Hundebøl, Kristian (Christian) (1890-1971)

Persondata

Født: 4 oktober 1890 i Fole
Død: 5. marts 1971 i Rødding [stavet Christian] Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før krigen Fole, efter krigen Gammeleng pr. Rødding
Hustru (efter krigsafslutningen): Esther Sørensen
Børn (efter krigsafslutningen): 2 sønner

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 28. marts 1915
Udtrådt: Taget til fange 1. juli 1916. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 60, komp. 10
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Landbrug

Kilder
Aurillac-Bogen 1936

Publikationer

Fotos

Indlæg 5. september 1916 i Ribe Stiftstidende:
Kresten Hundebøl fra Fol, der tidligere har kæmpet ved Vestfronten, men som har været savnet i lang tid, har nu skrevet hjem fra Frankrig, at han er i fangenskab og har det godt.

 

Født d. 4. Oktober 1890 i Fole, hvor Faderen var Landmand.

Jeg er opvokset i Fole og var hjemme til 16 Aars Alderen. Derefter tjente jeg paa forskellige Gaarde i Omegnen og var Vinteren 1913— 14 paa Vestbirk Højskole.

Jeg blev indkaldt den 28. Marts 1915 og blev krigsuddannet i Segeberg og Waisenbur g til Juni samme Aar. Jeg tildeltes da I. R. 10/60 og kom til Vestfronten. Den 4. Juli var jeg første Gang med i en Kamp; det var i Præsteskoven. Allerede den 8. Juli blev jeg afkommanderet som Lumpesamler, ved den Bestilling havde man da Ro om Natten. Først i December var jeg hjemme paa Orlov en halv Snes Dage. I Januar 16 kom jeg i Ro til Diedenhofen (Thionville) i Elsass og i Marts 16 til Verdun og var der i 6 forfærdelige Uger. Fik Orlov i 14 Dage og kom saa til Somme.

Her blev jeg taget til Fange den 1. Juli 1916. Vi blev »klemt« af Franskmændene fra to Sider. En Feldwebel sagde: »Was sollen wir machen.« Der var ingen, der svarede, men vi stak af, alt hvad vi kunde, over til Franskmændene. Jeg kom paa et Fæstningsanlæg, vistnok ved St. Mihiel. Vi fik strengt Arbejde og kun smaa Rationer.

Den 10. August blev der sagt, at Elsassere og Polakker skulde blive hjemme; her sluttede jeg mig til. Der var en Kaptajn, der vidste Besked med den danske Fangelejr, og et Par Dage efter gik det til Aurillac. Det blev en dejlig Rejse, hvor der hverken var Knaphed med Mad eller Vin. Den 15. August naaede jeg Aurillac, hvor den danske Tolk hilste Godaften. I kan tro, jeg var glad. Han spurgte, om jeg kendte P. Volthers og Ivar Lycke. Jeg svarede med et glad: Ja! Den meste Tid her var jeg paa Landet. Jeg kom meget paa smaa Gaarde, da jeg havde lært at køre med Stude. At bruge Leen lærte jeg ogsaa og har tit slaaet Græs 12-14 Timer om Dagen. Der var godt at være, og mange Steder gav det en god Drikkeskilling.

Den 11. November skulde jeg og mine Kammerater, N. Hyldelund, Peter Jepsen, Adolf Johansen og Andr. Johansen, strø Gødning, men da Kirkeklokkerne begyndte at ringe, slap vi Grebene af bare Glæde, og det blev ikke til saa meget som et Slag mere den Dag. Derimod fik vi gjort lidt ved Vinen. I Begyndelsen af Januar 19 kom vi ind i Lejren, og dér blev jeg til det gik hjemad.

Jeg kom hjem April 19 over Odense. I Dunkerque opstod et vanskeligt Problem, for vi var flere, end Skibet kunde tage, og hvem skulde blive tilbage? Jeg var kommen saa langt paa venstre Fløj, saa jeg kom til at staa blandt de udstødte. Bedrøvede og utilfredse søgte jeg og flere at faa dette ændret, og da Hans Madsen opdagede, at der var en Del iblandt, der havde været lang Tid i Aurillac, blev det ændret, saa de, der var kommet sidst dertil, ogsaa maatte vente til sidst, d. v. s. til næste Transport skulde hjem.

I Odense blev vi hjerteligt modtaget, og noget efter, at jeg var kommen i Land, fandt min Svoger, der den Gang tjente paa Kærgaard ved Særslev, mig. Han var nemlig ogsaa mødt op til Modtagelsen. Efter at være kommen i flunkende nyt Tøj fra inderst til yderst, — det fik vi alle, — kom jeg i Kvarter sammen med P. Dixen. I Odense havde vi 3 herlige Dage.

Den 16. April tog jeg med Tog til Ribe, hvor min Forlovede tog imod mig. Den Dag glemmer vi to aldrig. Kl. 10 om Aftenen kom jeg hjem til Svigerfader (Svigermoder var død 1917), hvor alle græd af Glæde. Dagen efter besøgte jeg min gamle Fader, der var meget nedbøjet over, at min Broder Andreas, der blev saaret en af Krigens sidste Dage, kort efter var død efter at have gjort hele Krigen med. Sidste Gang, jeg saa ham, var den 4. August 1914. Det var et Savn, at han ikke kunde samles med os.

I April 20 overtog jeg en Landejendom i Gammeleng ved Rødding, hvor vi stadig bor. Den 24. September 20 holdt jeg Bryllup med min Kæreste, Esther Sørensen, Hygum — da havde vi været forlovet i 10 3/4 Aar. Vi har det godt, har to hjælpsomme Drenge paa 14 og 12 Aar; kun de pengeknappe Tider trykker engang imellem.

Jeg har ikke været i Frankrig efter Krigen, men det kunde være dejligt at komme ned og se de Steder, hvor man har arbejdet. — Jeg beder alle mine gamle Kammerater om at modtage Ønsket om en glædelig Jul og et godt Nytaar fra min Kone og mig, og skulde nogen have Lyst til at komme og besøge os, skal de være hjertelig velkommen.

5 tanker om “Hundebøl, Kristian (Christian) (1890-1971)”

  1. Hør interview med Christian Hundebøl optaget i Rødding 1969
    http://www.sh-site.dk/christian-hundeboel/

    Christian (Krestian) Mathinus Hundebøl “er født den 4. oktober 1890 i Fole, og han døde den 5. marts 1971 i Rødding. Han blev gift den 24. september 1920 i Sct. Pauls Kirke (Rødding Frimeninghedskirke) med Esther Marie Sørensen. Hun er født den 20. februar 1892 i Hygum som datter af landmand Søren Petersen Sørensen og hustru Anke Petersen, og hun døde den 6. maj 1961 i Rødding.
    Christian Mathinus Hundebøl købte i 1920 en ejendom i Gammeleng. Senere overtog sønnen Peter ejendommen og Christian Mathinus Hundebøl flyttede til Rødding.
    Under 1. Verdenskrig var han ved fronten i Frankrig i 2 år og derefter i fransk fangenskab i 2 år.”

    1. Hej Sune
      Mange tak for det spændende link! Må vi evt. bruge et par lydklip fra interviewet på vores hjemmeside?
      mvh
      René

      1. Ja. Det må i gerne – især hvis i angiver kilde.

        Tjek også interviewet med Kirstine Hundebøl der var gift med August Hundebøl optaget i Rødding 1969
        http://www.sh-site.dk/christian-hundeboel/

        August Hundebøl var som mindretalsdanske i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig, bl.a på Østfronten og Balkanfronten.
        I Slægten Hundebøl fra Fole Sogn : Om brødrene Lauritz og Peter P. Hundebøl født 1803 og 1810 deres forfædre og efterkommere, (Nordisk Slægtsforskning, 2006. V.C) findes en beskrivelse af Augusts oplevelser under krigen.

        MVH
        Sune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918