Sønderjyske krigsfanger

Senest ændret den 8. februar 2023 16:35

Lister

Krigsfangekontoret, Det midlertidige Ministerium for sønderjyske Anliggender (7.300 kartotekskort med navne på hjemtransporterede sønderjyske krigsfanger)

Rusland

H.C. Clausens liste over sønderjyske krigsfanger i Rusland

Efterlysning af erindringer, breve mv. fra krigsfanger i Rusland, inkl. liste med ca. 470 krigsfanger.

Elsa Bränströms bog om russiske krigsfangelejre Elsa Brändström 1914-1920.

Henriksen, Jens – Almanak for Nordslesvig 1939 “I russisk krigsfangenskab”

Trampe, Ebba: Sønderjyske krigsfanger i Rusland. Thyras Vold, 1963.

Japan

Sønderjyder i japansk krigsfangenskab.

Frankrig

Aurillac-Tidendes lister

Liste over sønderjyske krigsfanger i Aurillac (efter Aurillac-Tidende 1920)

Litteratur

Ammundsen, V. og Fuglsang-Damgaard, H.: Fra de sønderjyske Krigsfangers Hjemkomst. To Taler. (1919). (KB).

Aurillac-Bogen 1936 (pdf)

Aurillac-Bogen 1937 (pdf)

Aurillac-Tidende Bind 1. (1920) (KB)

Aurillac-Tidende Bind 2. (1921) (KB)

De sønderjyske Dage i København (1919). (KB). Hjemkomsten med skib fra fangelejrene.

Dorf, A. Th.: Sønderjyske Krigsfanger i England. Nogle personlige Oplevelser (1919).  (KB).

Feltham Hjemme igen. Medlemsblad for Foreningen “Feltham” ( juli 1921). (KB).

Feltham Mindebogen. (KB).

Hansen, Hans (Oksbøl): Paa-Valsen-gennem-Verdenskrigen 1914-1918. (1936-1938)

Jensens, N.A. og Troensegaard-Hansen, A.’s rejsebreve fra krigsfangelejre 1916-1919. (188 duplikerede sider) (KB).

Krigsfangerne i Rusland og Sibirien 1914-1920 og ‘Danaktions’ Hovedformaal (1920). (KB). Om hjemtransporten af krigsfanger fra Rusland.

John T. Lauridsen: “Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-18” Frits Clausen var talsmand for de sønderjyske krigsfanger i Rusland.

Lildholdt, Nis: Krigsfange i Rusland (Det gamle Løjt 1979/2)

Madsen, Mads Gellert: ”Der er langt hjem til Sønderjylland…” –
Sønderjyske Krigsfanger i Rusland under Første Verdenskrig (2006)
(historiespeciale)

Nissen, Nis: Flugten fra Sibiriens Fangelejre under Verdenskrigen 1914-1918. En Sønderjydes Trængsler og Oprejsning. (1926)

Petersen, Hans: “Fire Aar i fransk Fangenskab” (1925). (KB). Om Hans Petersens tid som krigsfange i Frankrig, bl.a. i Aurillac.

Petersen-Pauli, N.P.: Sønderjyder i Fangelejren Feltham i England (1920).  (KB).

Petersen-Pauli, N.P.: Fra engelske Fangelejre. Selvoplevelser (1916). (KB).

Rasmussen, Bent – Om krigsfangelejrenes oprindelse  Sønderjyske Årbøger 1960

Rasmussen, René: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab (2006) (pdf). Kapitel i Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red:) “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918.”

Film

Sønderjyske krigsfanger ankommer med fragtskibet Primula til København i marts 1919 (eksternt link)

Mogens Tvermoes’ lister og notater vedr. hjemtransporten

Afdøde Mogens Tvermoes (1927-2013), Ringkøbing, udarbejdede i årene op til 2007 lister over sønderjyske krigsfanger på grundlag af arkivalier i Statens Arkiver. Listerne kan ses ved at følge linkene nedenfor (pdf) – interne links.

1. Indholdsfortegnelse: 01_Indholdsfortegnelse_fangelister

2. ØK’s “S/S Skt. Thomas'” rejser i 1919: 02_St_Thomas_rejser

3. Krydserne Valkyriens og Hejmdals rejser i 1919: 03_Valkyrien_og_Hejmdals_rejser

4. Hjemvendte krigsfanger fra USA og andre lande end England, Frankrig og Belgien: 04_Fanger_fra_USA_og_ikke_GB_F_B

5. DFDS’s S/S Moskovs og S/S Vidars rejser i 1919: 05_Moskovs_og_Vidars_rejser

6. Lister over fanger i forskellige lejre: 06_Lister_over_fanger_i_forskellige_lejre

7. Medlemmer af Aurillac– og Feltham-foreningerne: 07_Aurillac_og_Felthamforeningen

8. Stednavneregister: 08_Stednavneregister

9. Navneliste over fanger i diverse fangelejre i Frankrig: 09_Navneliste

10.  Spredte Glimt af af Sønderjyske Krigsfangers Hjemtransport (pdf)

15 tanker om “Sønderjyske krigsfanger”

  1. Er der nogen, som kender den nøjagtige placering af den engelske krigsfangelejr Coy i Frankrig? Postadressen var via London c/o G.P.O. London. Krigsfangelejren er nævn i Mogens Tvermoes´s oversigter med et efterfølgende nummer.
    Jeg har fundet et link til en lille film om sønderjyske krigsfanger, der ankommer med fragtskibet Primula til København i marts 1919.
    http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/55226.aspx?id=55226
    Mvh. Vagn Lind

    1. Vagn Lind,

      Coy er formodentlig en forkortelse af kompagni, og i givet fald altså ikke et stednavn.

      mvh.

      Martin Bo Nørregård

      1. Hej Carsten
        Der står Ficaria på siden af skibet, så du har ret. Men DFI skriver nu Primula i titlen.
        mvh
        René

  2. Fangelejren i Étampes er beskrevet på siden
    http://www.corpusetampois.com/che-21-memoiresdetampes17.pdf
    Dokumentet hedder “Le Dépôt des prisonniers de guerre allemands à Étampes. 1915 – 1920”, skrevet af Clément Wingler, Octobre 2018.
    Om lejren findes også et par andre sider, og alt i alt er lejren beskrevet med bl.a. fotos, postkort og breve.
    Der er fx gengivelse af de særlige franske mønter, der blev brugt i lejren.

    Om Simon Thysen står på hans personside
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-t/thysen-simon-hansen-1892-1937/
    “En kort Tid var Simon Thysen i Etampes ved Paris.”

    Étampes ligger 50 km fra centrum af Paris, og er nu en kommune i de sydlige forstæder til Paris.

    Ud fra oplysningerne om hjemtransport af fanger ser det ud til, at følgende kom hjem fra lejren i Étampes:
    Hans Rabrn (navnet er nok Raben), Andreas Ketelsen, Chr. Deichen, Peter Wilhelm Jessen og Johannes Clausen.

    Om sidstnævnte Johannes Clausen står i filen “09_Navneliste.pdf”: Etampes v/ Reims.
    Reims ligger 130 km ØNØ = østnordøst for Paris, mens Étampes er SSV for Paris.
    Der findes også en Étampes-sur-Marne, som ligger mellem Paris og Reims, 50 km fra Reims, og der er muligt, at der også dér har været en fangelejr.

    Mere om ovennævnte dokument på corpusetampois.com = Le Corpus Étampois:
    Mémoire(s) d’Étampes, vol. 17.
    La Grande Guerre des Étampois.
    Une publication des Archives municipales d’Étampes, Octobre 2018.

  3. Hej,
    Jeg stødte engang på en liste over hjemvendte sønderjyder med St. Thomas, hvor der ud for hver soldat stod bl.a. arbejde i civil, fange nr., Korps/Kompani og ankomstdato til de danske byer.
    Min tip-oldefar Hans Andersen Stork kom hjem med skibet til Odense 13 Apr. 1919. på rejse nr. 2.
    Nu kan jeg ikke finde denne liste mere, og mangler oplysniner om ankomstdato for Rasmus Hansen, født i Hostrupskov.
    (Jeg har indsendt hans oplysninger.)
    Ved i hvor denne liste forefindes?

    1. Hej igen, jeg har lige fundet den hihi,
      I har den jo her på siden, jeg skulle bare kigge ordentlig efter.

      Med Venlig Hilsen
      Bettina Stork

  4. Jørgen Jørgensen Jepsen (1892-) fra Bolderslev blev taget til fange og havnede i en “concentration camp” i nærheden af byen Liverpool i delstaten New South Wales i Australien. Kendes der andre krigsfanger, som er kommet til Australien ?
    Han er ikke færdigbehandlet på sessionen, men overført til en restantliste, som desværre ikke kan findes.

  5. Hej Arne,
    Tak for svaret. Det fik mig til at tænke på, at Jørgen Jepsen måske ikke var krigsfange, men civilinterneret ? Udtrykket “Concentration Camp” i stedet for “POW Camp” kunne tyde i den retning.

  6. Vedr.: Jørgen Jørgensen Jepsen fra Bolderslev.
    Jeg fik nærlæst, hvad der står om ham i den alfabetiske liste, og fandt ud af, at han slet ikke har været på session, idet han i 1912-1913 befandt sig i Hongkong. Det tyske konsulat i Hongkong meddelte dette til landråden i Aabenraa, hvorefter Jepsen fik udsættelse i flere omgange indtil 1. okt. 1915.
    Desuden søgte jeg på hans navn på Rigsarkivets søgeside og kunne her se, at han til RA Aabenraa har afleveret en pakke breve, eksamensbeviser etc. Denne pakke har jeg naturligvis ikke haft mulighed for at kigge i, men det fremgår af en bemærkning i DAISY, at han under 1. verdenskrig sejlede med S/S Elsbeth tilhørende rederiet M. Jebsen.
    Så passer pengene: Han er som “enemy subject” på et tidspunkt blevet interneret af briterne i Hongkong og har tilbragt resten af krigen i en “Concentration Camp” i Australien.
    Efter hjemkomsten boede han i nogle år hos broderen i Bolderslev og flyttede derefter til Aabenraa, hvor han ernærede sig som mekaniker. Jeg har ikke søgt efter ham i folketællingerne for Aabenraa.
    Apropos “Concentration Camp”: På dansk hedder det koncentrationslejr, og det forbinder vi med noget meget ubehageligt og også noget nærmest specifikt tysk. Ikke desto mindre skal ordet og realiteten bag det være skabt af briterne som benævnelse for lejre til internering af civile, som man af den ene eller anden grund ønskede udskilt af samfundet under boerkrigen 1899-1902 i Sydafrika.

  7. Til Hanne C. Christensen og Preben T. Clausen

    Hermed supplerende oplysninger om Jørgen Jørgensen
    Jepsen (JJJ).
    Det vides ikke, hvornår JJJ får hyre som maskin-arbejder på S/S Elsbeth, et af Åbenrå-rederiet M. Jebsen’s skibe.
    Rederiets skibe sejler ind til Genforeningen i 1920 under tysk flag. Under Den Store Krig mister rederiets Hong Kong-afdeling ialt 10 skibe, herunder S/S Elsbeth, der bliver skudt i sænk den 11. August 1914 af en britisk krydser på Kina-kysten, se de to vedhæftede links:
    http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/jebsen.html.
    https://wrecksite.eu/wreck.aspx?200426.
    JJJ bliver formodentlig interneret af briterne i forbindelse med sænkningen af S/S Elsbeth.
    JJJ vender tilbage fra Australien til Danmark, København igen i 1920 og får ophold hos sin bror Jens Jepsen i Bolderslev, Bjolderup Sogn, se den vedhæftede Folketællingsliste af 1. Februar 1921:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=13861870.

    Efter giftermålet i 1923 er han mekaniker i Tinglev i en længere årrække, jfr. de relevante Folketællingslister.

    JJJ bliver en gammel mand, han dør 1986, 93 år gammel,
    se den vedhæftede slægts-link:
    https://hansana.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fsegalt%2Findividual%2FI60176%2FJorgen-Jorgensen-Jepsen.

    Flere af de ovenstående oplysninger er fundet i kilder, der ikke er blevet verificeret. De skal derfor tages med et vist forbehold.

    Pt. er der ikke oprettet en personside for JJJ.
    Hvis han ikke er blevet indkaldt til krigstjeneste og ikke har båret en tysk (marine)-uniform, har han “kun” været en civil krigsfange. Det er vel kun de militære krigsfanger, der skal registreres i det aktuelle projekt (?).
    Om der skal eller bør oprettes en personside for Jørgen Jørgensen Jepsen, det overlader jeg trygt til Redaktøren at afgøre.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  8. Tak til Andreas Jacobsen for de supplerende oplysninger om Jørgen J. Jepsen. Jeg har udarbejdet skemaer på ham og på broderen. De vil blive tilsendt Hanne C. sammen med en stak andre skemaer på et senere tidspunkt – eller nu hvis det ønskes.

    Til det af Andreas anførte kan jeg yderligere tilføje, at det af den engelske Wikipedia-artikel om krydseren Hampshire, som sænkede Elsbeth, fremgår, at krydseren havde Elsbeths besætning med til Hongkong. Det fremgår af den tyske Wikipedia-artikel om Hampshire, at Elsbeth blev anset for at være et hjælpeskib for den tyske Kina-eskadre.

    Jeg overlader også uden videre til redaktørerne at afgøre, hvem der skal med og hvem ikke. Selv synes jeg, at Jørgen J. Jepsen repræsenterer et spændende hjørne af historie om sønderjyderne og krigen, og at han derfor bør med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918