Forårsoffensiven 1918 (Kaiserschlacht)

Kaiserschlacht, også kendt som forårsoffensiven, var en tysk offensiv der indledtes den 21. marts 1918. I England blev offensiven kendt som det første slag ved Somme ,1918. I Frankrig er kaldes det for det andet Slag ved Picardie.

Offensiven havde sin udgangspunkt fra Hindenburg-linien, i nærheden af Saint-Quentin. Formålet var at bryde igennem de allierede linjer, rykke frem i nordvestlig retning og indtage kanalhavnene der brugtes til at forsyne Det Britiske Ekspeditions-korps (BEF). Det endelige mål var at kaste ekspeditionskorpset i havet. To dage efter offensivens start ændrede Ludendorff planen til at angribe mod vest langs hele den engelske front nord for floden Somme. Dette skulle være en kile mellem de franske og de engelske styrker og derefter at drive de engelske armeer mod kysten og nedkæmpe dem. Forårsoffensiven omfattende fire lokale offensiver Michael, Georgette, Gneisenau and Blücher-Yorck. Operation Michael indledtes omkring Somme, hvorefter Georgette begyndte ved Lys og Ypres som en afledningsmanøvre. Blücker var rettet mod franskmændene ved Champagne. De allierede vidste at en offensiv var under opsejling, men de blev overrasket over dens store omfang.

I efteråret 1917 var den tyske generalstab overbevist om at de engelske styrker var udmattede efter de fire store slag i 1917 ved Arras, Messines, Passchendaele og Cambrai. Dette endte i en beslutning om en stor afgørende offensiv i foråret 1918. Tyskland var presset på hjemmefronten af krigstræthed og en stigende fødevaremangel. Brest-Litovsk freden med Rusland efter revolutionen i 1917 gjorde det muligt at flytte så store styrker (50 divisioner) til vestfronten at de allierede pludselig var i undertal. Tyskerne vidste at forstærkninger var undervejs fra Amerika. I maj 1918 ville der ankomme 317.000 friske tropper og yderligere en million inden udgangen af august 1918. En offensiv i marts-april 1918 syntes således gunstig for tyskerne, men syntes også at være deres sidste mulighed for at besejre de allierede.

Som noget nyt på Vestfronten opererede tyskerne med små infiltrationsstyrker (Stosstruppen), en taktik der var udviklet på østfronten, specielt ved Riga i 1917. Også en ny artilleritaktik var udviklet, den såkaldte ”storm-bombardement. Dette var en ildstorm af artilleriild fra morterer og haubits rettet mod artilleri- og maskingeværstillinger, hovedkvarterer, kommunikationscentre og jernbaneknudepunkter. Sådan en ildstorm havde tre faser. Et kort bombardement mod kommando- og kommunikationsstrukturen, et kraftigt bombardement af artilleristillinger og endeligt et kraftigt bombardement af frontliniens skyttegrave. Kort efter angreb infanteriet bag en krybende spærreild fra artilleriet.

Offensiven sluttede ved Villers-Bretonneux, øst for det allierede kommunikationscenter ved Amiens, hvor de allierede formåede at standse den tyske fremrykning. De tyske armeer havde lidt store tab og kunne ikke længere opretholde sine forsyningslinier. Tyskerne nåede at erobre 3.100 km2 og havde avanceret op til 65 km, men havde ikke opnået nogen af ​​de strategiske mål. Over 75.000 britiske soldater var blevet taget til fange, 1.300 kanoner og 200 kampvogne blev ødelagt eller erobret. Offensiven havde ringe militær værdi, især da den ikke nåede at indtage Amiens og Arras. Ydermere havde de tyske elitetropper lidt store uerstattelige tab.Unavngivet

Det erobrede sønderskudte terræn var ikke alene svært at bevæge sig i, men viste sig også vanskeligt at forsvare efter de omfattende ødelæggelser fra Somme-slaget i 1916. Andre steder var infrastrukturen ødelagt og brønde forgiftet under den tyske tilbagetrækning i marts 1917.

Den tyske jubel over de indledende sejre blev vendt til skuffelse, da det blev klart, at angrebet ikke havde haft den afgørende effekt. Den fejlslagne offensiv markerede begyndelsen på afslutningen af Første Verdenskrig. Ankomsten af store amerikanske forstærkninger erstattede de allieredes tab, medens den tyske hær ikke var i stand til at komme sig over sine tab.

Den tyske fremrykning blev efterfølgende vendt til tilbagetrækning under det andet slag ved Somme i 1918 (21. august til 3. september), kendt som de allieredes 100 dages offensiv.

De opgjorte tab under forårsoffensiven er varierende . I perioden 21. marts til 30. april udgør de tyske tab (døde, sårede, savnede og tilfangetagne) iflg. en af opgørelserne 348,300. De franske tab i samme periode opgives til 92,004 og de engelske til 236,300. I alt. 328,304.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918