Schmidt, Jørgen Thomsen (1892-1916)

Persondata
Født:   27/08-1892, Madeskov, Ulkebøl Sogn
Død:   16/07-1916, Ekau-Kekkau, Rusland
Uddannelse: 
Erhverv:   Landwirtschaftlicher Knecht
Bopæl:   Lambjergskov, Hørup Sogn
Hustru:   Gift 1915 med Maria Christina Callesen, som 1921 var bosat i Hørup Sogn senere i Sønderborg
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 2 børn, født 1915-1916

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet i ”Ekau-Kekkau in der Stellung Strasse … ”
Enhed(er):   Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 84, 2. Kompagnie
Rang:   Ersatz-Reservist
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:   Ifølge dødsbiregisteret begravet “im Massengrab zu Kakaul”.

Kilder
Dødsbiregisteret, Hørup, LAA
Kirkebog, fødte, Ulkebøl, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-01537
Mindesten, Hørup Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Hørup Kirkegård
Mindesten, Hørup Kirkegård

Indlæg 11. august 1916 i Ribe Stiftstidende:
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Fogt fra Hundslev, Peter Nissen 2 fra Hoptrup, gefreiter Christian Schultz fra Over Aastrup, Jørgen Schmidt fra Vollerup i Sønderborg kreds og Jørgen Mortensen fra Arnitlund er faldne.

4 tanker om "Schmidt, Jørgen Thomsen (1892-1916)"

  1. Hej.
    Jørgen Thomsen Schmidt er min oldefar og jeg ville gerne finde hans endelige gravsted (måske fællesgrav ?). Jeg har svært ved at finde noget om ”Ekau-Kekkau / Stellung Strasse “. Har i måske nogle litteraturhenvisninger, der kunne være nyttige ?
    På forhånd tak.
    Mvh.
    Berit Brorly
    (kontorassistent hos Sammenslutningen af Lokalarkiver)

    1. Berit Brorly,
      desværre er soldatergravene i Østeuropa aldrig blevet holdt ved lige på samme måde som på vestfronten, og en del af dem er gået til, samtidig med at dem, der stadig findes, ikke er særlig godt registreret. Den såkaldte Kriegsgräberfürsorge står for vedligeholdelse og registrering af alle tyske soldatergrave, men Jørgen Thomas Schmidt er ikke at finde i deres database (volksbund.de). For tiden er basen dog ikke i fuld drift, men man kan sende dem en skriftlig forespørgsel på ovennævnte internetadresse.

      Desværre findes der ikke nogen regimentshistorie for LIR84, som måske ville have kunnet hjulpet med at indkredse det sted han faldt. Men der er heldigvis andre muligheder. LIR84´s første bataljon, som 2. kompagni tilhørte, var fra 9/7-30/7-1916 underlagt RIR35, der tilhørte 6.Reserve Division (jf. Jürgen Kraus m.fl.: Reserve- und Landwehr-Infanterie, Infanterie Band 2, Handbuch der Verbände und Truppen des deutschen Heeres 1914-1918, Wien 2012, s. 358). For RIR35 findes der en regimentshistorie: Geschichte des Reserve-Infanterie-Regiments Nr. 35, Berlin, Volkskraft-Verl.-Ges. 1935. Den kan måske kaste lys over, hvor Ekau-Kekkau ligger.

      En mulighed er, at stedet er identiske med Kekava ved Daugava-floden lig syd for Riga, på den strækning lå nemlig 6. Reserve-Division i 1916, som din oldefar var underlagt, da han faldt (jf. Weltkrieg 1914 bis 1918, Bd. 10, Berlin 1936, Karte 6.).

      /MBN

    2. Til Berit Brorly.

      Du kan finde din oldefars dødsindførsel i Hørup dødsbiregister på højre side af dette link.
      Næsten nederst står, at han er begravet i massegrav i Kakaul.
      Det er simpelthen ikke lykkedes at identificere om disse stednavne.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

    3. Berit,
      kirkegården ved Kakaul eksisterer formodentlig stadig, du kan se dens placering her, og læse mere om stedet på volksbund.de ved at finde gravsteder i Letland under menupunktet “Kriegsgräberstätten”, sted Baldone/Kakuali. Ifølge beskrivelser hviler der også faldne fra LIR84.

      /MBN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918