Sønderjyske soldatergrave

Af Jørgen Flintholm Hansen

Jørgen Flintholm Hansen har udarbejdet en fortegnelse over de soldaterkirkegårde og skibsvrag, hvor der ligger sønderjyske krigsdeltagere, og navnelister over de begravede ordnet alfabetisk efter henholdsvis efternavn og kirkegårdens navn.

Fortegnelsen rummer knap 1.600 navner og er under stadig udbygning, blandt andet fordi de tyske soldatergrave i Østeuropa først nu bliver registreret ordentligt. Hvis man har oplysninger eller rettelser til fortegnelsen og navnelisterne er man meget velkommen til at kontakte Jørgen Flintholm Hansen.

Kirkegårde med sønderjyske soldater faldet i Første Verdenskrig (pdf): Kirkegårdsregister-sønderjyske grave (jan. 2015)
For seneste version se kortet ovenfor.

Alfabetiske navneregistre til Jørgen Flintholm Hansens liste (pdf): Sønderjyske soldatergrave 1914-1918 sorteret efter efternavn (sept. 2015)
Sønderjyske soldatergrave 1914-1918 sorteret efter kirkegård (sept. 2015)

84er kirkegaard 6a45-004
Infanteriregiment “von Manstein” Nr. 84’s soldaterkirkegård
RIR242_kirkegård
Reserveinfanteriregiment 242’s kirkegård i Belgien

Gravkors_Ikon2

10 tanker om “Sønderjyske soldatergrave”

  1. Hej Jørgen.
    Min bedstefar, Landstormmand Peter Nikolaj Weber, død 17.7.1916, ligger begravet på en af kirkegårdene i Azannes. Jeg ved desværre ikke hvilken. Han er ikke nævnt i din liste. Mine bedsteforældre boede ganske vist i Flensborg, men han er åbenbart dansk nok til at blive nævnt på mindestenen i Marselisborg.
    Med venlig hilsen
    Peter Weber

    1. Mojn Peter

      Han ligger her:

      Peter Weber ruht auf der Kriegsgräberstätte in Azannes II.

      Endgrablage: Block 7 Grab 97

      Nähere Informationen zu diesem Friedhof erhalten Sie hier.

      Name und die persönlichen Daten des Obengenannten sind auch im Gedenkbuch der Kriegsgräberstätte verzeichnet. Sie können gern einen Auszug bei uns bestellen.

      Bitte beachten Sie, dass auf einigen Friedhöfen nicht die aktuelle Version ausliegt, somit kann der Name Ihres Angehörigen darin evtl. noch nicht verzeichnet sein.
      Nachname:
      Weber
      Vorname:
      Peter
      Dienstgrad:
      Landsturmmann
      Todes-/Vermisstendatum:
      17.07.1916

      http://www.volksbund.de/index.php?id=1775&tx_igverlustsuche_pi2%5bgid%5d=9bd627a80b5ea07f090d8753730964c7

      1. Hej Peter.

        Din bedstefar, Peter N. Weber er med på museets liste.
        Han er nævnt på mindesmærket i Frøslev og er derfor med på museets liste. Der er dog pt. kun få oplysninger i listen, da oplysningerne hidtil kun er fundet på mindestenene.

        Der er nu fundet supplerende oplysninger om din bedstefar, som bliver lagt ind på museets liste.
        Dog har det ikke været muligt at identificere hans fødested. Ifølge Marselisborg er han født i: Spratebøl / Frøslev. Der er formentlig tale om en fejslskrivning af Spragebøl (tysk: Sprakebüll) i midtlandet i Mellemslesvig.

        Jeg har ikke kunnet finde ham i kirkebogen eller personregisteret i Bov.
        Kan du supplere med oplysninger?

        Jeg arbejder pt. på at forberede næste opdatering af museets liste, som er planlagt til forsommeren 2015.

        Med venlig hilsen
        Hanne C Christensen
        Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

    2. Hej Peter Weber.
      Hvis din bedstefar er født 17. maj 1886 i Frøslev har jeg fundet ham! Han er reg. på Marselisborg som Nikokaj og ikke som PETER Nikolaj. Derfor har jeg ikke kunnet finde ham i registrene, men: Landsturmmann Peter Weber, død 17.7.1916 ligger på Anzanne II i blok 7, grav 97. Du må meget gerne bekræfte, at det er den rigtige “Weber”, så jeg kan få listerne rettet!
      brug helst flinth@stofanet.dk (så slipper jeg får at gå på nettet).

      1. Hej Peter !
        Her yderligere oplysninger til dig.
        Sønnen Nicolai Weber er født 17.aug.1916 i Flensborg
        Konfirmeret 1930 i Bov kirke.
        Her oplyses at forældrene er
        Peter Nicolai Weber (faldet 17. Juli 1916) og Anna Margaretha Jensen

        Ved folketælling 1921 oplyses, at Anna og de tre sønner: Nis Christian, Nicolai og Johannes i 1918.

        Mange hilsner
        Krista Wind
        Tidligere Frøslevboer

  2. Hej
    Sikke et imponerende arbejde der er lavet over de faldne i Frankrig. Bliver der også lavet en tilsvarende over dem der faldt på Østfronten?
    Min Grand Onkel Frederik Sigismund Beyer faldt i Kowno i 1915, så jeg er vældig interesseret om der kommer noget.

    Hilsen Ingrid Hyldahl Lauritzen

  3. Hej min bedstefar Peder Christian Kjær er født 19-05-1884 i sdr. Gørding og kom til vestfronten,han døde d 07-06-1917 ved Arras.
    Han boede i gammelskov ved Agerskov og var landmand med kone og 3 børn.
    Han er vist på stenen i marselienborg som peder christian.
    Hvor er han begravet og hvordan var han militære løbebane,jeg ved at han var ved et reserve infanteri regiment.
    Kan i hjælpe mig med at finde ud af mere evt.hvor han er begravet.
    Hilsen peter kjer

    1. Til Niels Peter Kjer.

      Tak for din henvendelse.
      Din bedstefar døde 7. maj 1917 ved Arras. Han var Ersatz-Reservist ved Reserve-Infanteri-Regiment nr. 60, 2. kompagni. Se dødsanmeldelsen i Agerskov døds-biregister.

      Ifølge Volksbund, der vedligeholder størsteparten af krigsgravene på Vestfronten, er din bedstefars grav ikke registreret dvs. ikke fundet.

      Din bedstefar vil blive nævnt på websitet på 100 årsdagen for hans død med de oplysninger, der foreligger til den tid.
      Der indkommer løbende nye oplysninger til mange af de faldne og savnede mm. og du er meget velkommen til at indsende supplerende oplysninger, der bliver indarbejdet i Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots liste over faldne krigsdeltagere (se nyeste version fra oktober 2015 ), der danner grundlaget for websitets oplysninger om de faldne.
      Da jeg fortsat arbejder på at opdatere listen, må du gerne sende oplysningerne til mig via mail.
      Hvis du har et foto af din bedstefar, så send mig gerne en scanning i min. 300 dpi og tif-format.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  4. Jeg leder efter Emil Marius Andersen født 30-11-1891 Ganløse søn af Hans Peter Andersen og hustru Oline Marie Nielsen.
    Er der en mulighed for at han er på jeres lister

    1. Til Kirsten Rita Christiansen.

      Tak for din henvendelse.

      Du skriver at Emil Marius Andersen er født i Ganløse.
      Medmindre han eller hans forældre var tyske statsborgere eller at han og/eller forældrene var bosat i Sønderjylland (området mellem 1864-grænsen og 1920-grænsen) eller nu værende Sydslesvig, så finder du næppe oplysninger om ham på denne side.
      Siden her handler næsten udelukkende om personer født eller bosat i Sønderjylland og som deltog i 1. verdenskrig.

      Hvis Emil M. Andersen var dansk statsborger vil jeg foreslå dig, at kontakte museet Mosede Fort i Greve, der handler om og forsker i Danmark under 1. verdenskrig. Det er muligt, at de så kan hjælpe dig videre.

      Du er velkommen til, at kontakte mig via mail med supplerende oplysninger, hvis Emil M. Andersen har tilknytning til Sønderjylland.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918