Krab, Søren Frydendahl Hansen (1886-1972)

Senest ændret den 21. september 2021 14:35

Persondata
Født: 28/09-1886, Kastrup, Gram sogn.
Død: 24/07-1972, Gram.
Begravet på Gram kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv:  Gårdmand
Bopæl: Boede i Kastrup, Gram.
Hustru: Gift 1912 med Bertha Lovise Schmidt (1889-1961).
Børn (før krigsafslutningen): 1 (Anna Andrea, født 1913).  Desuden 5 børn født 1919-1925 – se nedenfor.

Andet: Bror til bl.a. Hans Madsen Hansen Krab (1893-1936) og Jørgen Hansen Krab (savnet 04/10-1917).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed: –
Rang: –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Infanterie-Regiment 84, 5 Kompagnie ( IR84/5)
Rang: Reservist
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Opført i “Verlustlisten” (dateret 07/10-1914) som savnet siden 09/09-1914 ved Montreuil.
Opført i “Verlustlisten (dateret 06/01-1915) som hidtil savnet, nu i engelsk fangenskab.
Krigsfange i bl.a. Feldham-lejren (se beretning nedenfor).
Opført i “Verlustlisten” (dateret 03/10-1919) som værende i Kastrup, Gram sogn.
Kom til Danmark via København med S/S Primula – se kartotek over hjemvendte krigsfanger (eksternt link, maj 2016).

Efter krigen

Kilder
Fødsel-biregister, Gram, LAA.
Vielses-biregister, Gram, LAA.
Kirkebog, viede, Gram, LAA.
Verlustlisten (dateret 07/10-1914, 06/01-1915 og 03/10-1919).
Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotek over krigsfanger, Rigsarkivet.  Se kartotek over hjemvendte krigsfanger (eksternt link, maj 2016).
Gravsten, Gram kirkegård.

Publikationer

Fotos

Hejmdal 3. oktober 1914. I fangenskab. Mejeribestyrer Peter Bernsen, Gram Mejeri, der var med i felten på den vestlige krigsskueplads , har skrevet hjem, at han befinder sig i engelsk fangenskab sammen med Krab og Kusk af Kastrup. De har det alle godt.

Meddelt af Signe Knappe: Hermed basisoplysninger om min oldefar Søren Krab. Min farmor var Anne Andrea. Hun var knapt et år, da han rejste og omkring 5 1/2 år, da han kom hjem efter krigsafslutningen. Hun plejede at fortælle om, hvor forskrækket hun blev over at se den store, beskæggede mand, der kom hjem. Der gik lidt tid inden hun ville kendes ved ham:-) Efter hjemkomsten kom børnene så på stribe – den første allerede juleaften 1919…..

Mine oldeforældre:

Andreas Hansen Krab og Anne Marie Frydendahl

~ 4. oktober 1912 i Gram

Birtha Lovise Schmidt

* 29. juni 1889 i Tiset, Gram
+ 20. september 1961 i Gram

Forældre: Peter Jensen Schmidt og Kirstine Sofie Dahl

Anne Andrea: 29. september 1913, Kastrup
Sofie: 24. december 1919, Kastrup
Jørgen: 18. januar 1921, Kastrup
Gudrun 26. januar 1922, Kastrup
Andreas Hansen 27. september 1924, Kastrup
Hans Tjellesen Schmidt 20. december 1925, Kastrup

Søren Krabs krigsdagbog:
Dagebog i Krigen 1914 mod Belgien, Frankrig og England.

Den 2 August 1914. Aften kl. 6 blev Krigen erkleret mellem Tyskland og Frankrig d.4.8. skulle vi paa Kasernen i Haderslev

d.8.8. Kl 12 reiste vi med Toget fra Haderslev og naaede efter 44 Timers Kørsel Achen. Under Vejs blev vi godt forpleiet, paa hver Banegaard hvor vi holt fik vi Kaffe og Brød alt gratis, mere end vi kunde spise, af røde Kors og Fraüenverein. I Achen kom vi i quarter hos en Kartoffelhandler, med helt god Forpleining og en god Seng om Natten.

d.11.8.14 Kl 5.45 Marsherede vi fra Achen efter Belgien til og gik kl 2 over Grensen ind i Belgien, om Aftenen kom vi i Bivak ved Herve en By som var fulstendig afbrent og ødelagt her fik vi Vin, meget mere end vi kunde drikke, jeg var med at hente det i en Kjælder hvor det svam i Vin. 850 Belgiske Fanger blev her indesperet i Kirken.

d.12.8.14. Kl. 6om Morgenen afmarch i retning efter Syttig, overalt var Byerne afbrent og Befolkningen for største Del udrykt. Kl. 8.30kom vi i Bivak ved Arret, hvor der blev skut på os om Aften Kl.11 af Sivilisterne, end ogsaa ud fra et Hus hvor det hvide Flag hvajede, Huset blev saa stukket i brand og 3 Personer nedskudt.

d.13.8.14. Kl 6.40Morgen videre i retning efter en Forts Fleronsankommen til Retinne blev vi beskut med Granater fra Forten ud, der var vi første gang i Ilden, men ingen blev saaret, om Aftenen kom vi i Bivak bag et stort Kulbjerg ved Arret men maatte straks bryde op igen da Granatterne slog ned i vor umiddelbare nærhed, og trekke os lit tilbage til Evigney hvor vi saa Bivakerede.

d. 14.8.14. Kl. 8.45afmarsch i retning Syttigog indtraf der paa Eksiserpassen Kl.11.45. fik saa middagsmad fra Feltkøkenen Kl.12.30 og kom om Eftermiddag Kl.4.30 i Quater i Syttig her traf jeg sammen med Fetter Hans Krab.

d. 15.8.14 Kl. 4.20. afmarsch fra SyttigKl.11 Formiddag et lengere Holt ved MillmortKl. 5.30Vechmal hvor vor Konvoye, kom paa Forpost.

d. 16.8.14 Kl.10.30 tilbagemarsch til Sowaige, vor Regimentet laa, og skulde her have Hviledag og fik det ogsaa, det vil sige først med Feltgudstjeneste og senere beskeftiget med Apel hele Eftermiddagen.

D.17.8.14 Kl.7.45 afmarsch 5 Konvoye som dekning for Artelerie Kl.4.30 i Bivak i Felm.

Den 18.8.14 Kl. 6 afmarsch mod Fjenden om Eftermiddag Slaget ved Tiermont efter Hauch de Sankt Margreten vi var i anden linie og kom ikke i Ilden før lige ved Stormangreb og havde ingen Tab kun 1 Tamur fik en kule gennem Maven, om Natten laa vi da under fri Himmel, vi tog her 2 Belgiske Geskytse og en Sanitets Vogn med 6 Heste for hvar.

Den 19.8.14. Efter 12 Timers Marsch naaede vi Byen Nehten hvor vi kom i Quarter i en Skole.

Den 20.8.14. Formarsch over ArgahteHüldenberg til Schiyste hvor vi kom i Bivak.

D.21.8.14. Formarsch over WaterloBellealliang til Neuirs hvor vi kom i Quarter med hele Kompi, paa et stort Gods, om Natten havde vi her Regn og Tordenvejer.

Den 22.8.14. Formarsch gennem flere Byer kom vi om Eftermiddagen paa Forpost med vor Komp, men Kl,7 blev Teltene afbrut og vi maate om Natten ligge under fri Himmel fuldstendig Marschberet.

Den 23.8.14. Formarsch mod Mons hvor det kom til et heftig Gefegt, vi kom i et meget sterk Infanteri Ild, af Døde havde vi her 3 og saarede 14. deribland Hans Toft, og 2 af hans Brødere ved samme Kamp. var ogsaa tilstede, (et sørgelit Syn) Regimentet havde forøvrigt meget store Tab, et sted laa de døde som saaret paa en lægere strekning med kun meget lille mellemrum, efter at Englænderne var slaaet tilbage her gik vi gennem Byen, hvor hele den Østlige Del sto i Flammer, vi gjorde os her den Engelske Middagsmad tilgode, som de ikke selv havde faaet Tid at nyde. Da vi var kommen godt igennem Staden blev vi pludselig beskut fra Siden som vi gik i Kolonier, men kom heldigvis saa hurtig bort i dekning saa der kun blev 4 saaede, en i en Fod, vi matte saa trekke os tilbag og Bivakere lige udenfor Staden under fri Himmel.

Den 24.8.14. Om Morgenen endnu før Dag begynte Kanonerne at tordne og Granaterne slog ned i vor umiddelbare Nerhed, vi rykede saa hurtig hen i dekning bag et Par Huse med 2 Kompanier (en daarlig dekning) og laa der ved et Par Timer inden at kunde udrette noget, indtil vor Artilerie fik kørt op saa maatte Fjenden trekke sig tilbage og vi forfulgte dem vel 5-6 Klm. og Bivakerede saa der.

Den 25.8.14. Kl. 5.30 om Morgenen gik det videre efter Frankrig til og naaede over GrensenKl. 8 om Formiddagen med et 3 gange Hurra og antruket Gevær, ankommen til Byen Beverholt vi Bivak, her blev alle Fødevarer i Byen enfag rekvireret og fordelt i Bastionerne, men da det omtrent var Aften kom der Ordre til at bryde op og vi rykede da et kort stykke, beskød under Vejs en Flyver (som saa motte lande kort efter) og kom saa paa Forpost. Kl. 12 om Natten motte vi atter rykke af og kom om Eftermiddagen den 26.8.14 e et lille Gefegt vedSchlezy zur Harne, derefter gik det videre til langt ud paa Aftenen før vi kom i Bivak.

Den. 27.8.14. Ingen videre Bemerkning om Aftenen kom vi i Quarter i en By hvor Beboern var rykket ud, saa vi selv holde Hus.

Den 28.8.14. en lengere Marsch eller ingen Bemerkning

Den 29.8.14. En Formarsch paa godt 45 Klm. og saa om Aftenen vor Komp. paa Forpost.

Den 30.8.14. Retningen en del forandret vi maate et godt stykke tilbage og derefter i Østlig Retning fra den Dag af blev Tornysterne mest kørt per Vogn.

Den 31.8.14. om Morgenen videre i samme Retning om Eftermiddag noget mere sypaa.

Den 1.9.14. gik det videre over VezapenienCartaneon og i Quarter i Laverstise.

Den 2.9.14. Kl. 3.30 om Morgenen videre over Ralantier og i Bivak Kl. 9 om Aftenen ved Statufferie.

Den 3.9.14. En Marschtur fra om Morgenen Kl.6 til Aften Kl.8 ingen videre ophold og saa i Bivak i Courbain.

Den 4.9.14. Ingen Bemerkning

Den 5.9.14 Hen i mod Middag fik vi Meddelelse om at vi ingen Fjende havde direkt for oss mere men at Paris var omringet af vore Tropper og efter det at dømme vilde Frankrig jo snart være slaaet, nu gik det alsaa efter Paris til med frejdig Mod, vi havde den Dag en temlig lang Tur og Bivakerede om Aftenen i en BY, Hvor jeg var med paa Vagt for Divisions staben.

Den 6.9.14. Søndag, den Dag skulde vi have hvile Dag, men straks fra Morgenstunden hørtes en veldig Kanontorden og det varede heller ikke længe før der blev Alarm og vi maate afsted, Middagsmad gav det ikke, hen paa Eftermiddagen kom vi ind i noget Krat, hvor vi efter en halv Timestid stod i en volsom Granatild, her falt Feldvebel Kron, Marius Bojsen fra St. Nustrup og en Murer Jensen. Haderslev, alle 3 under 1 Granat flere blev saaret deriblandt Feldvebel Helveg hort, Lykke fra Hygum let, senere blev vi beskut Infanterie og Maskingevær og maate trekke os tilbage i meget sterk Kuleregn til Nevy om Natten havde vi kun 1 Time ro Kl. 1-2.

Den 7.9.14. fra Kl.1 om Natten gik vi vider saa vit vi kunde forstaa tilbage, forfulgt af Fjender, hele Mandagen, Natten over og Tirsdagen med, næsten ingen ophold, höest den Tid vi brugte til vort Maaltid. Hauptmanden Tröstede os med at sige, at det var ingen tilbagemarsch, men at vi skulle skynde os efter Paris til, blot for at give os Mod, thi der var mange som blev tilbage i de Dage, men Retningen var paa Paris.

Den 8.9.14. Tirsdag Aften Kl.10 kom vi endelig i Quarter i en lille By hos en gammel ensom Mand et meget smussigt Quarter.

Den 9.9.14. Onsdag

Om Morgenen blev vi, förste Ing sent et Stykke ud til Siden, for at see om en By Vilye var besat af Fjenden, med Feldvebel Klausen som Förer. Vi blev der hen paa Eftermiddagen overfalden af et Par Svadroner Engelsk Kavalarie som jo var os langt overlegen, en kort Tid blev vi sterk beskut og derefter artakeret, vi maate naturligvis overgive os da vi kun var de 45 Mand og ingen Forsterkning i Nerheden, det vilde ellers have været den visse Død. Vores Förer Feldv. Klausen og 2 andre falt her, en Deel flygtede som vistnok er falden, saaret blev 2, Hans Jørgensen Underoff. fra Seggelund og en Murer fra Arnum, men begge let. Vi blev saa af Englænderne fört til en By vor vi fik at spise og blev i en lade til Jony zu Maria le Marias hvor vi kom paa jernbanen og körte derfra om Eftermiddagen.

Den 10.9.14. Efter at have kört med Toget 2 Dage naaede vi Havnen Sankt Nasua hvor vi blev inskibet.

Den 13.9.14. Om Morgenen kl.8 seilede vi herfra efter England til og glad var vi alle, thi i Frankrig var det tilsyneladende ej saa rart at være, Befolkningen var os meget fjentlig og vilde helst have os ombragt straks, paa skibet blev de fleste af os sösyge, vistnok dels af den uvante Spise, næmlig altid Teeh, kiks og Kornbiff. Efter at have sultet 2 Dögn naaede vi Havnen Sant Hanstun hvor vi traf sammen med omtrent 400 Fanger, mest Gardeschytse.

Den 15.9.14. Om Morgenen blev vi forladt og med Toget kört til hvor vi kom ind i en Inhegning med 20 rad Pigtraa og blev underbragt i Telte jeg sammen med 11 andre Danske, i Telt No 28, her levede vi saa den ene Dag som den anden, kun beskeftiget med at koge Tee og Middagsmad, Maden var ret god, men noget sparsom, dog efter faa Dage kom der en Kantine hvor vi kunne köbe Bröd og alt muligt, saa gik det jo helt godt for dem som havde Penge. Der er her ingen anden Bemærkning end at der af og til kom en Transport nye Fanger indtil vi var omkring 2500 Mand. I en Indhegning ved siden af var der omtrent ligesaamange Siviel Fanger.

Den 12.10.14. Blev vi fört bort, vel nermest fordi det blev for kolt i Telte, vi kom saa med Banen fra Frinly over Warvik-Birmingham-Wolferhamton-Staffort-Greve- Preston til Liverpolog derfra med Skib til Irland hvor vi landede i Havnstaden Dublin om Morgenen den 13.10.14.

Derfra gik det med Toget over Salins- Kildare- Portalinton- Maryborough- Mountrafh- Ballybrophy- Lisduff til Templemore og kom der i Kasernen hvor vi blev indbragt med crk. 20 Mand paa hver Stue, her var vi da i Husly, men med Kosten blev det her endnu mere knap og alt her dyrere og Friheden mere indskrenket om aftenen Kl. 6 blev vi indelaast paa Stuen og oplugt igen om Morgenen Kl.6 om Dagen havde vi ver 3 Dag en smule Arbeidtjenste med at göre ren paa Plassen, det var vor hele Beskeftigelse. Med Postforbindelsen var det noget Uregelmæsig særlig i Förstningen, efter en 8 Dage fik jeg endelig det förste Brev og nogle Dage senere baade Pakke og Penge. Grunden vorfor det tog saa lang Tid med Breve og Penge og Pakker, Var at alting skulde saa nøje revideres og leses at der jo ingen Aviser eller Vaaben var i Pakerne.

den 1 Dezember havde vi første gang Sneevejr, men kun tö Snee. I disse Dage fik vi fat i 2 (Flensborg Aviser) og en dansk (Hovedstaden) dem læste vi naturligvis igenem fra Ende til anden, der var ogsaa en lille Artikkel fra Kastrup, næmlig at Fulsangs Søn var falden og at Skreder Frandsens Søn har faaet Jern Korset. Ligeledes var der en Tabsliste over Regimentet 86, hvor man kunne see at særlig 3 og 4 Comp. havde havt store tab ved Nevy den 6 September, vor vi ogsaa var med.

den 21 Dezimber i disse Dage havde vi let Frost med et tygt lag Snee. I Juletiden fik jeg flere Pakker ogsaa et fra Moder saa jeg havde fult op af alle slags og Kosten slog godt til vi havde nu alle Bröd over og Middagsmaden slog ogsaa godt til.

den 8 Januar et Julekort fra Hjemet og et Brev fra Söster Maren, men Indholdet var forbyttet med et Brev til Jørgen Bestgaard, hvilket visnok er sket ved Revisionen

den 10 Januar 12 -14 gamle Breve som var gaaet tilbage fra Felten

den 21 Januar 1 smuk Pakke fra Fröken Berta Dela i London, med flere danske Bøger, Strümper, Lommetörklede og et lille pent Juletræ m.m.

den 13 Februar rykkede vi bort fra Templemore efter at have veret bestemt i 4 Monater om Eftermiddagen Kl. 3½ gik vi bort til Stationen og kom til Dublin Kl. 7 Aften og gik saa om bord paa en störe Damper, da vi var et godt stykke fra Land, hævede Vejret sig og Skibet begyndte dygtig at gynge, de blev næsten alle Sösyge og jeg var blant een af de förste, ja det var ganske forfærdelig som de alle motte overgive dem, og Skibet var i en mindere pen Forfatning da vi forlod det, efter kun 4 Timers fahrt og gik i Land og Körte derfra med Toget til Leigh hvor vi blev underbragt i en stor ny Fabriksbygning, som var afdelt med Blik skillevæge i flere Rum, i vor Rum kom vi godt 500 mand det var jo en vældig Spetakkel og vi var ikke rigtig glad ved det i förstningen, men da vi först var bleven lit vant til det gik det helt godt, Kosten var her og bedere, Middagsmaden var her godt kogt (i Templemore kun halv kogt) Brødet var her ogsaa meget bedre ogsaa kunde vi ogsaa om Dagen gaa sammen med hvæm vi vilde, baade med A. Ravn og Peter Berensen kort sagt alle fra hvæm vi var fraskilt i Templemore

den 9 Marts var Pastor Andreas Tronsegaard Hansen, en dansk Præst fra Newcastle her i England, her og holdt dansk Gudstjeneste med os Nord-Slesviger

den 9 April var Pastor A.T.Hansen igen her og holt dansk Gudstjeneste og Altergang og han medbragte Böger og flere Gaver i Form af Cigarer og Sokolade og Bombom tillige med 15 Skilling som fordeltes paa fatigste af Nord-Slesvigerne, en Del af gaverne var fra Kapteinen og Mandskaberne paa danske Skib.

den 10 April om Morgenen, savnedes der en af Fangerne, vi blev talt flere gange, men uden Resultat han var borte og blev borte, der saa fastslaaet hvem der manglede og det viste sig at være en, ved Navn Svanker fra Hamborg, han havde varet i England i flere Aar, för Krigen og var Spraaget godt megtig, men 2 Dage efter kom de atter med Manden de havde haget ham i Mangchester, han var gaaet udhindret ud af Porten ved Vagten, i Siviltøj med en Sav under Armen, Vagten antog ham for en af Haandverkerne som arbejdede i Lageret. For denne Forseelse blev han dömt til 6 Monater Festning med straffe arbejde.

den 30 Maj blev vi paa en Gang alle jaget ud paa Plassen og der blev gjort undersögelse, hvorved de fandt at der var lavet en Löngang fra det ene Rum, gænnem hvilken en Del den næste Dag vilde have flygtet, men der maa jo een af deres egne Kamrater have forraat dem. Der blev nu 4 Mand fastsat straks og mere poster opstilt runt omkring. Desvære, maate een böde med Livet samme aften, han var ved Lukketid kommen ind i forkert Rum og vilde saa kravle over skillerverket, det seer en Posten og skyder ham ned, efter at have anraabt ham, fordid han troede han vilde flygte ud gjænem Vinduet. Posten handlede der altfor hurtig, thi Manden var ganske uskyldig, men dette var jo en fölge af det förste, Det var en aktiv fra Rg.35.

Efter dette Flugtforsög blev flere sat i undersögelses frest og det endte med at 4 Mand blev dömt til hver 6 Monaters Festning. Hele Lejren fikk ingen Aviser i en Monat til Straf for det Skedte.

Kort Tid efter dette fik vi en ny Leiercomandant han var mere streng og militærisk end den förste og indförte Friövelser og Apeller hver Dag. Straf i Form af 8-14 Dages Arbeidstjenste blev nu ogsaa meget hyppig, for ganske Bagatæller, jo der var næsten altid en 20 – 30 Mand til den saakalte Strafarbejdstjeneste og Utilfredsheden mod vore egne Foresatte blev derved meget stor, thi de behandlede os ikke som Kammerater og Landsmend, men meldte alt hvad de kunde finde til Komandanten, som jo saa gik streng frem.

Resten af Sommeren og Vinteren med forlöb uden at der skedte noget Nævneværdigt, den ene Dag gik akurat som den anden uden nogen fred i sigt.

Saa den 10 April hen paa Eftermiddagen, heder det paa en Gang, hele Lejren skal opstilles Blok vis paa Plads 3. Vi ahner ikke Grunden för Folken begynder at lese Navnene op paa alle vi N.Slesviger samt en Del Polakere, vi maa alle træde frem, kommer saa straks ind og bliver Natten over i K.F.U.M. Hytte, og næste Morgen tidlig rejser vi saa af til vor nye Lejr Feltham ca 14 mill fra London (til Vest), her treffer vi sammen med flere fra vor Hjemegn og flere komer til eftersom Tiden gaar. I denne Lejr samler de alle Slesvigere, Elsaser, Polakere o.s.v. baade af Militær og sivilfangerne. Bygningen vi kom i, var en god, solid, masiv, meget stor Kasse, som för havde tjent som Opdragelsesanstalt for store Drenge. Det var indrettet med Kabiner saa vi fik hver et lille Rum. Ja det var en stor Forandring til det Bedere for os, som havde boet i Rum med 3-600 Mand, at komme til at bo ene. 40 Slesvigere sammen i et Rum, som var delt i 40 Kabiner, her fandt vi os udmerket godt tilpas.

Behandlingen her var ellers akurat den samme, vi var ligesaa godt indesperret som i andere Lejre, fik det samme udleveret o.s.v. Föden blev her dog betydelig bedere fordi Kökenet var mere Praktis (vi fik nu snart Steg hver Dag) og der gik indtet om jörnet, som andet Steds. Vi blev ogsaa fört ud i Omegnen en Gang om Ugen, Hvilket var en god Adspredelse efter som det var en yndig Omegn. Herfik vi ogsaa bedereLejlighed til Undervisning i de forskellige Fag samt Gymnastik og Boldspil. Vi havde her adgang til et godt Gymnastikhus og ligeledes til en god stor Verksted hvor vi kunde Arbejde i Træ, Ben o.s.v. og der lavedes mange pene kasser og alle mulige sovenier Genstande.

I Foraaret 1917 kom det endelig saa vit at Fangerne skulde tages i Brug og efter denne Tid motte vi alle arbejde hvær Sögnedage en ca 8 Timer for en Lön af 1½ eller 2 ?? i Timen. Dette blev vistnok Lov for alle Fanger i England ved denne Tid og det var ogsaa bedre for os baade aandelig og legemligt set, men en anden Forandring skedte omtrent Samtidig som ikke just var til det Bædre, vi blev betydlig ned sat i Rationen 1 April 1917 og det blev forbut at köbe Brød o.m.a. Fra denne Tid motte vi altid se hvordan vi kunde faa fat i Bröd af en eller anden Omvej, om Huset aldrig er saa tæt, er der dog altid en Bagdör og det gik ogsaa helt godt der blev der smuglet ind i Kassevis, saa der var vist nok ingen som kom til at lide Sult.

Sidst i April 1918 blev de förste 25 Mand af vore, sendt ud paa fri Fod af arbejde paa Madsen Mygdals Farme og nogle Dage senere blev Kökkenet delt saa vi fik vort eget danske Kökken, vi var jo nu ogsaa omkring 350 Danskere i Lejren.

2 tanker om “Krab, Søren Frydendahl Hansen (1886-1972)”

  1. Hej Signe
    Det er ikke korrekt, at det der står ved Hustru. Min Farmor hedder Bertha Lovise Schmidt…Angiv er Anne Marie Frydendahl, hvilket er min Farfars Moder
    Se nedenfor 🙂

    Krab, Søren Frydendahl Hansen (1886-1972)
    Persondata
    Født: 28. september 1886 i Kastrup
    Død: 24. juli 1972 i Gram
    Uddannelse: –
    Erhverv: Gårdmand
    Bopæl: Boede i Kastrup, Gram
    Hustru: Anne Marie Frydendahl
    Børn (før krigsafslutningen): 1 (Anna Andrea, se nedenfor)
    mvh Søren Frydendahl Magnussen Krab

    1. Til Søren Frydendahl Magnussen Krab.

      Tak for at gøre opmærksom på skrivefejlen.
      Jeg har nu rettet din farmors navn og har tilføjet en del supplerende oplysninger og kilder.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar til Søren Frydendahl Krab Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918