Om

Daglige opdateringer om Første Verdenskrig med 100 års forsinkelse.

Formål:

Sidens formål er at formidle historie og dele (og indsamle) arkivalier og fotos om Sønderjylland og sønderjyder under Første Verdenskrig 1914-1918. Det sker i et samarbejde mellem en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland, foruden flere frivillige privatpersoner.

Arbejdet foregår i hovedsagen på frivillig basis og ulønnet.

Hovedredaktion:

René Rasmussen (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Martin Bo Nørregård (Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Medvirkende institutioner:

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (René Rasmussen) kontakt
Historisk Arkiv for Haderslev Kommune (Bent Vedsted Rønne)
LASS – Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland (Anker Ravn Knudsen)
Landsarkivet for Sønderjylland (Mai Brit Lauridsen)
Arkivet og Studieafdelingen for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (Mogens Rostgaard Nissen)
Archiv/Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe in Dänemark (Frank Lubowitz)
Deutsches Museum Nordschleswig (Hauke Grella)

Foruden (tidligere og nuværende frivillige medarbejdere):

Thomas Bak
Sonja Barsøe (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Christina Sandal Bendtsen
Matilde Bierbaum
Thomas Blunck
Pernille S.H. Bolander
Hanne C Christensen (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot) kontakt
Inga C. Christensen
Steffen Lind Christensen (Aarhus Universitet)
Gerd Conradsen
Katrine Crone
Peter Thor Due
Lucas Enghoff Olsen
Nicolai Flyman
Cay-Erik Geipel
Anders Hell Hansen (Kolding Stadsarkiv)
Andreas Topholm Hansen
Jørgen Flintholm Hansen
Jørn Hjøllund
Alice Kirstine Hønborg
Inge Louise Klinge (Kolding Stadsarkiv)
Claus Kliplev
Claudia Leskien
Arne May
Sune Wadskjaer Nielsen
Grete Bram Nissen
Dan Obling (Toftlund Lokalhistoriske Arkiv)
Max Odsbjerg Pedersen
Andreas Schaldemose Rasmussen
Lotte Marie Hulvej Roesgaard
Troels Peter Roland
Bent Vedsted Rønne (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Amalie Hjort Storm
Erik Ingemann Sørensen
Aya Thygesen
Allan Otto Wagner
Peter Weber
Afaf Zeid
Søren Østergaard

og med bidrag af Jørn Buch, Inge Adriansen, Bernadette Preben-Hansen og Claus Bundgård Christensen

frivillige_moede_7-10-2016a
De frivillige på hjemmesiden bor spredt over hele landet (og Sydslesvig). Én gang om året indbydes de til plenummøde på Sønderborg Slot. Der er mulighed for at hilse på hinanden, udveksle erfaringer og i det hele taget orientere og blive orienteret om arbejdet. (Foto: Arne May)

frivillige_moede_7-10-2016b
Efter plenummødet gik vi en tur rundt i udstillingerne med museumsinspektør René Rasmussen som guide. Her er vi i udstillingen om Første Verdenskrig. (Foto: Arne May)

 

82 tanker om "Om"

  1. Hej til jer
    Min farfar var med i krigen 1914-18. Han har aldrig fortalt noget, men han blev såret så vidt jeg ved i Frankrig og har været på lazaret i Flensborg og efter hvad jeg ved opereret efter krigen, han var såret i ryggen. Hans data: Johann Christian Kaas, født i Mjøls, Rise sogn 5 juni 1887 og død 15 februar 1974 i Rødekro. Har fundet noget men jeg ved ikke om det passer, Løbenr. 2163-1041 Kaas Christian Mjøls, 84 inv. prot1. invalidenaevn.
    Hilsen Egon Kaas

  2. Hej,

    Jeg har skrevet en artikel om mine bedsteforældre og den store krig. Hvis det har interesse, kan jeg sende den (ca. 10 sider)

    Venlig hilsen
    Egon Laugesen

    1. Hej Egon
      Tak for din hilsen! Ja, det lyder meget interessant! Send den gerne til mig. Kontaktdata står under “om”.
      mange venlige hilsener
      René Rasmussen

  3. Hej René,

    Jeg har sendt min artikel til dig. En af mine bekendte er på “jagt” efter sin farfars oplevelser under krigen. Han hedder Ludvig Busch født 5.3.1883 i Leck, død 29.4.1921 i Sønderborg (sygehus) Han var postbud i Vester Sottrup, og blev såret i krigen. Han døde kun 38 år gammel i 1921. Er det muligt at spore, hvor han var i krigen og eventuel blev såret?

    Venlig hilsen,
    Egon Laugesen

    1. Hej Egon,

      undskyld mig, at mit dansk er ikke så god. Mit navn er Kim Brodersen og jeg er oldebarn af Johannes Heinrich Christian Busch, født den 20.061886 .i Leck. Hans bror Ludwig Friedrich Andreas Busch, født den 05.03.1883 i Leck, gift den 26.11.1909 Maria Sophia Hansen fra Dybbøl, født den 07.11.1888. Fra kirken register over Vester Sottrup ved jeg, at de havde to sønner. Carl Busch blev født den 06.07.1910, døbt på 24.07.1910 og bekræftet på 25.04.1925. Gudfar var min oldefar Johannes Heinrich Christian Busch. Otto Busch blev født den 04.10.1911, døbt på 05.11.1911 og bekræftet på 27.03.1927. Hans Busch blev født den 01.03.1916, døbt på 30.04.1916 og bekræftet på 05.10.1930. Jeg ville drive slægtsforskning interesseret i at vide, om din bekendte er efterkommere af en af de ovennævnte personer. Hvis ja, kan du hjælpe mig?

      Med venlig hilsen
      Kim Brodersen

      1. Hej Kim og Egon

        Mange tak for jeres spørgsmål og svar. Det er fantastisk, når hjemmesiden her kan knytte den slags forbindelser – det gør det hele arbejdet værd!

        Jeg har sendt jer begge en mail, så I nu er i direkte kontakt med hinanden. Jeg ser frem til en masse nye og interessante oplysninger til siden 🙂

        Mange venlige hilsener
        René

  4. Hej!

    Jeg kan se i har et udsnit af kejserens bror Heinrichs tale fra Dybbøl 1914. Ved i hvor man kan finde resten af talen? Skal bruges i AT forløb i denne uge.

    Venlig hilsen Kristine

    1. Hej Kristine
      Talen med den berømte vending om den tyske ørn, der aldrig ville slippe Sønderjylland, blev holdt den 3. maj 1911. Der findes et kort uddrag af den i A. Svensson: “I Kamp og Fest”, bind II s. 107.

      Tænker du måske på overpræsident von Bülows tale? Den er udgivet i “Kilder til det dansk-tyske grænselands historie, bind III: “De nationale modsætninger 1864-1914” s. 475. Den bog var jeg selv med til at udgive i sin tid 😉

      mvh
      René Rasmussen

  5. Min bedstefar var med krigen på Vestfronten i Frankrig og Belgien. Har har ligget i lazaret i Køln og Eisenach og senest i Lille i Frankrig i 1918. Han deserterende i juni/juli 1918 til Danmark, kan jeg se af sagsmappe på Landsarkivet, som findes over alle krigs invalide som han var.
    Ingen i familien har åbenbart vist han deserterede, det kunne være spændende og finde mere oplysninger om vores famliemedlem som jeg kendte som barn indtil hans død i 1972, som dement, med store ar på kroppen efter krigen kan jeg se idag når jeg læser om ham.
    Han hedder Peter Chr. Vinum, Bjønskov pr Agerskov født den 13 marts 1896.
    Hvis der er noget som finder mere på ham vil jeg være taknemmelig. Jeg har selv noget svært ved at læse i de gamle papirer.

  6. Carsten Sohl,

    det bedste materiale er formodentlig det, du allerede kender fra Invalidenævnet på Landsarkivet i Aabenraa, da sagerne plejer at indeholde en komplet oversigt over den militære løbebane under krigen og sygdomsforløbet efter krigen.

    mvh.

    Martin Bo Nørregård

  7. Hej Rene’
    Da min morfar var med i krigen,og blev såret på vestfronten,og fire af min fars brødre var med,hvor en døde på østfronten,de tre andre kom hjem.Så er det for mig meget nærværende at læse om,men jeg kan ikke forstå at der kommer 3 til 4 mail om
    dagen med det samme indhold.
    Venlig hilsen
    Kjeld Hansen

    1. Hej Kjeld
      Det kan jeg heller ikke forstå – mailene skulle gerne være med forskelligt indhold! Det er rigtigt, at abonnenterne får en mail, hver gang der er slået en nyt indlæg op. Men de skulle jo gerne kun få én pr. nyt indlæg. Muligvis (og det ved jeg faktisk ikke) kan man få flere mails om den samme nyhed, hvis jeg f.eks. har været inde og rette nogen slåfejl og genopslår den? Det må jeg prøve at undersøge … Men tak, fordi du gør opmærksom på problemet!
      mvh
      René

  8. Hej Rene’
    Tak for dit svar, men idag den 8 .oktober,har jeg modtaget 5 enslydende mail, så der må være noget galt.
    med venlig hilsen
    Kjeld.

  9. Jeg er ked af, at dette beundringsværdige projekt har snævert fokus på faldne fra Nordslesvig (Sønderjylland) og ikke omfatter hele Slesvig-Holsten.
    Min farfar, Hans P. Burmeister (sydslesviger bosat i København), måtte ufrivilligt deltage i krigen som tysk soldat (9.armékorps/FüsilierReg. 86/18.Infanteri-div./11.kompagni). Han døde d. 10. nov. 1918 i Marcinelle/Charleroi, Belgien.

    Jeg arkivafleverede alt materiale på Mus.Sønderjylland i 2006. Min farfar er ikke medtaget på jeres liste over faldne, men figurerer på Monumentet i Marselisborg (nr. 4.059).
    Dette monument over dansksindede faldne burde restaureres, sådan som det er sket på soldaterkirkegården i Braine. Slægtens efterkommere kunne evt. tænkes at ville bidrage økonomisk til en renovering af de enkelte navneplader.
    Mvh.
    Lis Bahn, Virum

    1. Kære Lis Bahn

      Mange tak for din kommentar. Vi er glade for, at du følger med på siden og forstår godt, at du gerne vil have din farfar repræsenteret. Det kan han også godt blive – i hvert fald her på hjemmesiden. Når han ikke optræder på dødslisterne, så skyldes det, at han er født i Eutin i Holsten og var bosiddende i København, da han blev indkaldt. Han optræder derfor hverken i dødsbiregistre eller kirkebøger i Nordslesvig (den genforenede del af Sønderjylland/Slesvig).

      Jeg vil også gerne besvare dit hjertesuk om den snævre afgrænsning til Nordslesvig. Det har flere grunde, men skyldes først og fremmest, at man ikke skal slå et større brød op, end man kan bage. Med et større fokus (hele Slesvig-Holsten) ville opgaven blive fuldkommen umulig at løfte med den lille håndfuld frivillige, der stiller deres fritid til rådighed for dette projekt. Alene den kendsgerning, at kirkebøger og dødsbiregistre ikke er tilgængelige syd for grænsen i samme omfang som i Danmark, ville være en næsten uoverstigelig forhindring. Dertil kommer, at det antagelig ville fem- eller seksdoble antallet af krigsdeltagere fra de nuværende ca. 35.000 til i omegnen af de 190.000-200.000 navne, måske flere. Hvis opgaven skal løftes, så må den afgrænses. Det er et vilkår. Brødet er rigeligt stort som det er 🙂

      Når det er sagt, så er der intet til hinder for, at din farfar kan komme med på hjemmesiden her. Jeg vil se at finde de data, som du har sendt til Sønderborg Slot i 2006.

      Der kan godt gå nogen tid, inden han optræder på hjemmesiden. Jeg har valgt at prioritere på den måde, at alle de nye og for os ukendte krigsdeltagere, som vi får meddelt af private, tager vi først. Deres data skal sikres, registreres og arkiveres. Det er et meget stort arbejde i sig selv. De krigsdeltagere, som vi allerede har data på i egne arkiver eller på andre arkiver (og det gælder f.eks. din farfar), er i hus. De må komme på hjemmesiden, efterhånden som der bliver tid til at taste dem ind. Der er fire år til at krigen slutter, så det skal vi nok nå. Vi lægger (som hovedregel) navne på, efterhånden som de falder. Det gør opgaven mere overkommelig at tage den i mindre bidder, og den kronologiske orden svarer meget godt til hjemmesiden ånd, nemlig at den skal være dagsaktuel – ganske vist med 100 års forsinkelse 🙂 Din farfar døde 10. november 1918. Om der skal gå helt til 10. november 2018, før han kommer på siden, er jo ikke uomgængeligt. Men vi har noteret os, at han skal med.

      Mht. monumentet ved Marselisborg, så tilhører det Aarhus Kommune. Vi kan naturligvis anbefale kommunen en renovering, men beslutningen ligger uden for vores kompetence.

      Mange venlige hilsener
      René Rasmussen

    2. Unteroffizier Hans Burmeister ligger begravet på den tyske militærkirkegård i Marcinelle-Charleroi – Blok E – Grav 179.

  10. Kære René Rasmussen

    Tak for din venlige og imødekommende svarmail, som har glædet mig rigtig meget.

    Mvh.
    Lis Bahn (f. Burmeister)

  11. Kære “Sønderjyder og Den Store Krig”
    Jeg har med stor interesse læst Jeres mange daglige og interessante indlæg om “Den Store Krig”.
    MEN jeg har ikke fået noget fra Jer de sidste 3 dage!
    Holder I en pause, eller har jeg komme til at trykke på “afmeldingsknappen”?
    Hvis det er mig, så vil jeg gerne genoprettes.
    Med venlig hilsen
    Claus Boertmann

    1. Hej Claus
      Vi holder bestemt ikke pause 😉 Så prøv at genoprette dit abonnement. Det kan vi ikke gøre. Hvis ikke det virker – så kontakt os igen!
      mvh
      René

  12. Jeg modtager hver dag 2 enslydende mails, har prøvet at afbestille den ene, men der kommer stadig to ?
    m v h
    Per A.Boe

    1. Hej Per
      Jeg har fjernet dig fra listen. Prøv at se, om det har hjulpet 🙂
      Siden sender en mail ud, hver gang der sker noget nyt. Nogen dage sker der ikke så meget, og så kommer der kun 1-2 mails. Andre dage sker der rigtig meget, og så kan der komme 7-8 mails.
      mvh
      René

  13. Hej, kender du navnet på de soldater, der er øverst på forsiden. Nr. 2 fra højre ligner min bedstefar meget. Jeg har lige fundet et billede af ham fra 1926, der er han dog lidt mere buttet i kinderne 🙂
    Venlig hilsen Louise

    1. Hej Louise
      Tak for din hilsen. Desværre ikke. Den eneste billedoplysning, vi har, er, at billedet viser 17 nordslesvigere ved 2. Garderegiment i 1915. Hvis din bedstefar var ved dette regiment, så kan det meget vel være ham.
      mvh
      René

  14. Til eventuel brug i leksikon:

    Luftskib er en motordreven og styrbar ballon, altså lettere end luft. Opdriften blev under den store krig skabt af luftarten brint, som er yderst brændbar.

    Zeppelineren er et såkaldt stift luftskib udviklet af Graf Ferdinand von Zeppenlin i Friedrichhafen ved Bodensøen. Den består af et skelet af aluminiumdragere i form af en cigar. Inde i skelettet er store poser med brint. I bagenden er der ror til styring På undersiden var ophængt en gondol for besætningen og bombelasten. På gondolen og andre steder placeres der en eller flere motorer.

    Hastigheden var lille, luftmodstanden og afdrift for vinden stor. Ofte endte luftskibet helt andre steder end forventet. De var let bytte selv for primitive jagere eller beskydning fra jorden. Deres anvendelse til bombning lå primært i den psykologiske virkning, der i begyndelsen af krigen var stor. Til opklaring specielt til søs fik de nogen betydning under krigen. De kunne holde sig i langt tid i luften og skygge fjendens flådebevægelse. I Tønder var en marinelufthavn for zeppeliner, der 19. juli 1918 blev bombet af engelske fly startet fra et hangarskib – første hangarskibsangreb i historien. Link til museet i Tønder

    Næste alle krigsførende parter havde luftskibe i forskellige former. Antallet var ikke stort og erfaringer var ens generelt dårlige.

    Med luftskibet Hindenburgs brændende endeligt i Lakehurst USA 6. maj 1937 blev der sat punktum for de store brintfyldte luftskibes epoke

  15. Set fra (meget) tysk side med Tagesbericht e.c. er det der i har fået ideen?

    tysk dagbog

    Jeg har forgæves søgt hvor Le Mesnil ligger, dem er der mange af, de fleste omkring Paris – dagens faldne fra Sønderjylland døde der , mon det var en fransk forbindingsplads han døde på?

    1. Hej Leif
      Prøv at Google “Le Mesnil 1915”, så kan du under “Billeder af Le Mesnil 1915” finde mange gode kort, som viser byen lige øst for Rheims.
      Venlig hilsen
      Sonja

    2. Hej Leif
      Inspirationen til denne hjemmeside kommer fra http://www.1864Live.dk – men den har en forhistorie, der rækker længere tilbage. Det lykkedes imidlertid ikke at skaffe de nødvendige midler, så vi kører stort set 100% med frivillig arbejdskraft. Det betyder, at vi er nødt til at lade nogen opgaver ligge, f.eks. mere opsøgende arbejde i forhold til de lokalhistoriske arkiver. Men vi har da ikke opgivet håbet om at finde en sponsor 🙂
      mvh
      René

    3. Hello,
      french, living in a front area, there is next to my house (between the Aisne and the Oise), a village called “LE MESNIL”. Occupied by German troops it might be the place you are looking for.
      What is the regimental number that interests you.
      Best regards
      k60

      1. Bonjour Francois,

        thank you very much for your kind e-mail! We would very much like at picture of the underground shelter today. Unfortunately you can’t upload pictures, but you can send them to my e-mail adress and I will post them for you. Send an e-mail to rera@museum-sonderjylland.dk

        At Moulin-sous-Touvent many soldiers from the two regiments Infanterieregiment “von Manstein” Nr. 84 and Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 fought. The regiments had barracks in the duchy of Schleswig, which Prussia conqerered from Denmark in the war of 1864. Thus the male inhabitants, though many of them being danes, had to do military service in the prussian army. You can compare Schleswig with Alsace-Lorraine in many ways – at least that’s what the soldiers themeselves did during the First World War.

        Best regards
        René Rasmussen
        curator

  16. Min onkel skriver om min bedstefar Andreas Petersen Frehr født 30. december 1873 i Skodborg (Sønderjylland) deltagelse i 1. verdenskrig – efter at have været indkaldt som rekrut Wehrmacht Stamroll no 23.:
    Den 2. august 1914 måtte far møde på Haderslev kaserne. Som gammel aktiv blev han strakts underofficer og overført til III Inf.Battl.Flensborg, 1. komp. Jeg besøgte ham i de dage og fik overrakt en stor portion hvidkålssuppe på hans stue. Jeg så også vagtmandskabet trække op gennem gaderen til “Brødfabrikken”.
    Snart blev kompagniet forflyttet til Gram, hvor mandskabet skullle bevogte grænsen langs Fole_HAreby-Spandet. Men snart mærkede tyskerne, at der var for meget maskepi nordpå, hvorfor hele mandskabet, som fortrinsvis bestod af sønderjyder, marts 1915 flyttet sydpå til en stor russisk fangelejr i Pachim ved Hamborg. April 1915 vare situationen kritisk. Hele garnisonen er “mobil”, der vakcineres mod tyfus og kolera. Far srkiver om at oprette testamente… den 22. april 1915 henimod aften rykkede III Landstorm Infanteribataljon, Flensborg, der mest bestod af sønderjydske Landsstormmænd med Hamborg Islet fra AltonaBahrenfeld ud i felten. Hvorhen vidste mand ikke, men konstaterede at Elben fulgtes sydpå. På spørgsmål til konduktøren fik man som svar: “Es geht wohl nach “Karbonaden” (Karpaterne).
    Rejseruten fra Hamborg gik over Wittenberg, Stendal, Magdeburg, Leipzig, Dresden eg efter at have passeret den østrigske granse ved Bodenbask over Anzig, Prag, Brün tæt forbi Wien go videre til Budapest. Hvor smukt tegnede ikke den ungarske hovedstad, da de passerede et højdedrag med blomstrende frugttræer på den ene side og Donaufloden på den anden. Videre gik det over den ungarske Pusta til de nåede byen Beregsas ved Karparternes fod – deres foreløbige opholdsted….far fik ikke ofte orlov, højst 1 gang årligt. Det må have været strengt for mor med 4 børns opværkst, forretning, som skulle passes, rationering m.m.
    …Under sidste del af krigen kom far til Rusland. Den 5. februar 1918 blev far forfremmet til sergent. Kort efter fik han overrrakt jernkorset – som han dog sikkert var ligeglad med…
    Krigen gik mod sin afslutning, iflg hans soldbuch har han været sidste gang på orlov den 13. august-1. september 1918. våbenstilstanden indtraf d. 11. november – men far kom først hjem den 17. december – efter 42 års krigstjeneste,.

    1. Hej Arne
      Det er noteret – men jeg kan ikke finde dig på mailing-listen? Har du selv afmeldt dig?
      mvh
      René

  17. Jeg har ikke de sidste 3-4 dage modtaget nyhedsmails fra jer. Af et tidligere svar til en i samme situation rådede I til at prøve en genopretning.
    Muligvis har jeg ikke forstået det rigtigt, men jeg har prøve at tilmelde mig igen. Jeg får så en meddelelse om, at jeg allerede er oprettet. Gør jeg noget forkert?
    venlig hilsen
    Niels

  18. Jeg får ikke nyhedsmail mere. Har ikke modtaget i over en uge?
    Jeg har prøvet at genindmelde, men får blot af jeg Ups er tilmeldt???

    1. hej
      Undskyld men jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til navnet
      Min farfar hed Asmus Christensen (blev 95 år)
      Min far hedder Asmus Christensen (nu 92 år)
      Og jeg hedder Leif Asmus Christensen

  19. Mine oldeforældre Christian og Cecilie Jørgensen i Ny Pøl ved Lysabild mistede fire sønner i 1. Verdenskrig: Christian f. 1886, Peter f. 1895, Hans f. 1895 (plejesøn) og Chresten f. 1897. Er der eksempler på andre dansksindede familier som blev så hårdt ramt?

    1. Tak for oplysningen. Jeg vil sørge for, at de bliver linket til hinanden. Jeg arbejder med at identificere brødre og linke dem sammen, så det på deres side er synligt, at der er tale om brødre. Der er desværre flere eksempler på så store tab. Fx har jeg fundet to gange 4 faldne brødre i Broager Sogn, en i Brede, i Bjolderup, i Hvidding. Måske har jeg flere, og jeg modtager gerne oplysninger, som kan hjælpe mig med arbejdet.
      Venlig hilsen
      Sonja Barsøe

        1. Hej Inger Buchard
          Tak for dit link til Søren Osters mindeblad. Jeg har lagt billedet ind på hans side.
          Venlig hilsen
          Sonja Barsøe

  20. På “Den Store Krigs” forside er der et pragtfuldt billede af en hund og en soldat. Kender man navnet på den soldat?

    venlige hilsener
    Asmus Ødis Lorenzen

  21. Hej

    Jeg kan se, at der er en del omtale af blokadebryderen “Kronborg”, der havde dansk besætning og sejlede ammunition mv. til Tysk Østafrika.
    Der var 1 skibe der senere gjorde det samme på samme måde. Min mormors fætter, Nis Andresen Jacobsen, var med og skrev dagbog, som han udgav. Skibet hed oprindelig “Marie”. Jeg har scannet dagbogen og lagt den her: http://www.straarupnet.dk/anetavle/histories/Nis%20Andresen%20Jacobsens%20dagbog/Nis%20Andresen%20Jacobsens%20dagbog.htm

    Inden krigen var “fætter Nis” værnepligtig bl.a. under boxeropstanden i Kina – det tog 3 år. Eftersom han ikke kunne komme hjem lige efter krigen sluttede i 18, endte han med at være tysk soldat i 9 år!

    Jeg har også for skrevet en lille artikel til en avis om nævnte dagbog og Nis, hvis det skulle have interesse.

    1. Knud Lindkjær Rasmussen,

      tak for din henvisning til din indscanning af Nis Jacobsens bog om turen med Marie/Kronborg. Vi nævnte skibet tilbage i oktober, da kaptajnen fik ordre til at samle en besætning, og det er også meningen, at vi vil følge det, når det forlader Wilhelmshafen den 9. januar 1916 med kurs mod Tysk Østafrika.

      med venlig hilsen

      Martin Bo Nørregård

      1. OK. Det er først nu jeg følger siden – så jeg havde ikke set, i var opmærksomme på det.
        Fantastisk arbejde i laver!! Tak!

        Mvh
        Knud

  22. Hej.Jeg har først lige set jeres side og har søgt under kjær og har ikke fundet Peder Christian Kjær f.19.05.1884 Sdr.Gørding og faldt d.07.06.1917 ved arras.
    Han havde en bror Peder Paarup Kjer f.06.03.1899 i Ørsted oksenvad sogn Han døde 21.04.1972 i bukkerup i søllested sogn.
    Jeg har aldrig kendt min farfar af gode grunde og heller ikke hans bror.Nu ved slægtforskning så kommer der lidt frem i lyset.
    Kan se at p.c kjær er på mindetavlen i Agerskov han var husmand i Gammelskov
    Hilsen Peter

    1. Hej Niels Peter
      Tak for din hilsen. Det er, fordi de faldne først kommer på siden på 100-årsdagen for deres død. De “overlevende” kommer på, efterhånden som vi får tid til det – og kendskab til dem 😉 Du må meget gerne sende os data om din farfar og hans bror, når du finder ud af noget. Så får de hver deres egen side – og det sker faktisk forholdsvis hyppigt, at andre efterkommere kommenterer eller indsender fotos m.m.
      mvh
      René

      1. Til Niels Peter Kjer.

        Din farfar døde den 7 maj 1917 – se evt. dødsindførslen i Agerskov døds-biregister.

        Du kan finde de oplysninger om din farfar, som pt. findes i projektet på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland. Et stykke nede på siden ligger en række pdf-filer med oplysninger om de faldne, der pt. er kendte fra kilder som: kirkebøger, personregistere, mindesten, mindeblade på Rigsarkivet Aabenraa eller på Sønderborg Slot (hvis der findes et sådant), tabslister mm.
        Alle lister indeholder de samme data, men er sorteret på forskellige måder.
        Kig også i læsevejledningen, der er forkortelser og kilder mm. forklaret og angivet.

        Vær opmærksom på, at da din farfar er født i Kongeriget står hans fødesogn som “Danmark”
        NB: Der er desværre en trykfejl i museets liste ved din farfar, idet han tilhørte Reserve-Infanteri-Regiment 60 og ikke 61, som angivet i webversionen. Det er nu rettet i min arbejdsliste.

        Museets liste på museets website er sidst opdateret i oktober og jeg arbejder på, at den næste opdatering kommer i løbet af forår/forsommer 2016, da der indkommer en del supplerende oplysninger og rettelser.

        Med venlig hilsen
        Hanne C Christensen
        Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

        1. Tusind tak for dit svar/oplysninger og jeg har data på min farfar og hans broder,er i gang med deres ophav.Det har været en lang vej inden jeg er kommet så langt,idag er det noget nemmere online. Jeg og mine sønner og svigersøn tar til BRAINE nu til sommer for at se kirkegården mv. jeg ved ikke 100% hvor min farfar er begravet,men har talt med tyskerne om at sandsynligheden for at han er på en af de store fælles gravsteder.De er jo blevet flyttet nogen gange har jeg læst. Har i en udstilling på Sønderborg slot.
          Må nok se at få gjort noget ved det at se det der er lige for.
          Tak for nu.
          Peter

  23. Hello,
    French, living on a front area of the 14/18 war (Oise), I just found your website by chance rich in historical documents.
    I note that my region is your source of interest, since many combatants identified passed there. The remains are still many here and try with various local historians enthusiasts showcase them.
    On one of your photos, we see a group of German soldiers in position to an underground shelter. Shelter that still exists. I can send you a picture of this underground shelter, this making the parallel between then (1915) and now (2015), a century after.
    Best regards
    K60

  24. Hello,

    thank you to explain (in English please) how to insert pictures in my comments, I have not found the method.
    K60

  25. FALDNE FRA LYSABILD SOGN – Jeg er i gang med at skrive en bog om de faldne fra Lysabild sogn på Als. Har du viden om faldne med bopæl i dette sogn, må du meget gerne kontakte mig på hen5600@gmail.com. Bogen udkommer den 11.11 2018.

    1. Hej Staffan
      Jeg har netop i dag spurgt Historisk Arkiv for Haderslev Kommune og Haderslev Museum (der udgiver den i fællesskab) om det samme.

      Det trækker ud, og de tør ikke sætte en dato på endnu. Men den skulle i hvert fald komme i år 🙂

      mvh
      René

  26. Hvortil kan man sende beskrivelser og indscannede fotos om overlevede deltagere ? Jeg har lidt materiale om min mormors bror Christian Dall fra københoved, der skrev hjem fra Feltham, og om min farfar Christian Hansen fra Gråsten.

    1. Kære Lise
      Mange tak for din kommentar 

      Du må meget gerne sende materialet vedr. overlevende til Hanne C. Christensen og undertegnede.

      Mange venlige hilsener
      René

  27. Hej,
    Jeg leder med lys og lygte efter oplysninger om min oldefar. Jeg har meget sparsomme oplysninger.
    Han hed Jean Pierre Charpentier, men ændrede det senere til Johann Peter Charpentier. Som navnet antyder, var han ikke dansk. Han kom fra Diedenhof og var med til at forsvare slottet i Sønderborg 1914-1918. Han er født d. 5. Februar 1895. Har i materialer om soldater fra andre lande og evt. Billeder? Gode hilsner Anne Charpentier

    1. Hej Anne
      Tak for din kommentar 🙂 Her på siden forsøger vi at koncentrere os om krigsdeltagere fra den i 1920 genforenede del af Sønderjylland (Nordslesvig), selvom vi også har enkelte med fra Mellem- og Sydslesvig. Men vi linker til andre, nyttige sider, hvor man kan finde flere navne fra helle Tyskland eller andre krigsførende nationer. F.eks. http://des.genealogy.net/eingabe-verlustlisten/search , som er en tysk tabsliste (dvs. den indeholder navne på soldater, der af den ene eller den anden grund er ukampdygtige i kortere eller længere tid – evt. permanent). Her er adskillige med navnet Johann Charpentier – og tre gange optræder en Johann Charpentier fra Rosslingen – Diedenhofen. Det må næsten være ham.
      Vi har masser af billeder, men har ikke ressourcer til at lave et ordentligt galleri. Men en del af vore billeder er dog scannet og søgbare i denne database: http://billeder.museum-sonderjylland.dk/Cumulus/#1461738242195_0
      Søg evt. selv videre i de mange links under http://denstorekrig1914-1918.dk/lister-links-litteratur/
      mvh
      René Rasmussen

  28. Hej
    Nyhedsmail holdt op med at virke for nogen tid siden .
    Jeg har uden held forsøgt at vække den til live igen .

    Mvh
    Randy

    1. Hej Randy
      Vi har haft nogle problemer med mailudsendelsen. Har du prøvet at se, om vores nyhedsmails skulle være gået i din spam-bakke?
      mvh
      René

  29. Godaften.
    Tak for en rigtig interessant side, som jeg først har opdaget i dag. Min egen tilknytning til Sønderjylland er ikke så stærk, men min oldemor var fra Årø. Hendes to brødre Lauritz og Hans Duus var med i 1. verdenskrig (og overlevede). De var sømænd og vistnok med i krigen som en slags marinesoldater, der bl.a. sejlede fra Belgien til Kiel i et skib, der skulle bruges som opslagsplads til korn.
    Jeg kan ikke umiddelbart finde deres navne her, når jeg søger på Duus. Jeg ved ikke om oplysningen om deres deltagelse kan have betydning for projektet. Hvis der skulle være en måde at finde ud af mere om de to brødre, hører jeg det gerne. Jeg ville under alle omstændigheder blive glad, hvis deres navne med tiden kunne optages her på siden.
    Bedste hilsner
    Uffe Rasmussen

    1. Hej Uffe
      Mange tak for din kommentar. Og tak for dine oplysninger om din oldemors brødre. Der er en Duus’er på hjemmesiden og også en enkelt Martin Duus fra Årø – det er muligvis også noget slægt 🙂 Vores ambition er at få så mange navne på krigsdeltagere med på siden som overhovedet muligt, og jeg vil gerne have lov til at sende dig to af vores persondataskemaer, som du kan udfylde med de oplysninger, du kender, om din oldemors to brødre. Så vil de med tiden dukke op her på hjemmesiden. Men da alt arbejde udføres af frivillige og i fritiden, så kan der godt gå nogen tid, før de dukker op.
      Mange venlige hilsener
      René

  30. Hej Rene
    Mange tak for dit svar. Min far og jeg vil prøve at se, om vi kan få udfyldt noget på skemaet.
    Når jeg kigger under “Sønderjyder” og “Duus” finder jeg ikke umiddelbart “Martin Duus”. Skal jeg mon kigge et andet sted på siden?
    vh
    Uffe

    1. Hej Uffe
      Martin Duus dukker op, hvis du kigger i index til DSK-årbøger her: http://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/dsk-dansksindede-soenderjyske-krigsdeltagere/ Af én eller anden grund går hjemmesidens søgefunktion ikke ned og søger i pdf’erne. Det burde den ellers.

      Men indførslen er ganske vist kun som ét af foreningens medlemmer, der er afgået ved døden. Ingen oplysninger andet end dødsdag.

      På ét eller andet tidspunkt får vi samlet alle krigsdeltagere på siden “Sønderjyder”, men da der er ca. 35.000 af dem og vi vel har opført ca. 2.500 i dette øjeblik, så har det lidt lange udsigter endnu 🙂 Men hvis nogen (og denne opfordring går ud til alle hjemmesidens læsere) skulle have lyst til at påtage sig en opgave, så kontakt mig meget gerne. Så kan processen fremmes.

      mvh
      René

  31. …Ser dog på mindetavlen fra Årø Kirke, at en Lauritz Lauritzen Duus faldt 1916 i Rusland. Det er formentlig tip-tip-oldefars sønnesøn, der er tale om 🙁

  32. Jeg har længe søgt efter min farfar på siden, men har endnu ikke været heldig at finde ham.
    For mere end to år siden sendte jeg billeder og relevante oplysninger om ham, men fik svar tilbage, at I kun ville have hans navn indsat på et skema og det sendte jeg.
    Er dette skema mon bortkommet eller er jeg bare utålmodig?
    Det eneste jeg ved er, at han skulle have været med i hele krigen, men jeg ved ikke hvor han har været. Han overlevede og døde først i 1959.
    Hans navn er: Laurids Christensen Vind

    Med venlig hilsen

    1. Hej Inger
      Tak for din kommentar. Ja, det er et problem. Og det hænger sammen med, at vi kun er en lille flok frivillige. Vi har fået tilsendt papirer, fotos og andet materiale fra mindst 500 krigsdeltagere (hvis det da kan gøre det). De ligger og venter på at blive ordnet, registreret og lagt på hjemmesiden. Men det koster så mange kræfter bare at holde siden i gang, at vi ikke kan magte opgaven, før en række andre opgaver ikke længere lægger beslag på kræfterne. Men bare rolig! Fotos og oplysninger er nået godt frem og ligger bare og venter på, at én kan gå i gang med at systematisere og lægge på hjemmesiden. Når krigen slutter i november 2018 bliver der frigjort en del kræfter, fordi vi ikke længere skal bruge krudt på de daglige opslag og fordi vi da vil være igennem alle de faldne.
      mvh
      René

    1. Til Peter Ruhlmann.

      Du kan sende oplysningerne til mig via mail.
      Så sender jeg dig et personskema (det samme som vi bruger til de faldne), som jeg vil bede dig udfylde med så mange oplysninger som muligt.

      Hvornår det kommer på siden er svært at vurdere – der ligger en meget stor mængde oplysninger, der venter på, at blive lagt ud – men det kniber for den lille håndfuld frivillige, der er arbejde direkte med websitet, at få lagt det hele ud. Der er mange aktive frivillige, der arbejder med at indsamle supplerende materiale og klargøre dette til websitet.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Til Hanne C. Christensen

        Har du nogen ide om hvorledes man ud fra et navn ( Eugen Josef Ruhlmann) finder ud af hvor vedkommende gjorde tjeneste (regiment)?

        1. Til Peter Ruhlmann.

          Der er flere muligheder, men det kommer an på, hvor og hvornår er personen født, er han blevet såret, eller har været medlem af enten DSK eller tilsvarende foreninger?
          Du kan prøve linkene i pdf-filen på denne leksikon-side her på sitet.
          Filen er fra 2014 og nogle links mm. skal rettes, men det gør jeg først efter næste opdatering af museets samlede liste.

          Ellers kan du sende mig nogle flere oplysninger om personen via mail – så er det nemmere at hjælpe dig videre (hvis det er muligt).

          Med venlig hilsen
          Hanne C. Christensen
          Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

          1. Kære Arne May
            Tak for tippet. Jeg har identificeret ham. Det er den Eugen der er født i Eckbolsheim. “Schwer Vervundet” august 16. Det passer med forlydender om at han blev såret ved Somme.
            “Regiment II pioner-battalion 9” tolker jeg som 2. Regiment 9. pioner( ingeniør ) bataljon
            Preußen 618 ved jeg så ikke rigtig hvad står for.

  33. Hej

    Min ven fra Polen Marcin Tomkiel skriver en historisk bog om den 1. verdenskrig. Han samler informationer, som handler om hans region omkrig Bielsk Podlaski i Polen. Han har fået et citat fra dagbogen af landwehrmann Johann Itzke, som var på østfronten siden d. 17. august 1915. (http://denstorekrig1914-1918.dk/tag/oestfronten/page/2/)
    Kan I hjælpe os og sende hans dagbog eller andre materialer, som beskriver begivenheder, som skætte under 1. verdenskrig fra deres lokale område?
    Jeg vil gerne oversætte tekster til polsk, så kan Marcin bruge dem til sin bog.

  34. Hej René

    Min morfar deltog også i krigen på tysk side. Det er meget svært at finde oplysninger om ham. Hans navn er Rasmus Christian Petersen født i Visby 11.02.1897 . Det eneste jeg ved er fra en nekrolog og fra hvad min mormor fortalte om ham, hvilket var sparsomt. Han har vist både kæmpet på øst- og vestfronten. Han skulle også have siddet i fængsel enten i Frankrig eller England og flygtet derfra. Hvordan han er returneret til Danmark står også hen i det uvisse. Er ikke registreret tilbagevendt med skib, som mange andre soldater.
    Jeg kan i øvrigt finde oplysninger om hans bror: KARSTEN REINHOLD PETERSEN,(1894-1916) på hjemmesiden og overvejer om det kan tænkes at brødrene var i samme kompagni. Hvis det er tilfældet er det måske muligt at spore kompagniets færden.
    Med venlig hilsen
    Ove Eskildsen

    1. Hej Ove
      Tak for din besked. hvis du går ind på vores side om krigsfanger, så vil du øverst finde en henvisning til et indtastningsprojekt, vi lavede sammen med Statens Arkiver. Klikker man sig igennem de forskellige søgemuligheder, så fremgår det, at han har siddet i en engelsk krigsfangelejr og optræder som hjemtransporteret i 1919 til København med skibet S/S Primula
      Desværre fremgår det ikke af kartotekskortet, hvilket regiment han har kæmpet i. Muligvis er han med i den film, du kan se om sønderjyders hjemtransport her. Det er netop S/S Primula, der ankommer til København, vi ser.

      Da vi nu ved, at han har siddet i en engelsk krigsfangelejr, så er der en vis mulighed for, at han har siddet i Feltham-lejren (hvor man samlede de dansksindede sønderjyder). Måske var han medlem af Feltham-foreningen? Umiddelbart kan jeg dog ikke finde ham.

      Du kan også se, om du kan finde ham på tabslisterne (der bør han være, for han blev jo taget til fange). Der er en genvej her til den tyske hjemmeside, hvor tabslisterne findes. Bingo! Han optræder to gange! Første gang som savnet (på liste nr 825 i maj 1917) og anden gang som i fangenskab (på liste 885 i juli 1917). Desværre er der heller ikke her nogen angivelser af regiment. Din teori om at de to brødre kan være ved samme kompagni er desværre ikke ret sandsynlig, selvom det dog forekom.

      Broderen Karsten optræder også på Verlustlisten – og ved ham kan man se regimentet! Han falder som soldat i Infanteriregiment Nr. 85. Du kan læse regimentets historie i dansk oversættelse på vores side med regimentshistorier.

      Det springende punkt er Rasmus Christian Petersens regiment. Vi ved, han blev taget til fange af englænderne i foråret 1917 – formentlig i april. Det kan man indkredse ved at prøve at finde ud af, hvilke regimenter, der kæmpede på tysk side på det engelske frontafsnit på et pågældende tidspunkt. Det er desværre temmelig mange! Et fingerpeg kan du dog få ved at gå ind på listerne over faldne sorteret efter dødsdato og kigger på april 1917. Der kan du mange gange se, hvilke regimenter, der var i kamp på det pågældende tidspunkt på det engelske frontafsnit. Det er jo nok det store Arras-slag, der er tale om.

      Mulighederne er dog ikke udtømte med det – og det er i hvert fald en god idé at udfylde et persondataskema, som jeg sender til dig på en mail. Så laver vi en side for ham – og så kan det være, der dukker noget op.

      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918