Schlieffenplanen

Schlieffenplanen var Tysklands plan for et angreb på Frankrig.

Planen blev udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913) i årene mellem 1891 og 1906 da han var tysk generalstabschef. Scenariet havde været genstand for flere krigsspil i generalstaben gennem 1890’erne.  Med danske øjne var specielt et fra 1895 interessant. Emnet for dette var ”et lille land i nord griber ind i en fransk-tysk krig”.
Interessant, med tanke på den senere Sikringsstilling Nord.

Alfred_von_Schlieffen_1906
Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913)

Schlieffenplanens overordnede mål var krig mod både Frankrig og dets allierede Rusland uden at ende i en tofrontskrig.
Frankrig skulle besejres ved at tyske tropper indtog Paris og ødelagde den franske hær på under 6 uger – de 6 uger han mente Rusland, der var Frankrigs allierede, skulle bruge på at mobilisere. Herefter skulle Rusland angribes.

Hans plan var at størstedelen af den tyske hær ved krigsudbruddet skulle sættes ind i vest.  Af denne skulle en lille del gå direkte ind i Frankrig for straks at engagere den franske hær.
For at undgå de franske befæstninger på den tysk-franske grænse ved Elsass-Lothringen (Alsace-Lorraine, der var blevet tysk efter 1871) skulle den tyske højre fløj gå gennem Luxemborg, Holland og Belgien for herfra at svinge mod syd gennem det nordlige Frankrig. Herfra skulle Paris indtages hvorefter hæren skulle fortsætte mod øst, hvor den franske hær nu ville være omringet og i en absolut ugunstig situation. Efter den franske hær var omringet og besejret, skulle de tyske styrker transporteres med jernbane til den tyske østgrænse for at møde russerne.
Medens felttoget i vest foregik, skulle en mindre del af den tyske hær placeres i øst, for defensivt at sikre den tysk-russiske grænse
og afvise eventuelle hurtige russiske angreb.

Von Schlieffen forudsatte også engelsk krigserklæring idet England havde garanteret Belgiens suverænitet siden 1870.
Dog mente han at det franske felttog ville være forbi inden England kunne nå at blande sig.

Schlieffen_Plan
Moltkes reviderede Schlieffenplan 1914

Von Schlieffen døde i 1913, et år inden hans plan skulle blive ført ud i livet.
Generalstabschefen Helmuth von Moltke (den yngre), havde allerede afløst von Schlieffen ved dennes pensionering i 1906. Moltke lavede nogle forbedringer og justeringer i planen, men det mest gennemgribende var at opgive at sende tropper gennem Holland. Von Moltke ændrede også på størrelsen af styrkerne der skulle gå henholdsvis direkte ind i Frankrig og de der skulle gå gennem Belgien. De var nu planlagt lige store. Samtidig øgede Molkte også den defensive troppestyrke i øst.

Ved krigsudbruddet fulgtes den modificerede Schlieffen-plan, men hæren blev forsinket i Belgien og den franske hær nåede at omgruppere og Tysklands efterfølgende nederlag ved Marne medførte uventet store tab. Ydermere gav et usædvanligt varmt efterår og en vanskelig logistik tyskerne problemer.
Elementer der indgår i det kompleks af omstændigheder den store preussiske militær-teoretiker Carl von Clausewitz (1780-1831) betegnede som ”krigens friktion”.

Forsinkelsen fik hele Schlieffenplanens grundide om at undgå en to-frontskrig til at vakle.
Nederlaget ved Marne og et i øvrigt vaklende helbred, fik kejser Wilhelm til at afskedige Molkte 14. september 1914.
Hans afløser blev General von Hindenburg, der var trådt ud af aktiv tjeneste i 1911, med var blevet tilkaldt igen ved krigens udbrud.

Hindenburg
Paul von Hindenburg

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918