Kampvogne

Udviklingen af kampvognen under første verdenskrig var et resultat af den stivnede skyttegravskrig, der var opstået på Vestfronten.

Både pansring, ildkraft og de terrængående egenskaber var allerede udviklet i årtiet op til krigen, men det var de svære tab i de første krigsmåneder der for alvor satte gang i udviklingen.

Udviklingen foregik i både England og Frankrig, medens Tyskland først meget sent fulgte deres eksempel og udviklede egne kampvogne.

I England blev en prototype med øgenavnet ”Little Willie” fremstillet i løbet af august- september 1915. Prototypen af det der senere blev kendt som Mark I, blev demonstreret for den engelske hær den 2. februar 1916.

Mark_V
Engelsk Mark V kampvogn

Indledningsvis blev disse kampvogne betegnet som “landships” (landfartøjer), men blev senere betegnet ”Tanks” (Tanke) som kodenavn. Navnet blev valgt da ”The Landships Commitee” opdagede at produktionsarbejderne omtalte den første prototype som Tank på grund af de øjensynlige ligheder med en vandtank. Denne betegnelse er selv i dag en fællesbetegnelse for alle kamp–vogne.

Frankrig tog deres første kampvogn i brug i April 1917, men endte med at producere flere kampvogne en alle de øvrige krigsførende nationer tilsammen.

Renault_FT
Fransk Renault FT-17 kampvogn

Tyskland begyndte først udvikling af kampvogne da de allieredes vogne dukkede op på slagmarken.

A7V blev introduceret i 1918, efter 100 chassiser var bestilt tidligt i 1917. 10 af dem blev udrustet som regulære kampvogne, medens de øvrige skulle bruges som transportvogne. Antallet af kampvogne øgedes senere til i alt 20 stk.

Navnet A7V er en forkortelse af Allgemeines Kriegsdepartement, 7. Abteilung, Verkehrswesen, den forvaltningsenhed der administrede vognene. Den mere mundrette betegnelse var Sturmpanzerwagen.
A7V blev anvendt fra marts til oktober 1918 og  var den eneste egen-producerede kampvogn tyskerne anvendte i krigen.

A7V
Tysk A7V kampvogn

A7V var 7.34 meter lang, 3 meter bred, og største højde var 3.3 meter. Kampvognen havde 20 mm stålplader på  siderne, 30 mm på fronten og 10 mm på oversiden. Stålpladerne var ikke hærdet stål (panser), hvilket reducerede effektiviteten. Armeringen var kraftig nok til at modstå ild fra håndvåben, men større kalibre ville gennembryde den.

Mandskabet bestod af op til 17 mand og en kommandør (typisk løjtnant). En kører, en mekaniker, en mekaniker/signalmand, 12 infanterister (6 maskingeværskytter og 6 hjælpere) og to artillerister (skytte og lader)

De første kampvogne var upålidelige. Slitagen på de bevægelige dele var betydelig, både under kamp og under transport. Terrænet var pløjet op af granater overalt og kun de meget mobile kampvogne som den engelske Mark I og den Franske Renault FT kunne operere i dette terræn.

Da det første chok over kampvognens fremkomst på slagmarken havde lagt sig, viste den sig relativ nem at gøre ukampdygtig med artilleri ligesom de terrænmæssige egenskaber havde sine begrænsninger.

Link til Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Tanks_in_World_War_I

Se også specialudsendelsen fra The Great War

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918