Petersen, Friedrich Wilhelm (1878-1943)

Persondata
Født: 26/04-1878 i Hoptrup, Haderslev amt
Død: 12/03-1943 i Haderslev.
Uddannelse: Landmand
Erhverv: Landmand
Bopæl: Slivsøvej 1, Hoptrup. 1930 bosat i Haderslev.
Hustru: Gift 1. gang med Margrethe Luise Rasch (1884-1924).
Gift 2. gang 1930 med Cathrine Lundberg.
Børn (før krigsafslutningen): 2 sønner, 1 datter

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 12/10-1899
Udtrådt: 20/09-1901
Rang: Jäger
Enhed(er): 9. Jäger-Bataillon, 3. kompagni i Ratzeburg

Militære løbebane under krigen

Indtrådt: 04/08-1914.
Udtrådt: 25/07-1915 i Ratzeburg som ukampdygtig
Enhed(er): 18. Reserve-Jäger-Bataillon, 2. Kompagnie (november 1914)
Rang: Jäger.
Såret: Blev 10/11-1914 ”schw[er] verw[undet] Hals-, Schulter-, a. Yserkanal (Poesele) Flandern”.
Udmærkelser: –
Andet:
Stamrulle: [Spalten: Führung, Gerichtliche Bestrafungen, Rehabilitierung]:Führung: Gut, Strafen: Keine

Efter krigen
1915-1943: Rentier og invalidepensionist.

Kilder
Fødselsbiregister, Hoptrup, LAA (navngivet ”Friderich Wilhelm Petersen”).
Hoptrup kirkebog, LAA (døbt ”Friederich Wilhelm Petersen”).
Verlustlisten (dateret 19/12-1914) under navnet ”Friedrich Petersen I”.
Dødsbiregister, Haderslev, LAA.
Oplysninger indsendt fra slægtning.
Ansøgning, Invalidenævnet, Invalidesag I-02145, LAA.
Ansøgning, Invalidenævnet, Efterladtesag E-03433, LAA.

Publikationer

Fotos

En tanke om “Petersen, Friedrich Wilhelm (1878-1943)”

  1. Efter at min farfar blev hårdt såret ved et hovedskud den 10.11 1914 ved Yserkanalen i Flandern blev han igen overført den 27. februar 1915 til 2. Ersatz Kompagnie.
    Han blev hjemsendt som tjenesteudygtig 1. september 1915 efter at have ligget på lazaret det meste af tiden siden han blev såret.

    I hans krigsstamrulle (fortegnelse over personlige tjenesteforhold) står der under pkt. 12: Mitgemachte Gefechte/ Bemerkenswerte Leistungen/ deltagelse i kampe med bemærkelsesværdige ydelser, dvs. stederne i Flandern, hvor han har deltaget i kamphandlinger:Staden, Cortekeer Cab., Draeibank, Wydendreft, Yserkanal (Poesele), det sidste er stedet, hvor han blev såret.
    Endvidere under pkt. 18: Führung/opførsel = gut, Gerichtliche Bestrafungen/straffe =keine, Rehabilitierung. Dvs. at hans opførsel under tjenesten har været god og uden straffe.

    En af bataljonens jægere fortæller om sine oplevelser den 10.11 14
    (Kilde:Geschichte des Reserve-Jäger-Bataillons Nr. 18, Jæger Schmidt, 4/18.)
    “Vi havde ikke nogensinde oplevet en sådan skydning af vort artilleri; specielt vore 21-cm-morterer forårsagede grusomme ødelæggelser i de fjendtlige stillinger tæt på vore skyttegrave.
    Vor lette feltartilleris gøen hele natten bag vore skyttegrave havde aldrig før lydt så grelt i vore ører.
    Med en indre glæde hørte vi denne helvedeskoncert, der kun svagt blev gengældt. For første gang havde vi følelsen af at deltage i en velforberedt og planmæssig gennemtænkt kamphandling, men endelig også for en gangs skyld nok artilleri som både forberedelse og som videre støtte for angrebet.”

    5.45 stoppede artilleribeskydningen pludseligt, for efter 3 kvarters pause at begynde igen med fornyet styrke.
    Fra kl. 5 til 6.45 gentog man denne taktik for på den måde at lade fjenden i uvished om på hvilket tidspunkt infanteriangrebet blev sat ind.
    7.30 brød så skytterne op fra deres skyttegrave.
    Som én mand klatrede vore jægere over de lerede fugtige brystværn.
    Med opplantede bajonetter og under stormsignal fra hornblæserne styrtede kompagnierne ind på fjenden.
    Angrebet blev foretaget med en sådan kraft at den højre fløj af 46. R.D. –
    III/214 – allerede kl. 8 havde nået kanalen og overskred denne på interimistiske gangbroer som pionertropperne allerede havde ført frem.

    Mod højre havde 45. R.D. fra Poesele til Drie Grachten trængt sig videre frem tæt på kanalen og havde endog mange steder også overskredet den.
    Foran Jäg. Batl. 18 var de belgisk-franske stillinger særlig stærkt udbygget.
    Fem skyttegravslinjer lå bag ved hinanden, og selv om vort artilleri havde forårsaget store ødelæggelser, blev de alligevel stærkt forsvaret af fjenden.
    Men med rungende hurraråb blev den ene skyttegrav efter den anden taget.
    I massevis lå der døde rundt omkring. Men også et stort antal fanger faldt i vore hænder. Ca. 300 franskmænd blev af regiment 216 fanget, tillige med at tre fjendtlige maskingeværer blev erobret.
    Inden den sidste bølge nåede kanalbredden, satte den fjendtlige forsvarsild så stærkt ind, at vore folk måtte udnytte enhver dækning og kun i små grupper kunne arbejde sig fremad.
    Dog bød de overalt liggende smågårde, talrige hække og store kegle-formede halmstakke god beskyttelse.
    Hvis en sådan halmstak blev skudt i brand var dækningen væk og mange jægere mødte her det dødelige bly, når de kravlede væk.
    I tusmørket nåede 3. og 4. kompagni den østlige side af kanalbredden i Poeseleområdet og gravede sig umiddelbart ned bag ved denne breds skråning uden at ænse, hvor tæt de var på kanalen.
    1. og 2. kompagni dannede 400 m sydvestlig i det overmåde sumpede område forbindelse til det naboliggende 216. kompagni, der lå ved vejen Poesele – Steenstraate.
    I det hele taget havde dagen bragt bataljonen forholdsmæssig mindre tab end forventet , og da fjenden endnu ikke var klar over de nye tyske stillinger, gjorde det natlige artilleribombardement mindre skade.
    Mere tabsgivende var imidlertid den uophørlige heftige beskydning fra fransk artilleri 2-3 km bag fronten, mod vore ordonnanser og madbærere.
    Af forplejning i løbet af natten blev der ikke tale om. Vigtigere var det ved morgengryet at grave sig ned i jorden således, at man for den følgende dag havde skabt sig en nogenlunde tålelig dækning.
    Desværre blev dette arbejde stærkt forhindret, da regnen havde strømmet ned fra midnat.
    Trods enestående tapperhed udvist af alle korps havde kampen ikke ført til nogen afgørelse. For de til venstre tilsluttende 46 R. D.´s regimenter var det heller ikke lykkedes ved deres fremstød at indtage Steenstraate.
    Bixschote var som den eneste by igen på tyske hænder.
    Med III., XXVI. og XXVII. R.K. var kun lidt jord blevet erobret. Også 6. Arme´s angreb havde heller ikke bragt den forventede succes.

    1921 blev der oprettet en mindesten ”Jägerdenkmal” ved Königsdamm i Ratzeburg af foreningen ”Verein ehemaliger Jäger Ratzeburg.” I krigsårene 1914-18 sendte foreningen pakker med levnedsmidler, cigaretter og tobak til de kæmpende kammerater ved fronten.

    ZUM GEDÄCHTNIS

    den auf dem Felde der Ehre
    in den Kriegsjahren
    1914 – 1918
    gefallenen HELDEN
    des Lauenburgischen
    Jäger-Bataillons Nr. 9
    Res. Jäger-Batls. Nr. 9
    und Res. Jäger-Batls. Nr. 18
    GEWIDMET
    von ehemaligen Offizieren
    Oberjägern, Jägern und
    Freunden
    +
    ES FIELEN
    vom Lauenburgischen Jäger-
    Batl. Nr. 9, 34 Offiziere
    675 Oberjäger u. Jäger,
    vom Lauenburg. Res. Jäger-
    Batl. Nr. 9, 11 Offiziere
    441 Oberjäger u. Jäger,
    vom Res. Jäger-Batl. Nr. 18
    28 Offiziere
    1677 Oberjäger u. Jäger
    __________
    ANNO 1921

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918