Tag-arkiv: censur

29. april 1917 – Thomas Thomsen: “… über das Wetter kann ich doch schreiben”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i foråret 1917 befandt sig i Galizien.

Galizien 29/4 1917.

Liebe Kristian Pedersen!
Jetzt muß ich dir doch mit aller Gewalt schreiben und mein herzlichster Glückwünsch zu deiner Verlobung mit Asta Brommer. Du kannst glauben ich habe große Augen gemacht, als ich das in Hejmdal gelesen habe, das hätte ich doch nicht geglaubt.

Auch meine besten Dank für alle deine Briefen die ich mit Freude erhalten habe. Ich hätte dich ja sonst viel früher schreiben müßen, aber ich kann dir nicht direcht von hier aus schreiben, ich muß es erst nach Hause schreiben und dann müßen die es weiter transportieren.

Ich habe es sonst ganz gut, aber das gefällt mir doch alles nicht. Das war viel besser in den alten Tagen als man so frei weck über die Grenze verkehren konnte. Jetzt ist man so gebunden[.]
Ich darf ja nicht viel schreiben aber ein bischen über das Wetter kann ich doch schreiben[.] Frühling haben wir schon lange gehabt und jetzt haben wir wieder Winter[.] die Nacht hat es wieder geschneit und ist eine Hundekälte das ist ganz schräcklich[.] Hoffentlich giebt es bald Friede das ich dir wieder besuchen kann.

Die freundlichster Grüße sendet euch allen
dein
Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

15. april 1917 – Thyge Thygesen: “Øverstkommanderende her på ”Djævleøen””

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. Herfra blev han i slutningen af marts udkommanderet til at bevogte krigsfanger.

Lauchhammer d. 15. 4. 17.

Kære Forældre og Søstre!
Venter nu at høre lidt fra Eder i Dag da jeg ikke har hørt i nogle Dage. De to små Pakker har jeg jo, som allerede meddelt modtaget.

Jeg er Øverstkommanderende her på ”Djævleøen” i disse Dage. Underofz. som ellers fører Kommandoet, er nemlig afkommanderet og skal med og revidere hos Bønderne. Han har været borte siden Torsdag og kommer sandsynligvis først på Tirsdag. – Han kom dog i Går Aften og har været her i Nat og det er jeg meget glad for. Russerne vilde næmlig ikke arbejde i Dag, da de efter deres Tidsregning har Påskedag i Dag. Nu da han selv har været her er jeg da fri for Ansvaret.

Modtog nu lige Brev fra Eder, hav mange Tak derfor. Seer deraf at Asmus Nissen er på Orlov, er det atter fra Fronten? Hvor er han og Hans ellers egentlig? Er Klaus hjemme endnu? Det var da godt at han alligevel kom med hjem, Asmus mener jeg, ellers var det da en kedelig Orlov! Ja, er det ikke grusom med sådan et Tyranneri? Men efter de sidste Frontberetninger fra Vestfronten, lader det jo til at der nu bliver gjort en Ende derpå. Os kan det jo snart være det samme hvorledes det går, blot Danmark må blive udenfor.

– Skal Brevene afleveres åbne til mig? Så skal I jo nu da betænke hvad I skriver!!! – Håber I har modtaget Pakken fra mig. Sender også een af Dagene Penge, jeg tænker 30 Mk. Men jeg må vel hellere vente til Underofz. kommer, jeg må næmlig ikke gerne forlade Lageret før. Var nu alligevel i Teater Fredag Aften. Der blev spillet en Oparette ”Das Försterchristel” det var for resten helt godt. Det var i Neuendorf Kredsstaden her er Liebenwerda. Vi er her tæt ved Grænsen til Kongeriget Sachsen og også til Schlesien, jeg ved ikke om I har fundet det på Kortet.

Har i begyndt med Forårsarbejdet? Sædekorn må I vel da beholde nok af, kære Far? Hvad Bygget, fik Du Lov at beholde det? Reklamationen kommer I nok til at slå af Hovedet. Nej, kære Mor, forespørge til Eisl. må jeg nok ikke. Og kommer den dertil, kommer den også nok her, men jeg er bange for at den ikke er kommen så langt. – Men længe går de jo – og til mig vil det jo vare endnu længere.

Kærligste Hilsener fra Eders Thyge.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

14. april 1917 – H.P. Hanssen: Rygter om russiske revolutionære

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Aabenraa d. 14. April 1917.
Fra Generalkommandoen i Altona har vi faaet følgende, under 12. April udstedte Anordning:

„Enhver Meddelelse om russiske Emigranters Rejse fra
Svejts gennem Tyskland er forbudt.
v. Falck
Infanterigeneral.”

Der er i Rigsdagen udbredt Rygter om, at russiske Revolutionære
er undervejs fra Svejts til Petersborg for at sætte mere Fart i den russiske Revolution. Muligvis staar Anordningen i Forbindelse dermed.

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 291)

7. april 1917 – H.P. Hanssen: “Censurens meningsløse Rasen”

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Aabenraa d. 7. April 1917.
Fra Frimenighedspræst Thade Petersen i Haderslev har jeg i Dag faaet tilsendt et omfattende Materiale angaaende Censurens meningsløse Rasen imod Kirkebladet „Den nordslesvigske Kirkesag”. Det fremgaar deraf, at ikke blot større og mindre Stykker stryges ud af Artikler, men at hele Artikler, som ikke har det mindste med Krigen at gøre, stryges ubarmhjertigt. Saaledes er bl. a. en Prædiken „Paaskemorgen”, som
Grundtvig holdt i 182y, bleven strøget fra Ende til anden, uagtet Grundtvig sikkert ikke i 1827 har kunnet have den mindste Tanke henvendt paa Krigen. Men dette er betegnende for Militærcensuren, og en Besværing til Generalkommandoen i Altona er bleven tilbagevist som ugrundet af General v. Falck.

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 291)

1. april 1917. At omgå censuren: “Det går den vej, hønsene skraber …”

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357

Nu var Tilbagetoget allerede vidt fremskredet. Vi var gaaet rigeligt 60 Kilometer tilbage.

Vi haabede, at det skulde være blevet ved, og vi gik og regnede ud paa, hvor lang Tid, det kunde tage, før vi naaede Berlin, for vi vidste da, at var vi først naaet dertil, maatte det være Slut med Krigen!

Det var meget strengt forbudt at skrive hjem om Tilbagetoget, men det længtes vi jo svært efter. Vi vilde meget gerne meddele dem derhjemme, at vi saadan gik tilbage, og at der var Udsigt til, at Krigen snart vilde være endt; men vi maatte naturligvis ikke. Saa prøvede vi ved List at faa lidt af Oplysningerne sendt hjem.

Jeg skrev hjem til min Hustru, at Kampene hver Dag var i fuld Gang med stadige Sejre og stort Bytte, og det gik hurtigt den Vej, som Hønsene skraber. Og jeg har en klog Kone, som nok véd, hvad Vej Hønsene skraber.

En af mine Kammerater nede fra Gram skrev hjem til sine Forældre, at hvis det blev ved med disse store Sejre, saa kunde det vare saa og saa længe, inden vi var i Gram i Nordslesvig.

En tredie, hvis Far var Kreaturhandler derhjemme, skrev hjem om de haarde Kampe og de store Sejre, og saa tilsidst som en let henkastet Bemærkning i sit Brev: „Og saa kan jeg melde dig, Far, at jeg har hummet mig et godt Stykke i Baasen til den rigtige Side.”

Saadanne og lignende Udtryk var Brevene fulde af, og dem kunde Tyskerne ikke greje, saa de slap igennem Censuren.

Selvfølgelig var der ogsaa Breve, som blev opsnappet og sendt tilbage til Afsenderen, og det førte altid noget ubehageligt med sig.

Men Tilbagetoget blev ikke ved til Berlin, som vi havde haabet.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

17. marts 1917 – H.P. Hanssen: “Stemningen er trods Tabene god”

H.P. Hanssen var en af de danske sønderjyders ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin d. 17. Marts 1917.

Under et Ophold hjemme i Nordslesvig i Anledning af P. Skaus Jordefærd har jeg haft Lejlighed til at drøfte Stillingen indgaaende med en Del af vore Tillidsmænd. Stemningen er trods Tabene god. Man ser Fremtiden tillidsfuldt i Møde.

En enkelt for Forholdene ret karakteristisk Episode skal jeg notere: I Jernbanen fra Vojens til Haderslev traf jeg Klokken godt 9 Aften sammen med et Par Hestehandlere. Den ene fortalte, at han endnu samme Aften skulde til Bryllup hos en Købmand i Haderslev. Da jeg udtalte min Forundring over, at Bryllupet blev holdt saa sent, fortalte han: „Brudgommen har flere Gange søgt om Tilladelse til at rejse til Danmark for at gifte sig. Ansøgningen er hver Gang bleven afslaaet. Hans Kæreste har ligeledes faaet Afslag paa flere Ansøgninger om at rejse til Haderslev for at holde Bryllup. Nu har han brugt Hjemmeraad. Forleden gik han „over Stien”, lod sig vie i Danmark, og i Aften har han smuglet sin Kone ind. Nu er hun tysk Statsborger og kan ikke udvises, og Brylluppet skal i Nat fejres med et lille Knald.” — Jeg fik i det hele det Indtryk, at „Stien” til Kongeriget nu bliver flittigt brugt.

Censuren har strøget store Afsnit af en Nekrolog, som jeg har skrevet om min afdøde Ven P. Skau og ligeledes det væsentligste af en Artikel om hans Jordefærd. Finansudvalget fortsatte i Dag sine Forhandlinger.

Krigsministeren gav en Oversigt over den militære Situation. Omvæltningerne i Rusland, udtalte han, vil lette Stillingen paa Østfronten. I Rumænien vil man næppe naa ud over Serethlinjen. Tilbagetoget i Vesten har længe været forberedt. Det strækker sig over en Bredde af indtil en Dagsmarch. Foran de nye Linjer er alt ødelagt. Tilbagetoget var nødvendigt, fordi de gamle Linjer var sønderskudte og ødelagte. Hindenburg-Programmets Udførelse er bleven forhalet af den strenge Vinter. Derfor er det af Betydning at vinde Tid. Hvis Fjenden nu vil angribe, er han velkommen. Der er truffet Forberedelse til at modtage ham. Et Angreb i Elsass-Lothringen er ikke udelukket. Mesopotamien er en underordnet Krigsskueplads. Afgørelsen vil falde i Evropa og ved Undervandskrigen. Bagdads Fald er værst for Tyrkiet. Der maa regnes med, at Palæstina ogsaa kan gaa tabt. — Ministeren var træt og nervøs. Han bestræbte sig for at sige saa lidt som muligt og undveg alle Spørgsmaal.

Fra alle Sider krævede man, at Militærmyndighederne nu omsider skulde opgive Hemmelighedskræmmeriet med Hensyn til Eksplosioner og Flyverangreb i Indlandet […]

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 281-2)

4. marts 1917 – H.P. Hanssen: “… den militære Censur”

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin d. 4. Marts 1917.
I Gaar modtog Sprogforeningens Bestyrelse følgende Skrivelse fra den militære Censur:

„I Sprogforeningens Almanak for 1916 befinder sig under Overskriften „Portotakster” i Afdelingen for Danmark under „Breve” Betegnelsen „Sønderjylland” for Nordslesvig. Denne helt utilbørlige Betegnelse er, som jeg herved efter Befaling af den stedfortrædende Generalkommando for 9. Armekorps i Altona har at give Dem tilkende, selvfølgelig kun ved en Forseelse ikke bleven strøget af Censuren. Olsen, Kaptajn.”

Hejmdal har i den senere Tid modtaget flere lignende Skrivelser, hvori det f. Eks. forbydes os at bruge Betegnelsen „Haderslev Vesteramt” og andre danske Stednavne.

I det hele er Censuren næsten bleven utaalelig i den sidste Tid. Den stryger ubarmhjertigt alle Meddelelser, som kan give Læserne Indtryk af, at der hersker Mangel af nogen Art i Tyskland. I sidste Maaned har man saaledes forbudt os at meddele, at man ved en Auktion over Heste paa et Stutteri i Østpreussen gennemsnitlig har betalt 4217 Mark for en Hest; endvidere, at man i Svansø frygter for, at Vintersæden har lidt Skade af Frosten, at Træpriserne paa en Skovauktion i Satrup i Angel har været høje, at Andelsmejeriet Kløvergaard i Fæsted har maattet standse Driften i nogen Tid paa Grund af Kulmangel, at der er bleven betalt 4900 Mk. for en Følhoppe nede i Ejdersted, at der har været Trængsel udenfor et Mælkeudsalg i Haderslev, at der er bleven betalt 2—3000 Mk. for 2 Aars-Plage i Husum, at der i forrige Uge blev uddelt et kvart Pund Ost til hver fire Personer, at den første Ladning Kartofler er ankommen til Aabenraa og yderligere Ladninger ventes med Længsel, at der i denne Uge i Flensborg vil blive udstedt Kort, der berettiger til Køb af billige røgede Fisk, at Landmand Johannsen i Klægsbøl har solgt et Parti Stude for 1300 Mk. Stykket, at Kartoffelrationen er bleven betydeligt nedsat i flere tyske Byer o. s. v. o. s. v.

Mere forstaaeligt er det, at man nægter os at aftrykke en hel Del Feltbreve, og at man stryger Sætninger som følgende i en Hilsen, som en ung Mand fra Sundeved, der ligger paa Østfronten, i disse Dage har sendt Slægt og Venner gennem Bladet: „Man staar jo her i Polens Ødemarker i Fare for, at Sindet stivner ligesom Sumpen omkring os. Men efter Vinter
kommer Vaar, og saa vil der for os vel ogsaa være en bedre Tid i Vente.”

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 273-4)

27. december 1916 – Ribe Stiftstidende: brevcensur

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Rygter om den militære brevcensur

I Schleswigsche Grenzpost læses blandt andet: Den militære brevcensur, der er bleven indrettet i Haderslev for nogle maaneder siden, er en ubehagelig følgesvend af krigen; men den kan bæres. Utaalelige bliver ligefrem de rygter, der gaar rundt blandt folk om censurens haandhævelse, dobbelt utaalelige, fordi det ikke i et eneste tilfælde hidtil har kunnet fastslaas, at der endog kun ligger noget som helst til grund for snakken.

Det kompetente sted har fra grunden af de til dets kendskab komne tilfælde, hvor der er rejst bebrejdelse mod krænkelse af brevhemmeligheden, og bestandig har det drejet sig om løs snak.

Læsningen af brevene ved tilsynsstedet sker bestandig under tilsyn af en officer og udelukkende af fuldstændig uinteresserede, der er forpligtede til at overholde strengeste tavshed om det læstes indhold. Det er fuldstændig udelukket, at til eksempel det ved censurstedet kun til mekanisk haandsrækning sysselsatte kvindelige hjælpepersonale kan faa noget som helst indblik i brevene. Vi advarer indtrængende mod at sprede rygter, om hvis paalidelighed man ikke selv er overbevist.

20. december 1916 – Thomas Thomsen: “auf dänisch geschrieben”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i slutningen af 1916 befandt sig i Galizien.

20/12 1916

Liebe Mutter!
Besten Dank für deine Paketen den ich in der letzten Zeit erhalten habe. Gestern habe ich alle meine Weihnachtkarten und Briefe zurück gekriegt weil die auf dänisch geschrieben waren, infolge dessen hast du wohl nicht in længeren Zeit von mir gehört. Wir liegen immer noch in Ruh und bleiben wahrscheinlich auch hi[e]r Weihnachten über. Hoffentlich kriegen wir dann Friede bis Neujahr.

Das deutsch schreiben geht nicht so gut wie das andre. Wenn du nicht lesen kannst, mußt du nach Arrild gehen nach Pastor Wind er wird dirs schon vorlesen. Zum Schluß ein frohliches Weihnachten, das ist ja ein bischen spät aber das macht nichts.

Viele herzliche Grüßen sendet euch alle dein Sohn
Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

27. november 1916 – Ribe Stiftstidende: kritikken skal holdes nede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Kritikken skal holdes nede. Censuren med krigsbilleder skærpes.

Generalkommandoen i Altona har udstedt en forordning, ifølge hvilken det er forbudt at udbrede flyveblade eller flyveskrifter i hvilke der øves kritik mod de i anledning af krigen trufne foranstaltninger eller af ernæringsforholdene. Samtidig har Generalkommandoen skærpet censuren med udsendelsen af krigs-postkort, krigsbilled-ark og reklameplakater.

 

Faldne

Heinrich Johnsen fra Haderslev, Evald Krøhnke fra Frørup ved Stepping og Jes Hymøller fra Blans er ifølge tabslisten faldne og Otto Hansen fra Sønderborg er død paa et lazaret.

 

Saarede

Emil Heinsen af Hostrupskov ved Aabenraa er bleven saaret i Rumænien og Fritz Køhler fra Skelle ved Broager opføres som haardt saaret.

I marinens tabslisten meddeles, at marinesoldat Karl Jæger fra Skærbæk er haardt saaret.

 

I fangenskab

I lørdags modtog landmand D. Petersen i Bevtoft meddelelse om, at hans søn Maks var saaret og formentlig i fangenskab.

Enkefru From har modtaget et kort fra sin søn, Hans From, hvori han meddeler, at han er i russisk fangenskab og har det godt.

Hans Damm fra Bovrup og Chr. Christensen fra Tombøl, der før har været opførte som savnede, er i fangenskab.

 

Savnede

I tabslisten meddeles, at Jørgen Hansen fra Asserballe paa Als er savnet.

15. september 1916 – Ribe Stiftstidende: nye restriktioner…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Spredte notitser

Handel med boghvede til udsæd er forbudt.

For marmelade og alle fabrikater af grønsager og frugt vil der blive fastsat højestepriser.

Breve, pakker og telefon

Den stedfortrædende kommanderende generals bekendtgørelse om, at der i Nordslesvig fra grænsen til en linie Tønder-Tinglev-Sønderborg, indbefattet øen Als og Broagerland, ikke maa sendes lukkede breve, og at telefonsamtaler mellem privatpersoner er standsede, omfatter ikke færre end 10 afsnit. Lukkede breve maa kun afsendes inden for det stedlige postdistrikt. Begrænsningen omfatter ogsaa pakkeforsendelsen. Breve maa kun være skrevne paa tysk, dansk, svensk eller norsk.

Privattelegrammer skal være affattede paa tysk og maa ikke indeholde noget om rustninger, troppeforskydninger, skibsbevægelser, militære forholdsregler eller indretninger. Brevveksling osv. med det neutrale udland berøres ikke af de nye begrænsninger, men foregaar som hidtil. Gnist-telegraf forbindelsen er standset. De samme foranstaltninger, som er truffet i Nordslesvig i den offentlige sikkerheds interesse, udstrækkes til dele af Mecklenborg, nemlig omraadet nord for jernbanestrækningen Wismar-Doberan-Ribnitz inklusive de paa denne strækning liggende landsbyer, saavel som landsbyerne paa jernbanestrækningen Rostock-Sülze, Rostock-Laage og Rostock-Bütstow.

Faldne

Gaardejer P. Nielsens enke i Mjøls ved Rødekro har modtaget efterretning om, at hendes søn Mads er falden i de sidste kampe mod Vest. En søn faldt i foraaret og én har været savnet i over et aar.  En fjerde søn er endnu soldat.

Arbejdsmand Nis Schmidt fra Kolmos ved Holebøl er falden ved Somme. Han efterlader sig hustru og 9 børn, hvoraf de 3 mindste næppe kan gaa.

Arbejdsmand Jes Petersen fra Avnbøl i Sundeved er falden ved Verdun. Han efterlader sig enke og 2 børn.

Elektrotekniker Ernst Bornholdt i Sønderborg er falden, 23 aar gl.

Nicolai Petersen Bonde fra Asserballe er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille datter.

Alfred Arthur Rechenberger fra Kvistrup ved Øsby er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.

Christian Østergaard fra Seggelund ved Kristiansfelt er falden, 33 aar gl.

Kristian Jessen fra Tiset ved Gram er falden, 30 aar gl. Han efterlader enke og et lille barn.

Gaardejer Knud Bendiks i Mejlby ved Lintrup har faaet meddelelse om, at hans søn Niels er falden paa Vestfronten, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Peter Møller fra Simmersted er falden.

Lærer Hans Rostgaard Kjer fra Branderup er død, rigelig 30 aar gl. Han efterlader enke og 5 børn.

Enke M. Olling, født Uldall, fra Haderslev har modtaget budskab om, at hendes søn Johannes er død paa et lazaret.

I tabslisten meddeles, at Anton Kærgaard fra Rangstrup, Ahrent Wiuff fra Hygum Mark og Hans Maag fra Barsmark er faldne og at Thomas Brock fra Skelle er død af sine saar.

Peter Jørgensen fra Dybbøl Mark er død paa et lazaret 31. august. Han efterlader hustru med fire børn.

Saarede

Som saarede meldes: Niels Paas, søn af Niels Paas og hustru paa gødningsfabrikken ved Aabenraa; en søn af slagtermester Bull i Øster Lindet.

I tabslisten meddeles, at Andreas Christensen fra Stenderup i Sundeved, Jørgen Jacobsen fra Asserballe, Peter Jensen fra Løjt Kirkeby, Kresten Eeg fra Brendstrup og Peter Autzen fra Aarslev er haardt saarede.

Som saarede opføres: gefreiter Hans Krag fra Skovby i Aabenraa amt og Jakob Johansen.

Gaardejer P. Oksen fra Rosendal ved Brøns er haardt saaret.

I tabslisten nævnes endvidere som haardt saarede Jørgen Juhl fra Mastrup, Aksel Nissen fra Strandelhjørn og Christian Schmidt fra Iller.

Af Værne-tropperne i Tysk-Øst-Afrika er læge Dr. Gerhard Grothausen fra Rødding bleven let saaret i kamp mod belgierne ved Luvung, ved Ruskiski den 27. september 1915.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Chresten Schmidt fra Roager, Gustav Madsen fra Hvinderup og Peter Hollem fra Jordkær er i fangenskab.

Murer Karl Huth i Aabenraa er i engelsk fangenskab og paa et lazaret, da han er bleven saaret i højre skulder.

Savnede

Som savnede nævnes: gaardejer Rasmus Chr. Heisel i Alslev, arbejdsmand Rasmus Geertsen fra Bolderslev, gaardejer Jens Henriksen fra Stenderup Fælled ved Rødding og smedemester Jes Ravn i Stenderup, Christian Peters fra Nordtoft(Nordborg?) i Sønderborg amt.

Carsten Borg i Skærbæk har faaet meddelelse om, at hans søn Hans savnes.

I tabslisten meddeles, at Marius Johansen fra Enderup er savnet.

 

 

 

4. juli 1916. Kresten Andresen: “Der er kommet en større spænding her, siden de voldsomme kampe ved Somme er begyndt”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 4. juli 1916

Kære forældre!
Hvor tiden dog i grunden går rask; men det ligger vel i, at livet her ikke er så ensformigt som mange andre steder. Der er kommet en større spænding her, siden de voldsomme kampe ved Somme er begyndt. Det kan vi alt høre herfra. Her har der også været adskillige skinangreb, med pludselig trommeild over gravene. Vi ligger om natten i alarm- og gasberedskab. Men jeg tror ikke, at offensiven vil strække sig helt hertil.

Mange tak for brevet af 30. juni med Nat. Den er jo meget interessant. Det er sikkert, krigen må kunne få en brat ende, når man mindst tænker på det. Det trækker op på alle kanter til en endelig afgørelse. Her fortælles der, at englænderne og russerne driver deres spil i Østersøen. Det vilde være uhyggeligt, om krigen skulde strække sig til vore kyster.

Jeg fik i dag kort fra Åge; han studerer og har vist ikke megen anelse om krig. Nå, jeg vil ønske, at han heller ikke får det. Men i Rusland begynder man jo allerede at snakke om næste krig, læste jeg i går i avisen; de må ikke have fået nok af denne. Det var helt nyt at få høre fra en udenbys. Jeg får nu næsten kun breve hjemmefra; al anden korrespondance er gået i stå. Men hvad skal man skrive så meget; tanker laver man sig ikke mange af, og krigsvæsen kan man af militære grunde jo ikke skrive noget om.

Det er da kedeligt med Johanne, men dog godt, at det er bleven opdaget i tide; det er jo også et sært tidspunkt, hvorpå det er kommet, da der netop er så knapt med fedestoffer og oljekager. Jeg vil en af dagene skrive til farbror i Vinding. Nå, nu skal vi ud at slæbe minererammer.

Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

21. juni 1916. Kresten Andresen: Tilbage i ro igen en uges tid

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 21. juni 1916

Kære forældre!
Nu er der alligevel slået en dag over med mit skriveri; men det kommer af, at vi er kommet tilbage i ro igen en uges tid.

Mange tak for brevet af den 15. Det er jo kedeligt med vor søster Johanne, men hun har nu også selv en lille smule skyld, for hun burde jo ikke tage ud til folk, som hun slet ikke kendte. Nå, det er da godt, at hun er sluppet så lempeligt fra det. Hun kan jo nu ligge ret mageligt og læse ude i haven. Så skulde hun tage og give sig i lag med nyttige arbejder, som f.eks. at læse i min store illustrerede litteraturhistorie. Og forhåbentlig får jeg nu også ret ofte brev fra hende.

I dag har vi så den længste dag om året, og den bliver endda i år forkortet en hel time. Når I skriver herop, må I være meget forsigtige i jer udtryksmåde, for der er streng censur. I grunden må jeg jo ikke engang skrive dansk hjem, men hvad skal jeg gøre, når I ikke forstår tysk? Det er da forfærdeligt, som russerne går på nede i Bukowina; jeg læste i går om 150.000 fangne østrigere, mon det også passer?

Mange hilsner til jer alle
fra eders hengivne søn Kresten

NB. Johanne skal have mange tak for brevet; jeg skriver en af dagene.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

8. juni 1916. Kresten Andresen: Mor har fødselsdag; “jeg skal nok tænke på dig den dag”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 8. juni 1916

Kære mor!
Nu vil jeg rigtig ønske dig mange gange til lykke til din fødselsdag og håbe, at du må få lov til at holde den på en rigtig god måde. Jeg kan desværre ikke komme med, men det får jo hjælpe sig; jeg skal nok tænke på dig den dag.

Desværre falder den lige efter pinse, og det kan vel ikke tillades i disse tider at holde tre festdage lige efter hinanden. Nu har du ellers holdt mange fødselsdage, siden jeg sidste gang har været med til en af dem. Jeg tror ikke, jeg har været med siden 1906 – jo, vent lidt, i 1912, da jeg kom hjem fra filosofikum.

Jeg vilde have sendt dig et billede, men fotografen får det ikke færdigt. Jeg har det ellers ret godt. Det kan under alle omstændigheder vare længe, inden jeg kommer i skyttegraven igen.

Der er mange gode venner, megen fritid, og tiden falder én ikke let lang her, hvor der leves et afvekslende liv omkring én. Byen og omegnen er også dejlig. Jeg har endnu ikke været så meget omkring, da jeg selvfølgelig har fået en større forkølelse, som jo gerne er min skæbne.

Valdemar Ludvigsen og Christians fætter Nikolajsen fra Kollund er på et rekrutdepot her i nærheden; de var sidste søndag undervejs herhen, men fandt ikke til vejs ende. Her i byen kan man få næsten alt muligt endnu; der er endogså kafeer, hvor man kan få kaffe og kager.

Men priserne er hårrejsende. I dag købte jeg et par rundstykker, de var så store som valnødder, og kostede 8 pfennig stykket; men de smagte alligevel fortrinligt. 

Det lader til, at der for tiden er kommet rulning i begivenhederne, både nede i Tyrol og med det store søslag. I går for taltes der, at lord Kitchener er gået under med hele sin stab på vejen til Rusland.

I Rusland er der nok begyndt en større offensiv, som vist lige er i sit første stadium. Jeg tror nu, at stillingen i det væsentlige bliver den samme trods de heftige kampe, og sådan vil vi vel gå ind i det tredje vinterfelttog.

Jeg kan ikke tro på nogen fred i lange tider. Nu er det længe siden, jeg har fået brev hjemmefra. Mange tak for pakken med smør og skinke, den var i udmærket stand. Når I kan sende smør af og til, så behøver I ikke at sende andre ting; her kan man jo få alt, hvad man behøver. Så vil jeg slutte med de bedste ønsker og hilsner.

Din hengivne søn Kresten

I må passe på, hvad I skriver, for der er streng censur her.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

4. juni 1916. Ved Verdun: “Når de sådan bliver ved med at sejre, så kommer vi hjem til Danmark …”

Hermann Hunger fra Aabenraa deltog i slaget ved Verdun som infanterist i IR84, 5. kompagni.

Det var en herlig sommerdag først i juni måned 1916. En lille flok sønderjyder havde, efter at have renset sig for alt det indtørrede pløre, vi havde bragt med fra 304 til Nantillois, hvor vi lå i ro, fundet sammen til en lille passiar. Under rensning forstod man også jagten på de søde små gråben, som var så venlige at ville bo hos os for at holde os vågne, når vi egentlig gerne ville sove.

Læs videre 4. juni 1916. Ved Verdun: “Når de sådan bliver ved med at sejre, så kommer vi hjem til Danmark …”

2. juni 1916. Willemoës sarkastisk: Beskydning af Zeppelineren L24 må ikke omtales for den danske censur

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Udenrigsmisteriets censurer

Lærer Nygaard Jespersen sendte 1. juni en meddelelse til Ritzaus Bureau om zeppelineren ”L. 24” fart over dansk territorium i går og nævnte bl.a. hvor langt den var oppe nord for grænsen m.v. Udenrigsministeriet havde censureret denne meddelelse, som derefter fremtrådte i følgende højkomiske form:

”Ribe 1. juni: Ifølge ”Ribe Stifttidende” observeredes i middags en antagelig tysk zeppeliner, der tilsyneladende fløj over dansk territorium. Zeppelineren, der forsvandt i sydlig retning, fløj lavt og var formentlig havareret. Der er i formiddags hørt ”ret heftig kanonade udover havet”.

I betragtning af at ”L. 24” gik ned over diget 300 m nord for Kammerslusen og nåede op mellem Hjortlund og Jernved Kirker for at gå ud lidt nord for Hømlund, kunne denne formentlige forsigtighed sammenlignes med en vending som: Et antageligt dansk udenrigsministerium, der tilsyneladende er beliggende ved Kongens Nytorv” osv. – ”Forbedringen” fra ministeriets side er ganske uhyrlig og gav anledning til en mængde forespørgsler i dag fra folk, der har læst meddelelsen i udenbys blade.

Fra N.C. Willemoës’ dagbøger

23. april 1916. Kresten Andresen: Forbud mod at skrive hjem på dansk

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Påskedag 1916

Kære forældre!
Jeg må ikke skrive dansk mere hjem, men i betragtning af, at I ikke kan tysk, gør jeg det alligevel.

Det har regnet ustandseligt i går og i nat, og det er temmelig klamt og koldt, så man har absolut ingen festfornemmelser. Nu har jeg holdt min anden jul og anden påske i felten; det er just ikke opbyggeligt at se tilbage på.

Til dagligdags går den ene dag som den anden, og man tænker ikke så meget; men kommer der sådan en festdag, så drager tanken uvilkårligt tilbage, og så bliver man så underlig tung over den kendsgerning, at krigen har varet så længe og endnu absolut ikke er til ende. Jeg tror også, at de næste måneder vil bringe store omvæltninger med sig, og måske vil de endogså bringe den afgørelse, der er en betingelse for freden.

Nu rejser Johanne snart hjemmefra, og Jens flytter også. Jeg er glad for, at han har opgivet Als, for han hører hjemme på Sundeved.

Far har været med til M. Andresens begravelse i Åbenrå; jeg tror også, at sprogforeningen med ham har udspillet sin rolle. Forhåbentlig får vi efter krigen sådanne forhold, at den over flødiggøres. Det er ikke let at forestille sig, hvordan det bliver efter krigen. 

Nå, jeg må slutte, for jeg må ikke fortælle det mindste her nede fra mere.

Hilsen til jer alle fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

10. marts 1916. Presseforhold syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mærkelige presseforhold under krigen.

Verdenskrigens indflydelse på pressen giver sig mange udslag. I de krigsførende lande virker censuren som en svøbe, således at alt stof, der kan tænkes at give uvedkommende oplysning i en eller anden retning, ubarmhjertig får censors blå streg over sig og må tages ud af bladene, som så på det pågældende sted pranger med et bart – hvidt – rum.

Intetsteds har vi set censuren gå så skarpt til værks som i Hamborg-bladene. Medens således f.eks. ”Hamburger Fremdenblatt” i mange måneder bragte en gengivelse af de officielle tyske tabslister blev det senere forbudt. Bladet, der er et udbredt organ og har talrige bekendtgørelser, blandt hvilke der så at sige dagligt i det sidste halvandet år har været talrige dødsbekendtgørelser om faldne i krigen, bringer imidlertid ikke mere disse bekendtgørelser – i alt fald ikke til udlandet. Fra 1. januar d.å. er det forbudt bladet at lade sine annoncetillæg følge med de eksemplarer, som sendes til udlandet. Men ikke nok hermed; man fjerner endog alle bekendtgørelser fra hovedbladet på nær nogle ganske få, der reklamerer for bladet selv, for krigslånet eller højst regnet måske for mundvand eller en herre-ekviperingsforretning. Men derudover ikke en eneste annonce.

Går man numrene igennem fra nytår til dato, møder der én et mærkeligt syn. De første tre sider i hvert nummer er der i almindelighed intet at bemærke ved, men den fjerde er én stor blank side eller en reklame for bladets udenlandske udgaver. Side 5 er måske fuld tekst, men på side 6 mangler den sidste tredjedel ligesom på side 8. Eller for at tage et andet nummer: I det 8 sidede blad er der på 3 af siderne fjernet henholdsvis de 3 fjerdedele, halvdelen og de 2 tredjedele af det, der står i bladet, og de pågældende dele præsenterer sig som rent, hvidt papir!

Det virker som sagt, ganske ejendommeligt, men forklares jo let, når man erindrer, at der i så store blade i verdensbyerne ud af bekendtgørelserne under sådanne forhold vil kunne tydes mangt og meget, som det er af interesse at holde fjenden uvidende om.

I mindre blade har vi ikke observeret et sådant forhold lige så lidt som f.eks. i den sønderjyske presse, hvor censuren jo ellers også fører et strengt regimente.

22. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Send ikke let fordærvelige varer til soldaterne!

I flere dage læses ifølge ”Hejmdal” i disse dage følgende:

”Da det ikke kan undgås, at enkelte sendinger under omstændigheder er flere uger undervejs, er det ikke hensigtsmæssigt at sende let fordærvelige varer. Vore soldater i felten får mange fødevarer – t.eks. fedtvarer – mere rigeligt end de fleste, som er blevet hjemme. Sådanne varer må i fuldt omfang bevares for den menneskelige ernæring i hjemmet og bør på ingen måde gå tabt ved at fordærves”.

Brevvekslingen med det ikke-fjendtlige udland.

I flere tyske blade opfordres ifølge ”Dannevirke” til at begrænse brevvekslingen med det ikke-fjendtlige udland, hvad enten de er skrevne på tysk eller et tilladt sprog. Breve må helst ikke være mere end to sider af sædvanlig brevformat (kvart). Der må heller ikke vedlægges tillæg med efterretninger; de skal være tydelige og let læselige, og der må heller ikke skrives på kryds og tværs.

Ved forretningsbreve må de to sider overskrides, regninger og prisfortegnelser må vedlægges.

Som konvolutter skal bruges sådanne af enkelt papir uden foer og silkepapir eller lignende. Svarer brevene ikke til de stillede krav, må man regne med flere ugers forsinkelser.

Det er ønskeligt at begrænse antallet af privatbreve til det ikke-fjendtlige udland så meget som muligt.

Krigen og forpagtningskontrakter.

En forpagter af et stort danselokale i en berlinsk forstad, som gav 27.000 mark i leje, men på grund af et danseforbud har måttet lukke under krigen, har ifølge ”Kølnische Zeitung” den 9.november opnået en dom for Rigsretten, hvorefter forpagteren eller lejeren er berettiget til at nægte at betale eller til at nedsætte forpagtningssummen, når det i anledning af krigen udstedt et forbud, som rammer selve forpagtningsgenstanden, berøver ham muligheden for at drage den aftalte nytte deraf.

Grundsætningen i denne dom kan også anvendes på jagtforpagtninger, når et militært forbud helt eller delvis forbyder jagten.

14. februar 1916. Torpedobåde, pas og censur

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Der flagedes

i fredags eftermiddags i Haderslev i anledning af meddelelsen om ”tyske torpedobådes sejr i Vesterhavet over flere engelske krydsere”, meddeler ”Dannevirke”.

Husk passet!

Fra Berlin mindes der ifølge ”Hejmdal” atter om, at også enhver tysk rigsundersåt bør være i besiddelse af en legimitation (”Ausweis”), når han rejser i grænseområdet i Nordslesvig, mellem den danske grænse og linjen Højer Sluse, Tønder, Tinglev, Padborg, Flensborg.

Der må ikke skrives eller tales om rustninger, troppe- eller skibsbevægelser.

Guvernøren i Kile offentliggør en bekendtgørelse, hvorefter det på ny indskærpes, at ligesom de mundtlige også de skriftlige meddelelser om rustninger, troppe og skibsbevægelser samt andre militære forholdsregler er forbudte. Ved eftersyn i brevsendinger vil det blive kontrolleret, om anordningen følges. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. februar.

8. december 1915. Arrestationerne i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Arrestationerne den 3. december

Tallet øges

Foruden de tidligere nævnte er i fredags også frk. Rahr, datter af gårdejer R. i Kirkeby, bleven arresteret, antagelig som følge af ytringer i nogle breve, som hun havde skrevet til den arresterede Truels Jensen, hvor de fandtes ved den dér foretagne husundersøgelse. Det kan tilføjes, at en bror til frk. Rahr gør tjeneste ved Vestfronten sammen med Truels Jensen, hvilken sidste, som nævnt for øjeblikket er fængslet.

Formentlig vil mistanken mod de arresterede – der nu omfatter gårdejer Truels Jensen og hans søster frk. Anna Jensen af Rejsby, partikulier Niels Beier og hans datter frk. Beier af Brøns, fru Meta Lorentzen af Skærbæk og frk. Rahr af Kirkeby – vise sig at være ganske grundløs, men det er unægtelig en ilde medfart, om de nævnte nu skal tilbringe julen i fængsel.

7. november 1914. Grev Schack stadig fanget. Hejmdal forbudt. Nyt fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen
Lensgrev Schack til Schaekenborg, der fængsledes den 7. August,,, sidder endnu bestandig fængslet i Flensborg, men medens han i en Maanedstid har været den eneste Sønderjyde, hvis Person Myndighederne har sikret sig, fik han for en Ugestid siden Lidelsesfæller i Journalist Andreas Grau og Hustru, der skal have vakt Myndighedernes Mishag, bl. a. ved at have samlet Soldater hos sig i deres Hjem i Flensborg.

I Gaar, Fredag, har Generalkommandoen forbudt Udgivelsen af det sønderjydske Blad „Hejmdal* (Rigsdagsmand Hanssen-Nørremølle) i Aabenraa og dets to Aflæggere „Haderslev Dagblad* og „Nordborg Avis” for et Tidsrum af 8 Dage. Om Grunden hertil er der ikke tilflydt Offentligheden nogen Meddelelse, men den kan formentlig — i alt Fald for en Del — søges i forskellige i „Hejmdal” optagne Feltpostbreve fra Nordslesvigere med Oplysninger, der har været Myndighederne ubehagelige, som f. Eks. i det her i Bladet i Dag gengivne Brev fra fransk Lothringen.

Den nye danske Forsamlingsbygning „Sønderborghus” i Sønderborg, der indviedes i Forsommeren, er nu taget i Brug som Lasaret for 60 saarede, der faar det godt i de lyse og venlige Omgivelser.

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – indviet maj 1914 som dansk forsamlingshus. Her ses et dansk ungdomsmøde kort før krigens udbrud.

23. September 1914: Nyt fra Hejmdal: Hvor Posten var bleven af!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Tobak og Chokolade til Soldaterne. Det store Hovedkvarter, 22. Septbr. (W.B.)

Efter at det hidtil kun har været muligt i beskeden Maalestok at tilføre Tropperne i Felten Cigarer, Tobak, Piber og Chokolade, skal for Fremtiden større Sendinger af Gaver gives fri, og hver skal daglig afgaa et Tog til hver Armé fra Indsamlingsstederne. Militær- og Lasarettog maa dog til enhver Tid have Fortrinnet ved Befordringen.

Tyske Sanitetsafdelingers Behandling i Svejts og Frankrig. Basel, 22. Septbr. (W.B.)

Ifølge “Baseler Nachrichten” roses de tyske Sanitetsorganer, der kommer her igennem, den glimrende Modtagelse, de har faaet i Svejts. De beklagede sig ikke over Behandlingen, som de havde faaet af  Franskmændene ved deres Hjælp i franske Lasaretter, men de fik i to Dage ingen Mad og derefter kun Brød. Ved Grænsen fik enhver en Daase Konserves. Der blev derved kastet Sten efter dem af Pøbelen, og de maatte lade den største Del af deres Oppakning i Stikken.

Hvor Posten var bleven af! Berlin, 22 Sept. (W.B.)

Officielt meddeles: Af Postforvaltningen anordnede Efterforskninger om Feltpostens Udeblivelse fra forrige Maaned fremgaar, at der paa Banegaarden i Leipzig er fundet en Godsvogn med et stor Antal postsække. Vognen, der fra Andernach over Lüttich, Namur og Marienbourg var afsendt til 3. Armekorps, var af hidtil uopklarede Grunde ikke naaet til sit Bestemmelsessted, men var uden at blive tømt for sit Indhold gaaet tilbage til Leipzig. Postsækkene indeholdt Breve fra de sidste Augustdage fra alle Egne af Tyskland til de forskellige Troppeafdelinger i 3. Armekorps. Sendingen blev straks afsendt til Felten

Krigslaanet og den franske Krigsskadeserstatning i 1870. Berlin, 23. September.

Tegningen til Krigslaanet har betydeligt oversteget 5 Millarder Francs. Det fulde Beløb staar til Raadighed for Riget indenfor de nærmeste 2 Maaneder. Da forud den fulde Tildeling af det tegnede Beløb var garanteret, faar Tyskland altsaa med et Slag et Beløb, der er større end den franske Krigsskadeerstatning fra 1870. Hertil kan bemærkes, at Frankrig bragte de fem Milliarder til Veje i Løbet af 3 Aar og med Hjælp fra Udlandet, hvad der dengang blev betragtet som en fænomenal Bedrift. Tyskland har saaledes paa det finansielle Omraade opnaaet et afgørende Resultat.

Snevejr nær ved Krigsskuepladsen. Telegram, Berlin, Onsdag.

I Høj-Vogeserne og i Høj-Schwarzwald er der stærkt Snefald. I Rhin og Mosel er der Højvande. Skibsfarten er indskrænket.

Aabenraa, Onsdag.

Pakker til Udlandet. Rigspostkontoret gør opmærksom paa, at der af militære Hensyn ikke maa lægges Breve eller Meddelelser i Pakker til Udlandet. Der maa kun vedføjes en Regning i aaben Konvolut, og paa Regningen maa der kun gøres Notitser som vedrører selve Regningen.

Nørre Løgum, Onsdag.

Falden i Krigen. Løjtnant i Reserve-Infanteriregimentet Nr. 84 Jakob Matzen fra Løjtved er den 23. August falden i Krigen.

 

 

17. september 1914. De sønderjyske blade under skarp censur.

Ribe Stiftstidende gik for at være det mest velinformerede blad nord for Kongeåen:

Sønderjylland og Krigen

Som af os bebudet er der nu på flere steder – måske endog de fleste – langs grænsen sket lettelser i den af Tyskland siden krigstilstandens indtræden påbudte grænsespærring, og forbindelsen mellem grænseegnenes forgår nu de fleste steder uden alt for store bryderier, selvom der naturligvis må iagttages visse formaliteter.

I kystdistrikterne opretholdes endnu forbud mod at tænde lys om aftenen og mod at færdes på landevejene efter kl. 9, medens det synes, som om det er hævet for den midterste del af landet.

Som bekendt udkommer de dansk-nordslesvigske blade atter, men under censur. Og censuren er skarp, kan man se Bladene må kun optage stof vedrørende krigen i en af de såkaldte militære prøvelseskontor i Berlin godkendt form. Dette gælder for øvrigt ikke blot danske, men også tyske blade, hvis telegrammer fra krigsskuepladserne af de militære myndigheder redigeres gennem de officielle Wolffske Bureau og gennem en række særlig anerkendte korrespondenter, blandt hvilke rigsdagsmand Erzberger i Berlin indtager en fremskudt plads.

Denne måde at redigere på bereder for danske ikke så få overraskelser. Man kan således se blade som Flensborg Avis og Hejmdal indlede meddelelser om krigen med bemærkninger som f.eks. ”Den engelske løgnemelding om Leuwen”, ”Tyskfjendtlige løgneefterretninger” og lignende – udtryk, som man ikke er vant til at finde i disse blade. Imidlertid, bladene må tage meddelelserne nøjagtig i den form, de tilflyder dem, hvis de ikke vil udsætte sig for atter at blive standset i udgivelsen. Vi skylder dog sandheden at tilføje, at en lignende strenghed vises over for de tyske blade. Et tysk blad havde således flyttet et komma i et af de Wolffske Telegrammer, hvorved meningen forandredes noget – det straffedes med, at Bladets udgivelse blev suspenderet for en dag. Et andet tysk blad, ”Kölnische Volkszeitung”, havde optaget en lille notits af selvstændig natur, der ikke passede myndighederne, og udgivelsen blev suspenderet i to dage!

Mærkeligt er det at se blade som ”Modersmaalet” og ”Dannevirke” i den danske tekst bruge tyske stedbetegnelser som ”Nordschleswig”, ”Apenrade”, ”Hadersleben” osv. Det er ingen hemmelighed, at der ikke ligger aktive tropper i Nordslesvig, medens der derimod efterhånden samles forholdsvis mange landeværnstropper i Angel og egnen omkring Flensborg og Itzehoe, antagelig for derfra at afgå til en af krigsskuepladserne.

Forholdene er i det hele så rolige i grænsegnene, at man burde kunne være fri for nervøse, sensationelle rygter, der før har drevet luftskibe og flyvemaskiner herop i nærheden.

5. september 1914. Grænsen spærret ved Hvidding.

Sønderjylland og Krigen

En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.

I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.

Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,

Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.

Telefonforbindelsen

De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.

Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.

Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,

en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.

Den nordslesvigske Presse

Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.

De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.

Faldne og Saarede

En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.

Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.

Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.

Ribe Stiftstidende