Nygaard, Anton Hansen (1886-1958)

Senest ændret den 19. april 2023 14:28

Anton Nygaard i Rusland
Krigsfange i Rusland, Billede af N.A. Jensen.

Persondata
Født: 04/11-1886 i Magstrup sogn
Død: 23/06-1958 i Nr. Hostrup
Uddannelse: Landmand
Erhverv: Landmand
Bopæl: Ørsted
Hustru: Maren Kjerstine Jensen
Børn (før krigsafslutningen): 2 børn
Andet: Søn af sadler Hans Hansen Nygaard og distriksjordmor Marie Frederikke f. Lund i Stepping. Bror til Niels Hansen Nygaard (1884-1937) der var indkaldt, Hans Hansen Nygaard 1891-1918, Christian Hansen Nygaard(1894-1954) der opholdt sig i USA under krigen, Steffen Nygaard (1899-) der opholdt sig i Roslev på Fyn under krigen.

Militære løbebane før krigen
Kejserindens regiment i Berlin før 1912

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1914 til Slesvig
Udtrådt: Krigsfange på østfronten november 1914
Enhed(er):
Rang:
Såret: Bajonet gennem hånden
Udmærkelser: –
Andet:

Tabslister: 02/01-1915 Grf. Res. Nyggaard, Anton, Maugstrup, Hadersleben, LwIR 84, gefangen.

Kilder
Kirkebog Egvad, døde 1958. Link.

Publikationer
Clausen, H.C.: Kejserinde Dagmar, 1991.
Jensen N.A.: Ventetider, 1926.
Jensen, Peter: Sønderjysk månedsskrift 1968, side 323-342.
Arne May: Anton Nygaards liv indtil 1920.

Fotos

Øvrige oplysninger

Spredte træk fra tiden 1914-1918.

Anton blev indkaldt til Slesvig, hvor han opholdt sig et kort stykke tid, så Maren nåede at besøge ham een gang, men så lød ordren til at stille ved Østfronten og med sit kompagni blev han sendt til de Mausuriske sumpe på grænsen mellem Tyskland og Rusland.

For at blive klar over russernes stilling blev han en aften, sammen med sin gode ven Jacob Johansen fra Ulleruplund ved Skærbæk, sendt ud for at rekognoscere. Det viste sig, at russerne var nået længere frem end man troede og pludselig var de omringet af russiske soldater, som tog dem tilfange. Russerne troede Anton ville gøre modstand og stak ham i den ene hånd med en bajonet. De ramte senerne på 2 fingre og da såret ikke blev behandlet, kunne han ikke mere strække de 2 fingre ud. Efter tilfangetagelsen blev de ført østpå mod Moskva. Det var et sørgeligt tog, der langsomt marcherede østpå. Gamle folk, kvinder og børn som ikke hurtigt nok var kommet væk (blevet evakueret) blev også taget med.

I Moskva blev soldaterne sat i mørk arrest, men kort efter blev der samlet fanger sammen, så de kunne fylde et helt tog og så gik den lange lange rejse østpå til Vladivastok. Rejsen varede 2 måneder. Alene turen langs Bajkalsøen varede en uge, men ofte blev de rangeret ind på et sidespor og holdt i dagevis. Kosten var elendig og meget snart begyndte de at plages af dysenteri og skørbug.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918