Leksikon

Senest ændret den 3. marts 2024 12:22

Denne leksikonside er opstået lidt spontant, efterhånden som læseres spørgsmål blev besvaret og det derfor var nyttigt at samle nogle af svarene ét sted. Forvent derfor ikke et udtømmende leksikon, for det rækker tiden og ressourcerne ikke til.

Der findes en del gode on-line leksika om Første Verdenskrig, og vi henviser derfor til dem.
1914-1918-online er et engelsksproget web-leksikon

Dette online leksikon kan også anbefales: https://encyclopedia.1914-1918-online.net/home/.

A

Afrika – Krigen i Afrika. Togo og SydvestafrikaKamerunKrydseren “Königsberg” og Paul von Lettow-Vorbecks guerillakrig.

Alfabetiske lister (= tyske lægdsruller 1864-1919) for de 4 sønderjyske kredse / amter Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa er scannede og tilgængelige på www.rigsarkivet.dk.
Se mere i filen, der ligger under “Digitale kilder ….” her på siden.

Altysk/Alldeutsch – se 1. akt af revolutionen og altyskerne

Apps – se Verdenskrigens spor

Artilleri – se også: Jernbaneartilleri og Marinestationen i Sønderborg

Aurillac, Krigsfangelejr. Bendtsen, Christina Sandal: De sønderjyske krigsfanger i Frankrig. (2016).

Se også den indscannede litteratur på litteratursiden.

B
C
D

Desertører (lister og fortegnelser over).

Digitale kilder til soldater i 1. verdenskrig (links)  –  Filen åbner i et nyt vindue som pdf-fil.  Opdateret marts 2024.

Drückeberger / Druckposten.

DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere

Dyrene i Den Store Krig

E
F

Faneed

Faneflugt – se Desertører

Faldne 1914-1918 med tilknytning til det sønderjydske område. Internt link til side med den seneste offentliggjorte liste fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot samt læsevejledning og forklaring på benyttede forkortelser.

Feltpost

Flammekaster

Flyvemaskiner

Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere (DSK)

Forkortelser. Links til diverse lister over tyske militære forkortelser.
Se evt. også siderne “Tjenestegrader og gradstegn” eller “Regimentsforkortelser”.

Forplejning

Forter og befæstninger i Belgien

Forårsoffensiven 1918 (Kaiserschlacht)

G

Gasmasker

Giftgas

Granater – se Artilleri

Granatchok

H

Hjemløse (statsløse)

Hjemmefronten

Hær, den tyske (Wikipedia)

Håndvåben

Håndgranater

I

Infanteriregimenter (tysk side)

Infanterivåben, se håndvåben

Invalidepension, psykiske krigsskader. Se: Thygesen, Aya: Krigshysteri og renteneurose (pdf).

J

Jernbane

Jernbaneartilleri – se også: Artilleri

Jernkors og andre tyske udmærkelser.

Julefreden (1914), sønderjyder og

Jyllandsslaget (tekst)

K

Kampvogne

Kavaleri

Kirkegårde, tyske militærkirkegårde

Kost og ernæring (hjemmefront)

Kriegsnagelungen (indsamling)

Krigserklæringer 1914-18

Krigsfanger (i Tyskland)

Krigsfanger, sønderjyder i allierede krigsfangelejre.

Krigsskader og behandling.

Kronborg – S/S “Kronborg” – liste over besætningen.

L

Lazaretter (krigsskader og behandling).

Luftskibe.

Luftskibe, besætninger (eksternt link).

Lægdsruller (tyske) – se under “Alfabetiske lister (= lægdsruller 1864-1919)“.

Lægdsrulle (danske, fra 1920):
I efteråret 1920 optoges alle mænd født i 1888 til og med 1902, der på dette tidspunkt var bosat i der sønderjyske område. De blev opført efter fødselsår og bopæl.  I listen er angivet om og hvornår den enkelte aftjente værnepligt i fremmed tjeneste. Datoerne inkluderer ofte også den aftjente værnepligt.
Link til scanningen af lægdsrullen 1920 på Rigsarkivet.
Liste over lægdsnumre ifølge anordning af 13. oktober 1920: Lægdsnummer, oktober 1920. Bemærk at tallene adskiller sig fra senere årgange.

Læreres militærtjeneste

Løn – se Soldaterløn

M

Marie – Blokadebryderen S/S “Marie”, historie og liste over besætning

Marine, tysk

Se også: Tysk flådeopbygning 1870 til 1914.

Marinestationen i Sønderborg

Marne 1914

Maskingevær

Militär Verdienstkreuz für Unteroffiziere und Mannschaften, vom Feldwebel abwärts – kaldes også “Pour le Mérite” for underofficere.

Minekrig

N
O

Ordbog, almindelige militære udtryk

P

Pigtråd

Postvæsen, se: Feltpost

Prostitution og moral

Psykiske krigsskader. Se: Thygesen, Aya: Krigshysteri og renteneurose (pdf)

Q
R

Rationering. Se: Kost og ernæring

Regimentsforkortelser

Regimentshistorier

S

Sanitetstjeneste og transport

Schlieffenplanen

Sikringsstilling Nord

Sikringsstilling Nord, Støtteforeningen for

Sikringsstyrken I Danmark 1914-1918

Skibsforlis 1914-1918

Skyttegrave

Skyttegravsfødder

Soldaterkost: Se: Forplejning

Soldaterløn

Somme 1916

Stålhjelmen

T

Tab

Tjenestegrader og gradstegn

To løver – studenterforening, der støttede desertører efter de var kommet til Danmark.  Se siden “Lister over sønderjyske desertører“.

Tunnel-krig

Tysk flådeopbygning 1870 til 1914.

Se også: Marine, tysk

U

Udrustning og uniform, infanteri

Se også: Maskingevær

Ultimatum, Østrig-Ungarns til Serbien 23.7. 1914

V

Verdenskrigens spor (Smartphone App)

Verdun 1916

W
X
Y
Z

Zeppelin: Se Luftskibe

Zeppelinbasen i Tønder

Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder

Støtteforeningen for Zeppelinbasen i Tønder

Æ
Ø
Å

19 tanker om “Leksikon”

  1. 22. nov. 2014 står der: 176’eren Hemming Skov fra Københoved.
    176’er bør stå i leksikon, for betydningen kendes af de færreste.
    Man kan også undre sig over, at angivelsen skulle være relevant.

    1. Hej Hans
      Vi har fulgt Hemming Skov siden august måned. Han tilhører Infanteriregiment 176, og den oplysning er relevant for de mange, der følger siden og selv har slægtninge, der har deltaget i dette regiment i krigen. Og den er også relevant i forhold til at placere ham mere præcist på et frontafsnit, hvis man skulle have lyst til det. Så det er at betragte som en serviceoplysning til særligt interesserede. Vi har knyttet et regimentsnavn til flere af de sønderjyder, vi følger, det gælder f.eks. også 86’erne H.C. Brodersen og Hans Petersen og flere andre.

      Man kan diskutere, om samtlige tyske regimenter og enheder bør stå i leksikondelen. Siden er under løbende udbygning. Den bliver drevet næsten 100% af frivillig arbejdskraft, så tingene kommer på siden, efterhånden som der er tid og kræfter til det. Leksikondelen vil blive udbygget i de kommende år. Mht. regimentsnumre og -navne, så findes der mange steder på nettet udmærkede sider med oplysninger om de enkelte regimenter, så vi har skønnet, at det ikke hørte til de emner, vi behøvede at prioritere allerhøjst.
      mvh
      René

  2. Hejsa
    Har en del billeder / oplysninger om min oldefar som deltog 1914-18, hvis det har nogen interesse vil jeg gerne sende billeder mm til jer, men har brug for en mail at kunne sende det til.

    Mvh

    René Lenskjold

  3. Jeg savner et opslag om optanter – Hans Christensen Bonde, der var født 1881 i Mommark/Lysabild og døde på et lazaret i Viyfwege 1915, var søn af en optant, og af den grund vel statsløs. Af mindebladet om ham fremgår, at det betød, at han ikke kunne deltage i ungdomsarrangementer og ikke kunne komme på efterskole eller højskole – og at han, da han blev tysk statsborger som 27-arig, måtte aftjene værnepligt. Jeg har fundet ham i lægdsrullerne (de alfabetiske lister), men kan desværre ikke læse, hvad der står om ham. Skulle statsløse optantbørn møde på session?
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18744597#241251,46056997

    1. Hej Inge
      Optantspørgsmålet er ret kompliceret. På ét eller andet tidspunkt får jeg vel tid til at skrive et opslag, men jeg har alt, alt for travlt for tiden.
      mvh
      René

    2. Som medlem af redaktionen på PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT, kan jeg oplyse at der i årbogen 2020, der er under udgivelse i denne måned (dec. 2020) bringes en artikel om optanter af seniorforsker og arkivar på Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen.

  4. Ok – jeg har prøvet at læse mig til reglerne og fik hjælp på http://www.slaegtogdata.dk til at tyde hvad der stod om H. C. Bonde i lægdsrullen, han søger om preussisk statsborgerskab før han bliver 20 år, men får afslag , og bliver streget i rullen. Han bliver så preussisk statsborger i 1907, da der er indgået en aftale mellem Danmark og Tyskland om optanternes børn.

  5. I persondata står min morfar Mathias Peter Damm som værende gift med Margrete Callesen. Morfars hustru var Ingeborg Callesen, mens søsteren blev gift med hans bror Rasmus Damm. Et tredje sæt søskende fra to nabogårde i Gøtterup ved Toftlund blev gift, nemlig Jacob Peter Callesen og Cathrine Damm.

    Tilføjet af Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot:
    Ovenstående kommentar hører til siden om Mathias Peter Damm (1895-1957.

  6. Jeg har en jernring fra min farfar, Ole Jensen, Gåskærgade 4, Haderslev, som var krigsfange i England. I den står der:
    “Eisen für Gold”. Jeg har fået at vide, at man tog hans vieselsring og gav ham denne ring i stedet, men jeg har ikke kunnet finde nogen oplysninger om denne praksis, og ingen har kunnet fortælle mig noget om det. Jeg har tværtimod fået at vide, at man ikke tog vielselsringe, da det var forbudt. Hvad er forklaringen?

    1. Hej Inger
      Tak for dit spørgsmål. Man blev ikke afkrævet vielsesringe, men det var muligt frivilligt at skænke sin vielsesring. Til gengæld fik man en jernring med indskriften “Gold gab ich für Eisen.” Du kan læse mere om disse ringe på tysk Wikipedia
      mvh
      René

      1. Tak for dit hurtige svar. Jeg har allerede tidligere været inde at se på det link, du gav mig, men jeg kunne simpelthen ikke tro, at min farfar frivilligt ville give afkald på sin vielsesring – og da slet ikke til tyskerne. I denne her ring står der også kun: “Eisen für Gold”. Det er min farmor, som fortalte, han skulle aflevere den. Jeg har aldrig snakket med ham selv om det. Min farfar blev i juli 1915 reklameret hjem for at hjælpe sin far med driften af bageriet, men i et brev til min oldefar af 4. oktober 1917 fra en af min farfars fem brødre, som alle kæmpede i krigen, står der: “Det er jo kedeligt, at Oles Reklmt. er bleven afslaaet denne Gang. Forhaabentlig har han lidt Lykke med den anden Ansøgning, saa de ikke henter ham mere i Aar. Alt imens kan han jo saa reklm. igen.” Hvornår de så “hentede” ham, ved jeg ikke, men han endte i engelsk krigsfangenskab. Måske har man ændret procedure i det sidste krigsår? Eller, hvis han virkelig frivilligt har afleveret ringen, har det måske været i håb om at slippe for at blive genindkaldt? Det bliver jo aldrig opklaret. Tak fordi du tog dig tid til at skrive midt i al travlheden.

  7. Et interessant emne. Jeg håber, at andre som måske har tilsvarende viden om guld byttet til jern, vil komme frem med erindringer.
    Jeg har prøvet at søge på vielsesring. Tilsyneladende er der ikke her på ‘StoreKrig’ hidtil skrevet noget, som kan belyse datidens praksis.

    – – –
    En helt anden side af sagen er: Hvad skulle guldet egentlig bruges til ?
    Jeg forestiller mig, at det har været til at købe varer i udlandet. At man har solgt guld (guldbarer) for at få udenlandsk valuta. Bl.a. til køb af mad og heste fra Danmark, og jernmalm fra Sverige.

    Det skrev jeg om i en kommentar i september 2017:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/10-september-1917-ved-de-allerede-faldnes-dyrebare-blod-og-ved-de-endnu-for-vort-faedreland-kaempende-soenners-elskede-liv/#comments

    Det kom der dengang ikke noget svar på.

  8. Det tyske militær havde et system til at vurdere mænds evner som soldater. Har lige læst om en, der til sesion fik betegnelsen KV2. Jeg mener at vide, at KV betyder noget i retningen af “krigsduelig”; men hvad betyder KV2?
    Der findes også betegnelser for dem, der i forskellige grader var egnede til garnisonstjeneste, og dem der var helt uegnede. Findes der en samlet fortegnelse over betydningen af alle disse forskellige gradueringsbetegnelser? Har ikke umiddelbart kunnet finde noget om det her i Leksikon.

    1. Hej Stig
      Mange tak for din besked. Jeg har desværre endnu ikke haft tid og midler til at lave en “lyd-side” her på hjemmesiden, hvor de mange lydoptagelser med sønderjyske krigsdeltagere kunne blive præsenteret på en overskuelig og anvendelig måde.
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918