Ordbog

Affutage. En affutage er et stationært chassis, hvori skyts er mon-teret. Der skelnes ikke mellem kaliber. Det kan være fra rekyl-geværer og kanoner af sværeste kaliber. (F.eks. kystaffutage.) Mobilt artilleri er opstillet i lavetter.

Armé. (fra fransk Arma = udstyre, bevæbne og latin arma = våben) er hærens næststørste enhed. to eller flere armeer samles i en armé-gruppe eller hærgruppe.

Armé-gruppe. (se hærgruppe)

Artilleri. Fællesbetegnelse for kanoner, haubitser og mortérer.

Bataljon. (fransk bataille = slag, slagorden). En bataljon består af to eller flere kompagnier og 300-1200 mand. I bataljonen kan også indgå faglige personel som sanitetsfolk, pionerer m.fl. Bataljoner samles i regimenter.

Batteri. Artilleriet er ordnet i batterier som mindste taktiske enhed med 2-6 pjecer ad gangen. Batterier kunne være opstillet i per-manente stillinger med jordværker og betonkasematter eller som mobile feltbatterier. Modsat et fort har batteriet normalt kun en skudretning.

Brigade.
er den mindste af de store militære enhed, som på grund af sin organisation, arbejdskraft og udstyr, kan løse selvstændige op-gaver uden væsentlige forstærkninger. Brigader samles i divisioner.

Brisant. (se sprængstof.) 

Division. er en militær stor enhed, som kan sammensættes forskel-ligt i de forskellige grene af de væbnede styrker og stater. En op-deling består normalt af ca. 10.000 til 30.000 soldater.
Divisioner samles i Korps.

Etape. (Fransk 1800-tal etapé = område med forsyninger for mar-cherende tropper) Etapen i militær forstand, er området bag fron-ten. Her findes er de bagerste enheder såsom felthospitaler, for-syning, administration, vedligeholdelse m.m. Etapen som militært begreb er forsvundet efter Anden Verdenskrig.

Falkenhayn, Erich von. (1861-1922) Krigsminister, general og leder af den tyske generalstab fra den 14. september 1914 til den 29. august 1916.

Feltbefæstning. Let befæstning med jordværker, skyttegrave, pig-trådsspærringer, m.m. Oftest forsvaret med trukket feltartilleri under 15 cm, rekylgeværer og håndvåben.

Felttelefon. Direkte telefonliner trukket fra telefon til telefon eller via en feltcentral. Felttelefonlinier var relativt lette at oprette, men de var meget følsomme for granatnedslag. Endvidere kunne fjenden, hvis han fandt ledningen, nemt koble sig på linien og lytte med.

Flammekaster. Våben designet til at udskyde en lang kontrollerbar stråle af ild. De benyttes gerne til at dræbe eller drive forsvarere ud fra utilgængelige stillinger. Den moderne flammekaster blev opfundet i Tyskland.

Flanke. Den del af et fæstningsværk, der i et bastionært anlæg forbinder facen med kurtinen og i et nyere anlæg forbinder facen med struben.

Flankerende skydning. Skydning vinkelret eller op til en vinkel  af 45 grader på fjendens angrebsretning. når han foretager et frontalt angreb på stilling eller et fæstningsværk.

Forsvindingstårn. Pansret kanon- eller maskingeværtårn monteret i betonforter. Tårnet kan, med et mekanisk værk, hæves over fort-dækket når det skal afgive ild. Tårnet kan drejes 360 grader. Forsvindingstårne fandtes både med 15 cm. artilleri og rekyl-geværer /maskingeværer).

Fort. Permanent fæstningsværk med betonkasematter og artilleri, der kan afgive ild til alle sider. Dette modsat batteriet, der er indrettet til kun at skyde i en retning.

Fusilier. er en historisk betinget betegnelse for forskellige soldater (Fusil er fransk 1700-tals betegnelse for  et flintelåsgevær) . Ordet findes i forskellige lande og med forskellig betydning. Under første verdenskrig var det i Tyskland en infanterist.

Gardegrenadier. Menig i et gardegrenadier Regiment. Et garderegiment er en troppeenhed tilknyttet statsoverhovedet.
I andre regimenter ville han blot blive betegnet Grenadier.

Gas krigsgas. Giftige luftarter, der kan dræbe eller ukampdygtiggøre ubeskyttet personel. I moderne tid kendt som ABC-krigsførelse og kemiske kampstoffer.

Granat. Legeme med indbygget sprængstof (tidligere sortkrudt), der efter affyring i kanon eller haubits, kunne bringes til sprængning enten ved anslag eller efter en vis flyvetid. De er lavet af støbejern eller stål. Det meste af granatens vægt var kappen, der skulle kunne holde til både affyring og nedslag. I nogle pansergranater udgjorde sprængstoffet kun 3 % af totalvægten.

Granatkardæsk. (se Schrapnell)

Grenadier. Menig i en grenadér-enhed. Kommer af fransk Grenade (den der kaster granater) Dette er ikke længere en funktion, men betegnelsen er blevet tilbage.

Haubits. Krumbaneskyts, belejringsskyts. Afskyder granaterne i en krum bane for at opnå en mere lodret anslagsvinkel. Oprindeligt konstrueret for at gennembryde skibenes dæk, men senere også for at have virkning på fæstningernes tykke betondæk og nedgravede jordværker. (Se også artilleri)

Hindenburg, Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von H. (1847 – 1934) Armechef og senere øverstbefalende på østfron-ten 1914 – 1916. Generalfeldmarschall 1914. Tysk generalstabs-chef 29. august 1916 til 3. juli 1919.

Hærgruppe. (Armé-gruppe) er en kombinationen af flere store mili-tære enheder (Hære eller armeer) underlagt en forenet overkom-mando. Det er hærens største og er næsten kun relateret til Tysk-land i de to verdenskrige.

Håndgranat. Våben som bruges i nærkamp og er i fleste tilfælde beregnet til at kaste med hånden. Ved eksplosionen gør den væsentlig skade på personer og materiel i begrænset afstand.

Infanteri. Soldater der primært kæmper til fods med lettere våben. (fra spansk infantes for ‘unge adelige’ fra latin infans for lille) er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Jernbaneartilleri. Mobilt artilleri monteret på jernbanevogne. Typisk anvendtes enten marinekanoner eller specialbyggede kanoner. Den største tyske under 1. verdenskrig var 38-cm-SK-L/45. Oprindeligt udviklet som marinekanon, men brugt som jernbaneskyts under navnet 38-cm-Geschütz Max eller Langer Max. Jernbaneartilleri >>

Jernkors . Oprindelig prøjsisk men senere også tysk Militær hædersbevisning. Personer der ikke var officerer kunne kun opnå 1. klasse (EK1) og 2. klasse (EK2). Havde man EK2 blev kun ordensbåndet båret i næstøverste knaphul til daglig. EK1 havde ikke ordensbånd som sådan, men blev påsat direkte på uniformen på venstre side af brystet. Det blev båret til daglig.
Dekorationer >>

Kanon. Fladbaneskyts.Affyrer granater i en flad bane langs jord- eller vandoverfladen. Se også artilleri.

Kaliber. Betegnelse for den indre diameter af løbet af et våben. Angives fra 1887 i mm når ladning og projektil er samlet i en enhed f.eks. en patron (enhedsammunition) og i cm når ladning og projektil er adskilt som f.eks. i kanoner, hvor granat og ladning indføres hver for sig. Før 1887 skelnede man mellem kanoner i pund, dvs. projek-tilets eller kuglens vægt.

Kardæsk. (se Kartätsche)

Kasemat. Bombesikkert betonstøbt rum i fæstningsanlæg brugt som beskyttelse, underbringelse, magasin eller forrådskammer.

Kartätsche. (Dansk = kardæsk). Hylster med indlagte kugler, der efter affyring af kanonen spredtes som en haglbyge. Ammunitionstypen fortrænges omkring første verdenskrig helt af Schrapnells og maskingeværet. (se disse)

Kommandostation. Stedet på et fæstningsanlæg, hvorfra chefen leder anlæggets kamp.

Korps. (Fransk Corps = krop,og latin corpus = krop) er en meget stor enhed af hæren med to eller flere brigader og 40.000 til 80.000 soldater. Korps samles i en Armé. Korpset støtter sine underord-nede store enheder. Korps samles i armeer.

Krigsfortjenstkors. (Goldenen Militärverdienstkreuz)
Højest opnåelige dekoration for ikke-officerer. Kaldtes også underofficerernes Pour le Merité. Der blev 1914-18 udleveret 1706 stk. Det blev båret i et sort og hvidt bånd på venstre side af brystet.
Sidste indehaver af denne dekoration døde i 1988.
Dekorationer >>

Krigsgas. (se gas)

Krupp. Tysk våbenfabrik. Krupp var den førende leverandør af artil-leri til Danmark mellem 1864 og 1920. Blev senere slået sammen med Gruson Werke (se dette)

L-betegnelsen på artilleri. Angiver kanonrørets længde i forhold til granatens diameter. En 15 cm kanon L/30 har således et kanonrør med en længde på 450 cm (15 x 30).

Lavet. Er en artilleripieces underbygning, der danner leje for kanon-røret. Lavetter er ofte affutager med hjul under, f.eks. felt-artilleri. Lavet findes dog også staionære som f.eks. forternes panserlavetter. Se også affutage.

Landsturm. Tysk begreb, brugt om militære enheder af ringe kvalitet. Ofte ældre soldater som  sidste militære reserve..

Landwehr. Militslignende styrke indordnet hæren. Svarer til i det væsentlige til det engelske homeguard.

Linieregiment. Disse regimenter blev oprettet i begyndelsen af ​​det 20. århundrede, og udgør størstedelen af hæren. De omfatter alle de enheder der ikke tilhørte Garderegimenter eller var Landwehr, militser eller irregulære lette tropper.

Ludendorff, Erich. (1865 – 1937) August 1914 -29. august 1916 stabschef hos og næstkommanderende for Hindenburg på østfronten. General, stabschef (Erster Quatiermaister) for Hindenburg fra 29. august 1916 til oktober 1918.

Maskingevær. Våben, hvor gastrykket fra foregående skud ud-nyttes til automatisk genladning og affyring. Tidligere benævnt rekylgevær. Opfundet af amerikaneren Maxim i slutningen af 1800-tallet. Maskingeværet var med sin høje skudhastighed og flanke-rende ild en af årsagerne til første verdenskrigs store tab på begge sider.

M-betegnelsen på militært materiel. Angiver året materiellet som prototype er tilgået militæret.  (M/85 = model 85=tilgået år xx85).

Mitrallieuse. Betegnelse for de første maskingeværer drevet af et håndsving. De senere rekyl- og maskingeværer blev drevet af gas-trykket fra foregående skud. Systemet er opfundet af amerika-neren Richard Jordan Gatling ca. 1850.

Minenwerfer. Krumbaneskyts svarende til morter. De sværkalibrede morterer (mørsere) var udgået i midten og slutningen af 1800-tallet, men tyskerne udviklede efter den russisk-japanske krig i al hemmelighed denne Minenwerfer. Det var et våben til korte afstande, men med meget stor effekt. De fleste minenwerfer var lette  (7,58 og 9,15 cm), men man rådede også over 17 og 25 cm. Våbnet var frygtet på grund af deres store sprængvirkning og havde en stor psykologisk effekt da man visuelt kunne følge granaten i dens mange krumme bane.

Moltke, Helmuth Johannes Ludwig von M. (den yngre).
(1848-1916) Generaloberst og generalstabschef 1906-1914. Det var Molkte der modificerede Schlieffen-planen inden krigsudbrud-det og svækkede den tyske højre fløj.

Morter. Krumbaneskyts specielt egnet til belejring. Krumbaneskyts. Afskyder granaterne i en krum bane for at opnå en mere lodret anslagsvinkel. Oprindeligt konstrueret for at gennembryde skibenes dæk, men senere også for at have virkning på fæstningernes tykke betondæk og nedgravede jordværker. (Se artilleri )

Musketier. (fra fransk Mousquetaire, wll. Mousquetaires) var en gren af infanteriet, som oprindeligt var bevæbnet med musketter. Musketten er fra 16. århundrede og var frem til midten af det 19. århundrede den vigtigste bevæbning af infanteriet. Selv efter udskiftningen til tændnålsgeværet, vedblev man i Tyskland at bruge betegnelsen til efter Første Verdenskrig.

Mörser.  (se haubits)

Pansertårn. Drejeligt panserkanontårn i betonforterne, der kan skyde 360 grader rundt. Pansertårnet kan ikke hæves og sænkes. Typisk armeret med 2 stk. 15 cm skyts.

Pionier (pionér) Pionertropper skal støtte infanteriet i felten. De er primært forbeholdt militære feltbefæstningsarbejder, broslagning, udbygning af veje og anlæg og vedligeholdelse af militære jernbaner. Deres betydning steg i forbindelse med skyttegravskrigen. Under angreb fulgte pionerene ofte stormtropperne men henblik på sprængning og rydning af forsvarsanlæg. Betjente også specialvåben som flammekaster og Minenwerfer.

Rekylgevær. (se maskingevær)

Regiment. (Latin regimer = styre, magt) Regimentet er en mellem-stor militær formation bestående af 2 eller flere bataljoner og 2.000 til 3.000 soldater. Regimenter samles i brigader.

Schrapnell. (Dansk = granatkardæsk) Tysk betegnelse for et granat-hylster med indlagte kugler der ved detonation spredtes som en haglbyge i målet. Granatkardæsken blev afskudt med kanon. Schrapnell afløste de tidligere i tysk terminologi benævnte kar-tätschen (dansk = kardæsk).

Skyttegrav. Udviklet specielt under Krimkrigen, den Amerikanske Borgerkrig og 1. verdenskrig. Let primært defensiv feltbefæstning.  Skyttegrave er nærmest blevet synonym for 1. verdenskrig. Skyttegrave er normalt bygget i et takket forløb for at forhindre ildspredning på langs af graven. Ved store anlæg vil der være flere rækker skyttegrave bagved hinanden, indbyrdes forbundet med forbindelsesgrave. Der kan være forskellige dækningsrum tilknyttet et skyttegravsanlæg.
Skyttegrave >>

Skyttegravsfødder. Det var et problem der første gang blev konstateret i Napoleons hær i 1812 under tilbagetoget fra Moskva. Det var er stort problem i skyttegravene under 1. Verdenskrig, hvilket har givet navn til lidelsen. Skyttegravsfødder er en medicinsk tilstand forårsaget af selv kortere tids fugtige, uhygiejniske og kolde forhold for fødderne. Hvis tilstanden ikke behandles ender det sædvanligvis med koldbrand og efterfølgende amputation. De indledende stadier kan opstå indenfor tretten timer.
Skyttegravsfødder >>

Sprængstof. er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger. Den store forbrændingshastighed skyldes, at sprængstoffet selv indeholder den nødvendige ilt (dvs. en oxidant), for at der kan foregå en fuldstændig forbrænding og er derfor ikke afhængig af luften Et sprængstof er brisant, hvis det forbrænder med en større hastighed end lyden, dvs. flytter sig over 333 m/s). Dette kaldes en detonation. Det bruges til granat og sprængladninger. Krudt bruges stadig som drivladninger i f.eks. kanoner, da brisant sprængstof er for kraftigt. Krudt er ikke et sprængstof og bruges som drivladninger i f.eks. kanoner, da brisant sprængstof er for kraftigt.

Strube. Den side af et fæstningsanlæg, der vender væk fra fjenden, og som normalt er svagere forsvaret, eventuelt helt uden forsvar. Normalt fører alle indgange til kasematter og fortkerne ind fra struben.

Trosset. Udtrykket har eksisteret siden de tidligste militære his-toriske traditioner indtil omkring slutningen af Anden Verdens-krig. Det betegner de bageste dele af en militær enhed, især forsynings- og transportenheder. Under en større militær enheds marchorden, indtog trossen den bagerste og angiveligt sikreste plads i kolonnen. Trosset havde ikke kampopgaver og måtte ofte have tilført mand-skab til egensikring. Et nutidigt udtryk vil være trainet.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918