Andreas Jacobsen fra Sottrupskov er haardt saaret.

Peter Sandvej fra Holm paa Als og Peter Kjær fra Stevelt er haardt saarede.

Enkefru Jepsen i Bevtoft har faaet meddelelse om, at hendes søn Morten paa Vestfronten er bleven haardt saaret.

Hans Andreasen fra Rangsstrupgaard, Christian Campradt fra Haderslev, Just Gramm fra Agerskov, Jørgen Hansen 4. fra Felsted og Anton Thiestrup fra Aabenraa er haardt saarede.

Lorenz Clausen fra Kværs Mark er saaret og savnet.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Hans Ansager fra Errigsted, Andreas Detlefsen fra Toftlund, Thomas Nørgaard fra Hammelev, Laurids Jensen Skøtt fra Astrup og Jes Hymøller fra Blanskro er savnede.

Otto Cordes fra Laasled ved Gram savnes.

Snedkermester Kruse fra Karpedam i Aabenraa er savnet.

Christian Brydebøll fra Gaansager, Hans Ebsen fra Ladegaard 2., Christian Friis fra Haderslev, Hans Hansen fra Simmersted, Iver Hansen 3. fra Haderslev, Jørgen Hansen 3. fra Stolbro, Peter Haulrig fra Bovlund, Anton Jensen fra Erlev, Theodor Juhl fra Grarup, Christian Jørgensen fra Sønderborg, Lauritz Lausen fra Aabenraa, Ernst Martens fra Brøns, Jørgen Nissen 1. fra Himmark paa Als, Peter Ohrt fra Lysabild, Bernhard Petersen fra Haderslev, Hans Petersen 4. fra Fol, Karl Rossen fra Kværs og Christian Schmidt 2. fra Aabøl er savnede.

I fangenskab

Kontorist Peter Weber i Aabenraa har skrevet hjem, at han uskadt er i engelsk fangenskab; ligesaa en søn af sparekasserendant Petersen i Ketting.

Tabslisten melder, at Niels Fogd fra Sønderborg er i fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg faldt den 9. april ved Arras i engelsk fangenskab.

Gaardejer B. Nielsen i Mojbøl ved Gram har modtaget meddelelse om, at hans søn Oskar er i engelsk fangenskab.

Købmand Andresen fra Brede har faaet meddelelse om, at hans søn Thomas er i engelsk fangenskab.

Enke Witt i Mastrup har faaet brev fra sin søn, gaardejer Peter Witt, at han er i engelsk fangenskab.

Christian Hansen fra Stepping er i fangenskab.

Hans Peter Jepsen i Astrup i Brøns sogn har faaet meddelelse om, at hans søn er i fransk fangenskab.

Købmand Petersen i Ketting har modtaget meddelelse om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Hans Thomsen i Terp ved Gram er i engelsk fangenskab.

Lorens Rosenbom i Skærbæk er i engelsk fangenskab.

Martin Clausen fra Bolderslev, Andreas Krab fra Maugstrup og Christian Petersen fra Djernæs er i fangenskab. 

Tømrer Julius Busch er i engelsk fangenskab.

Bager Konrad Christensen fra Blans i Sundeved er i engelsk fangenskab.

Landmand Anton Wekker i Fjersted ved Roager i engelsk fangenskab.

 

27. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: kan man beslaglægge deserteredes formuer?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mangelen paa smaapenge

For at hjælpe paa den bestandig tiltagende mangel paa smaapenge forsøges der – efter hvad der meddeles Der Tag – med zinkmønt, der tilsyneladende har ført til et godt resultat. Hvor mangelen har vist sig særdeles følelig, vil byer og kredse forbigaaende – med rigets stiltiende samtykke – hjælpe sig videre med papir- eller andre nødpenge.

Ingen mælk til krigsfanger

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende: Inden for 9. Armékorps’ omraade forbydet det at bruge skummetmælk til ernæring af krigsfanger i lejrene og i industrielle arbejdssteder, saalænge forbudet mod at anvende mælk i indlandets troppekøkkener gælder. Krigsfanger, der arbejder i landbrug, skal saavidt muligt heller ikke have skummetmælk.  Hvor dette sker, skal der efter forlangende forelægges krigsfangelejrens inspektion og økonomiofficerer et bevis fra kommunalforbundet om, at de tyske arbejdere i de paagældende kommuner ligeledes faar mælk.

Deserteredes beslaglagte formue

De nationalliberale rigsdagsmænd Wassermann og Stresemann har stillet følgende lille spørgsmaal til rigskansleren: “I løbet af denne krig er værnepligtige erklærede for desertører, deres formue beslaglagt og en formynder indsat til at forvalte den. Agter rigskansleren at udstede en rigslov, hvorefter den beslaglagte formue efter en bestemt frists forløb efter beslaglæggelsens bekendtgørelse erklæres for hjemfalden til rigskassen, naar den domfældte ikke har stillet sig forinden?”

25. marts 1917. Storsmugleren “Tante Frederik”

Redaktør N.C. Willemoës på Ribe Stiftstidende var usædvanligt velinformeret om forholdene syd for Kongeågrænsen. I hans notesbøger findes talrige notater om stort og småt.

Fra grænsen syd og øst for Ribe, d. 3/3 17, fortsat

Ved slutningen af sidste uge så det ud til, at der ville indtræde en standsning i færdslen over grænsen. Der var sket en del anmeldelser derovre om trafikken til Danmark. – En tysker (Jørs?) fra Birkelev, der ofte kom til Ribe og blandt andet drev en del smugleri, var en dag blevet anholdt i Ribe, frataget det indkøbte smuglergods og idømt, siger man, en bøde på 25 kr. Da han derefter tomhændet gik tilbage over grænsen, kom han ifølge med et par andre smuglere, som havde velfyldte rygsække med sig. Af misundelse fortæller man derovre fra, meldte han sine to ledsagere.

En skolelærer fra Roager havde meldt en grænsesoldat, fordi denne havde ladet folk passere over, deriblandt skolelæreren selv. Soldaten fik 3 ugers fængselsstraf, men manden fra Birkelev og skolelæreren blev ikke straffet, fordi de, som det blev udtalt af præsten (Fischer Benzon) derovre, havde været i Danmark af ”politiske hensyn”.

Vedkommende soldat var meget forbitret over den straf, der overgik ham, og udtalte til værten i sit kvarter, at alle djævle var nu også løse i Tyskland for tiden, hvortil værten, en god dansk mand, bemærkede, at det havde de været længe.

En kone, der blev anholdt af en modvillig grænsesoldat, da hun ville gå over til Danmark, anførte til sit forsvar, at flere andre navngivne kvinder havde været herovre.

Der blev så rodet op i sagerne og gjort indberetning, hvad der medførte skærpede instrukser til grænsevagten om, at der slet ingen passage måtte finde sted over grænsen. Der gik så et par dage, da det var meget vanskeligt at kommer herover.

Den før omtalte husholdersker, der den 16/2 var gået herover med et par småpiger, for at de kunne få talt med deres far, der er deserteret herover, var nær ikke kommet tilbage igen med børnene. Hun gik fra den ene post til den anden og blev et stykke vej fulgt af en soldat på den anden side, indtil hun langt om længe ved midnatstid traf en medgørlig vagt, der lod hende gå over; men hun lovede for, at hun ikke skulle herover igen uden at have aftalt tid og sted med en vagt. – Børnene var naturligvis blevet instruerede om, at de ikke måtte fortælle nogen, at de havde været i Danmark at besøge deres far, og da den 6-årige pige en dag blev spurgt om hvorledes hendes far havde det, svarede hun, at han havde det godt, for han var derovre, hvor de spiste hvedekage.

Lørdagen den 24/2, kort efter at de skærpede instrukser var udstedt, kom en kone fra Spandet til grænsen ved Hømlund og bad en vagthavende grænsesoldat om at få lov til at gå over til Danmark. Han turde imidlertid ikke lade hende passere, men tog hende med hen til vagthuset, hvor feltwebelløjtnanten fra Spandet netop på den tid opholdt sig. Løjtnanten gav hende da lov til at gå over, når hun ville være tilbage igen om to timer. Den menige soldat fortalte naturligvis dette til sine kammerater, og så gik det lettere igen med færdslen til Danmark.

Samme aften gik en ældre mand fra Gabøl en ung utjenstdygtig karl fra [her mangler der tilsyneladende en fortsættelse at teksten]

Fra grænsen syd og øst for Ribe, 25/3 17, fortsat

En professionel smugler har man også i denne grænseegn; det er en ældre ungkarl, der har bopæl forskellige steder på den anden side grænsen, et ejendommeligt individ der går under navnet ”Tante Frederik”. Noget indskrænket er han, men til at smugle, har han gode gaver.

Før krigen smuglede han varer ind i Tyskland fra Danmark, tændstikker og andre småting, som han kunne bære over.

Det tyske toldvæsen var ofte efter ham, men han kom næsten altid alligevel godt fra smugleriet. Nu under krigen er han i travl virksomhed med at smugle varer ud fra Danmark til Tyskland. Han er godt kendt; han går i pjaltede klæder, om sommeren i bare fødder, om vinteren med træsko på duknakket og i en slæbende gangart.

Når han toner frem ved et hegn eller på en afsides vej, omtrent som man tænker sig Jerusalems skomager færdes, hedder det gerne: ”nå, nu er Tante Frederik herovre igen!” Børnene især finder, at han er en interessant fremtoning, og de løber ofte efter ham for at få ham til at se på nærmere hold.

Tidligere købte han sit smuglergods i grænseegnens brugsforeninger, men nu, da dette ikke kan lade sig gøre mere, går han til Ribe. Han bærer varerne i en stor rygsæk og har foran på sig en del pakker, der kan veje op mod denne.

Når han kommer i nærheden af grænsen skjuler han varerne, som oftest i en lille fyrreplantage eller på en lynghede ikke langt fra grænsen. Derefter går han ud til en eller anden af grænseboerne med hilsen eller bud derovre fra, og han får sig da en hjertestyrkning i form af mad og drikke.

På denne del af turen har han ikke noget imod at møde en af de danske grænsegendarmer; han er jo da uantastelig, og han vil godt, at de skal se ham færdes tomhændet derovre. Siden, når tiden er belejligt, bærer han smuglergodset over grænsen i mindre partier. – De danske grænsegendarmer har ofte været på vagt ved veje eller krat efter ham, men de kan ikke fange ham; han skifter stadig rute og forstår altid at krydse uden om dem.

Forrige søndag blev han dog pågrebet af den tyske grænsevagt. Han havde da taget sig for ved aftentid at føre et par børn over grænsen, syd for Høm, for at de kunne besøge deres bedsteforældre, som bor på denne side af grænsen.

Børnene blev ført til Roager, hvor de måtte blive natten over, men de blev næste dag ført til deres hjem i Fjersted af selve grænseløjtnanten fra Roager. Frederik måtte derimod under politiledsagelse en tur til Flensborg, hvortil han ankom anden dags morgen; men allerede samme dags aften var han fri og marcherede straks nord på, gik i sine fladbundede træsko fra Flensborg til Over Jerstal og tog derfra med lillebanetoget hjem til Fjersted. –

 Den 25/3

I går gik det omsider Frederik galt herovre. Han havde været i Ribe og gjort indkøb, men da han på vejen til grænsen var kommet omtrent en halv mil sydøst for Ribe, blev han indhentet af en cyklende statspolitibetjent fra Ribe og anholdt. Han søgte at sno sig fra betjenten ved at foregive, at han tjente på en gård i Høm, havde været i Ribe at gøre indkøb, da han skulle ud til sikringsstyrken osv. Hans udflugter hjalp ham imidlertid ikke. Varerne – han havde for 23 kr. – blev konfiskerede, og 10 kr., han havde hos sig i penge, måtte han betale i bøde. Det eneste, betjenten lod ham beholde, var et indrammet billede han havde fået i Ribe samme aften, kom han til Høm. Han var noget slukøret, da han fortalte om sit uheld i et hus, hvor han gik ind, og han var meget utilfreds med, at han denne gang måtte gå tomhændet tilbage over grænsen.

Redaktør Willemoës’ notesbøger