Kock, Nis (1892-1965)

Senest ændret den 28. marts 2024 10:00

Nis Kock (1892-1965)

Persondata
Født: 12/02-1892, Kegnæs
Død:
29/05-1965 i Sønderborg
Uddannelse:
Erhverv: Maskinarbejder
Bopæl: H.C. Andersensgade 2, Sønderborg
Hustru: Gift 13/08-1914 med Anna Margretha Hansen.
Børn (før krigsafslutningen): 1

Andet
: Søn af landmand Hans Kock og Ellen Kock f. Petersen

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 11/07-1910
Udtrådt: 31/03-1913
Enhed: 01/10-1910 SMS Roon. 30/09-1911 SMS Moltke.
Rang:  01/07-1912 Oberheizer.
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/08-1914
Udtrådt: 12/01-1920
Enhed(er): 03/08-1914 SMS König Wilhelm.
05/11-1914 1/I. Werftdivision.
Februar 1915 SMH Rubens.
14/04-1915, Schutztruppe, Deutsch-Ostafrika.
Rang: Unteroffizier
Såret: Januar 1916 tyfus, april 1917 granatsplinter, desuden malaria
Fangenskab: 18/11-1917, Nambindinga; Først i fangelejer i Dar Es Salaam siden Sidi Bishr, Ægypten
Udmærkelser: Jernkors 2. Klasse og Kolonialmærket (Kolonialabzeichen).
Andet: Af det danske krigsskib Valkyrien bragt fra Ægypten til København; 13/09-1919 ankommet til Farris.

Efter krigen
Medlem af DSK Sønderborg afdeling fra stiftelsen.

Omtale af Nis Kock (1892-1965) trykt i Flensborg Avis den 9. februar 1962.

Kilder
Invalidenævnets arkiv, Invalidesager, sag I-90, Rigsarkivet Aabenraa. I sagen ligger bl.a Nis Kocks militærpas. NB: Der skal søges om adgang til sagen.

Medlemskartotek, DSK Sønderborg, RAA.

Dødsbiregister Sønderborg 1965 nr. 104.

Publikationer
Chr. P. Christensen: ”Sønderjyder forsvarer Østafrika” 1937: Nis Kock’s erindringer fra Østafrika.
Nis Kock: ”Sønderjyder vender hjem fra Østafrika” 1938: Link til bog.
Anker Nissen: Sønderjylland Afrika tur/retur (1962) Link til bog.
DSK Årbøger: 46/1941, 61/1942, 47-53/1944, 37/1947, 24/1948, 39/1950, 62/1955, 23/1957, 60/1962. Link.

70 År“, Flensborg Avis, 09/02-1962.

DSK-årbog 1966. Nævnt på listen over årets afdøde medlemmer.

Fotos

IMG_2011_11_22_4728 Nis_Kock_mindre
En del af “S/S Kronborg”s besætning foran Hotel “Afrika” i Tanga. — Stående fra ventre: Boysen – Flensborg, Karl Sørensen – Sverige, Nis Kock – Sønderborg, Peter Hansen – Egernsund, to afrikanere, Peter Albrechtsen – Sønderborg, Hans Nissen – Nordborg, Lorentsen – Husum. — Siddende fra venstre: Anker Nissen – Graasten, Johanson, Hotellets Indehaver Fru Maascher, Chris en Hansen – Flenborg, og en Hamborger. Forneden Hotellets betjening.

Nis Kock var om bord på blokadebryderen S/S Kronborg, der med dansktalende besætning skulle sejle våben og ammunition til de tyske tropper i Østafrika.

Chr. P. Christensen skriver i indledningen til bogen ”Sønderjyder forsvarer Østafrika”: ”Nis Kocks Indsats i Krigen i Østafrika er i hans egen Fremstilling overordentlig beskeden, og jeg har ikke villet fravige denne Linie, men de andre Kilder tyder paa, at denne enkelte Mands Arbejde har været af endog over ordentlig stor Betydning. Hans snilde Hoved og dygtige Haandelag spillede en betydelig Rolle under Bjergningen af den sønderskudte tyske Blokadebryders Ladning, og denne kom igen til at spille en virksom Rolle under Krigs begivenhederne. Senere tog han meget virksomt og med stor Opfindsomhed Del i Arbejdet paa Fremstilling af Krigsmateriel til de daarligt udrustede tyske Tropper og udsatte sig under dette Arbejde for daglig Livsfare.

Det er nu kun en enkelt Mands Saga, der her er gjort Rede for i disse Erindringer, og endda en Mand, hvis Liv i Østafrika formede sig anderledes end de fleste af de an dre halvhundrede Sønderjyders, men den staar for mig som et smukt Udtryk for en hel Befolknings Pligttroskab, Mod og Offervillie i en fremmed Sags Tjeneste.”

Jan Guillou skriver i sin roman “Brobyggerne bind 1” om kampene i Tysk Østafrika. På side 468 nævner han Kronborg og Nis Kock:
På Kaiserhof stiftede han bekendtskab med et dansk besætningsmedlem, Nis Kock, der talte et uforståeligt jysk kaudervælsk, som dog dog var nemmere at forstå end hans tysk. Det var Nis Kock, der fortalte ham historien om de idiotiske englændere, der ikke havde sanset at gøre det helt af med Kronborg.”

4 tanker om “Kock, Nis (1892-1965)”

  1. I Folketælling 1930 boede han med kone og 2 sønner (Peter født 1921 og Hans født 1926) på adressen H C Andersens Vej Nr. 2. Han var ansat som maskinarbejder ved Amtsbanerne.
    En 3. søn, Nis Kock født 1915 er fraværende – sømand til søs.

    1. Inge Nissen
      Tak for oplysningerne.

      Borgen “Sønderjyder forsvarer Østafrika” er oversat til både tysk og engelsk. I en stor del af den tyske og engelske litteratur, der omhandler kampene i Tysk Østafrika under 1. Verdenskrig, nævnes bogen i referencerne.

  2. Bogen Safari fra helvede af Tom Buk-Swienty.
    om Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.
    Politikens forlag

Skriv et svar til Inge Nissen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918