Kriegsnagelungen

Ideen med at slå søm i en figur for at manifestre en holdning går tilbage til “Stock im Eisen” fra 1500-tallet i Wien.

Wien Wehrmann 2
Wehrmann in Eisen i Wien

Den første figur til ”Kriegsnagelungen” blev indviet i Wien den 6. marts 1915. “Wehrmann in Eisen” blev opstillet på Schwarzenberg-platz i Wien, efter opfrodring af Korvettenkapitän Theodor Graf Hartig. Den forestillede en middelalderlig ridder udført i lindetræ af billedhuggeren Josef Muellner.

De første Kriegsnagelungen var offentlige arrangementer med højtidelig karakter og en bred vifte af honoratiores. Herefter kunne alle købe et søm og slå i figuren. Parallelt hermed, arrangerede skolerne også Kriegsnagelungen.

wehrmann_nagel

Pengene der kom ind for sømmene gik til støtte af krigsofre, enker og faderløse børn. De indkomne milioner af mark var ikke det mest succesfulde ved Kriegsnagelungen. Langt vigtigere var propaganda-effekten og den fremkaldte patriotisme og fællesskabsfølelse og dermed styrkelse af hjemmefronten. Lignende Kriegsnagelungen forekom i mindre omfang i de lande og regioner hvor der fandtes tyske mindretal.

Nagelschein Kassel
Nagelschein

Interesserede kunne så købe et søm til overpris og slå det i figuren, og dermed sammen med andre vise, at man havde støttede ikke blot krigens enker og faderløse børn, men også selve krigsindsatsen. Sømmene var i jern, messing eller sølv, men også udgaver i guld fandtes.
Sømmene var enten delvist eller ikke belagt, men deres materielle værdi var altid væsentligt lavere end donationen. Som bevis for deres “patriotiske donation” modtog donoren (afhængigt af placeringen og størrelsen af ​donationen) stifter, certifikater eller anden synlig kvittering, ofte nummereret.

Ideen blev en stor succes i både Østrig og Tyskland, hvor mange foreninger og organisationer tog ideen til sig, og lavede Kriegs-nagelungen ved at bruge krigssymboler til at genopbygge Social-væsenet og støtte krigsofre.

Kriegsnagelungen var ikke kun en spektakulær ny form for fund-raising. De tjente i høj grad nationale og propagandistiske formål:

– En samfundsstyrkende indsats for at slette sociale skel og synlig-gørelse af det Nationale Sammenhold.

– En patriotisk handling, hvor deltagerne var i stand til at vise deres tro på sejr, vise tillid til den politiske og militære ledelse samt vise deres offervillighed.

– Symbolsk handling ved kraftfuldt at drive noget ind i træ med en hammer. De energiske slag kunne det give indtryk af, at det var fjenden man slog på.

– Krigsvartegn som folk kunne udvikle et personligt forhold til.

– Selvbesværgelse i den overførte betydning, at fædrelandet ikke kunne tabe krigen, når så mange mennesker viste deres synlige offer for at opnå sejr.

– Til ære til krigsofrene, for hvem der indtil fremkomsten af Kriegsnagelungen i 1915 endnu ikke var rejst monumenter.

Efter krigen blev figurerne nedtaget.

I forbindelse med 2. verdenskrig forsøgte man sig også med Kriegsnagelungen, men det var ikke nær så vellykket som under første verdenskrig.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918