Kategoriarkiv: Sønderjyder

7. maj 1915 – Flensborg Avis: “Et fald ved Skyttegraven”

Senest ændret den 13. januar 2020 23:27

Flensborg Avis meddeler:

Et Fald ved Skyttegraven. (Hmd.)
Cand. phil. Kristen Andresen, Søn af Gaardejer Johan Andresen i Ullerup, som siden Efteraaret har ligget ved Vestfronten, faldt forleden Nat paa en Patrouillegang foran Skyttegraven ned i en smal Løbegrav og brækkede Benet. Han ligger nu saa et Lazaret i Frankrig.

Fra Sibirien
Gæstgiver Borchers i Aabenraa har ifølge „Hejmdal” modtaget et Postkort, trykt paa Polsk, fra sin Søn, der er i russisk Fangenskab. Der staar paa Kortet, at han er paa March til Kurgan i Guvernementet Tobol i Sibirien. Kurgan er en Kredsby paa henved 8000  Indbyggere ved Enden af den vestsibiriske Bane.

Kommen hjem fra russisk Fangenskab
Kaptajn Nielsens Søn paa Dyrehave ved Aabenraa er uventet kommen hjem fra russisk Fangenskab. Han hørte ifølge en Bladmeddelelse til Damperen „Alpha’s” Besætning, som ved Krigens Begyndelse blev interneret i St. Petersborg. Hele Tiden har Civilfangerne saa godt som intet hørt hjemmefra. Først anbragtes de i et Skur i Nærheden af Byen. Befolkningen indtog tit en truende Holdning; men Vagtmandskabet værnede dem. Efter nogen Tids Forløb bragtes de til en By i det indre af Rusland, og fik Ordre til ikke at forlade Byen. 16 Civilfanger lejede et Skur, hvori de maatte erhverve deres Underhold ved at lave smaa Skibe i Flasker. Den russiske Behandling var aldeles ikke god. Deres Ejendele var røvede. Senere blev de understøttede af den tyske Hjælpeforening i Rusland, hvorved deres Stilling blev betydelig bedre. Nielsens Hjemsendelse skete paa Grund af en militær Attest for Uduelighed.

Krigsfange i Japan
Som Krigssange i Japan befinder sig, efter hvad der oplyses i den sidste Marine-Tabsliste, Skriver Christian Petersen af Øster Løgum. Han var i Tsingtav.

Faaet Jernkorset. (S. G.)
Postassistent
Ohlsen, Søn af Købmand H. Ohlsen i Vestergade i Haderslev, har faaet Jernkorset for fremragende Tjenester paa den vestlige Krigsstueplads. Ohlsen staar nu som Officersstedfortræder ved Østfronten.
Endvidere
har Forpagter Jørgen Petersen af Vandling faaet Jernkorset. Han blev Haardt saaret i Efteraaret.

Annoncer fra bagsiden af Flensborg Avis den 7. maj 1915
Annoncer fra bagsiden af Flensborg Avis den 7. maj 1915

2. maj 1915 – De faldne

Senest ændret den 15. august 2019 19:38

Böttger, Wilhelm Jakob Martin (GGR4/6) – Chorowice, Galizien.
Christensen, Paul Magnus (EIR3/10) – Poelcapelle, Belgien.
Jacobsen, Jørgen Matthias – (GGR1/5) – Staszkowka, Karpaterne
Krebs, Wilhelm (GGR3/10) – Gorliche-Tarnow, Karpaterne.
Leonhard, Jens (GRzF3/8) – Gorliche-Tarnow.
Nissen, Jens Jensen (LIR3/1) – Poelcapelle, Belgien.

Jens Leonhard (1882-1915) Sottrup
Jens Leonhard (1882-1915) Sottrup

26. april 1915 – De faldne

Senest ændret den 15. august 2019 11:40

Biermann, Peter  (RIR213/5) – Het Sas, Belgien.
Hansen, Jörgen Peter (IR76/2) – Vignenllis.
Ingermann, Christian Franz Nielsen (RIR213/9) – Het-Sas, Belgien. Belgien.
Ipland, Jacob Christian Christensen (IR86/5) – Nørre Hostrup, Egvad Sogn.
Jørgensen, Jens Jørgen (IR76/3) – Verdun, Frankrig.
Köhler, Hermann August Johannes (RIR215) – Steenstrate, Belgien.
Petersen, Hans Georg Andreas (RIR213/5) – Het-Sas, Belgien.
Petersen, Peter Thyssen (LIR11/1) – Bialy Lug, Rusland.
Thomsen, Karl Andreas (RIR215/11) – Lizerne, Frankrig.

Hans Georg Andreas Petersen (1884-1915) Sønderborg
Hans Georg Andreas Petersen (1884-1915) Sønderborg

22. april 1915 – De faldne

Senest ændret den 13. august 2019 19:16

Andersen, Peter Schmidt (RIR215/4) – Yser-Kanalen, Belgien.
Christiansen, Johannes – Het Sas, Belgien.
Clausen, Hans (RIR213/6) – Bixschoote, Belgien.
Clausen, Nis Peter (RIR213/9) – Het Sas, Belgien.
Godt, Karl Theodor (RIR213) – Het-Sas, Belgien.
Jacobsen, Magnus (RIR213/5) – Het Sas, Belgien.
Jegsen, Christian Thomas (RIR213/10) – Het Sas, Belgien.
Jensen, Johann Ludwig – Het Sas, Belgien.
Johannsen, Jep Jepsen (RIR86/2) – Cuy, Frankrig.
Lassen, Hans Jørgen Georg (RIR215/10) – Steenstraate, Belgien.
Marxen, Friedrich Wilhelm (RIR213/9) – Het Sas, Belgien.
Petersen, Carsten Peter (RIR84/7) – Steenstrate, Belgien.
Skou, Adser Brodersen (IR84/2) – Rethel, Frankrig.
Sørensen, Jens (RIR213/6) – Bixschoote, Belgien.

Mindesten. Broager Kirkegård Mindesten, Broager Kirkegård med brødrene Hans og Andreas Clausen
Mindesten. Broager Kirkegård Mindesten, Broager Kirkegård med brødrene Hans og Andreas Clausen

13. april 1915. “Do you speak english?” – “Hold din snut!”

Senest ændret den 21. august 2016 21:06

Anker Nissen og Nis Kock var om bord på blokadebryderen S/S Kronborg, der med dansktalende besætning skulle sejle våben og ammunition til de tyske tropper i Østafrika. Den 18. februar 1915 forlod de Wilhelmshafen. Men kort for ankomsten, 13. april 1915, blev de opdaget af en engelsk krydser.

Nis Kock fortæller:

Inde fra Land var der kommet en Robaad ud imod os, roet af Negre med en hvid Mand ved Roret. Den passerede os, da vi endnu havde lidt Fart paa, og den hvide Mand, hvis Ansigt næsten var skjult af en Tropehjelm, var øjensynlig i Vildrede med, hvad det var for et Skib, han havde for sig. Han satte Hænderne for Munden som en Raaber og prajede os tre-fire Gange, men først, da han kom os helt nær, kunde vi høre, at han foreløbig forsøgte sig med det engelske.

— Do you speak English? raabte han op til Tømmermanden, der stod og kiggede ned paa ham. Tømmermanden maa have følt sig irriteret over at blive tiltalt paa dette Sprog, som han og vi andre havde holdt os længst muligt paa Afstand fra. Han tog et ekstra Tag i Bukserne, satte en foreløbig Skibsrekord i Langspyt og svarede paa jævnt Sønderjysk: — Hold din Snut! hvorpaa han bed sig en ny Skraa.

Det, jeg kunde se af Mandens Ansigt, forvandledes fra Tvivl til et straalende Smil, og han raabte glædestraalende op til Tømmermanden: — Hurra — Sie sind Hamburger!! Hvortil Tømmermanden intet svarede og vi andre heller ikke sagde noget.

Endnu engang vendte vi os om som paa Kommando. For med en Helvedes Larm af skurrende, skruende, hvinende og hvæsende Lyde slog et glat Lag Granater ned i Vandet kun et lille hundrede Meter fra os, medens et Brøl af Kanoner rungede over Bugten og fik mig til at se mod Indsejlingen. Dér laa ganske rigtig den engelske Krydser med Bredsiden til, og i samme Øjeblik jeg saa derhen, blinkede det endnu engang fra Kanonerne, og et nyt Lag gik lige over „Kronborg“ . Granaterne passerede os som et Uvejr af  Mislyde og rejste en temmelig velordnet Stribe af Nedslag inde under Land i det lave mudrede Vand.

I et Glimt saa jeg Negrene i Robaaden vende om og ro mod Land i en rasende Fart, Aarerne gik som Trommestikker, og samtidig rungede det næste Brøl fra Kanonerne ind over Bugten.

Fra Kommandobroen hørte jeg Kaptajnens rolige Stemme: — Klar til at sænke Skibet og klar ved Baadene. Der slog en Salve ned tæt omkring Skibet, og jeg hørte et dumpt Brag mod Skibssiden. Det var jo nok den første Træffer. Jeg maatte hellere se at foretage mig noget, inden Træfferne blev mere almindelige. Jeg var paa Vej ind mod vort Rum for at hente nogle personlige Ejendele og et Fotografi af min Hustru, som jeg havde haft med paa Rejsen, men det var for sent nu. Fra Baadene blev der raabt til mig om at skynde mig lidt, og jeg vendte derfor om og løb over til Baadene.

Den, jeg skulde med, var allerede firet ned, og Folkene var ved at tage Plads i den. Det gik meget roligt for sig, uden det mindste Tilløb til Panik, skønt de engelske Salver faldt Slag i Slag og Skibet allerede var ramt flere Gange. Kaptajnen stod endnu paa Kommandobroen og raabte til en eller anden, hvordan det gik, og nikkede, da han fik et Svar nede fra Skibets Dyb. Det var sikkert Sænkningen af Skibet, det drejede sig om. Jeg bemærkede nu ogsaa, at Dækket var begyndt at skraane meget stærkt, og samtidig med, at jeg gjorde denne Opdagelse, slog et nyt Lag ned omkring os, en Granat sprang paa den anden Side Kommandobroen, og Splinterne hvinede til alle Sider. Det var dog ejendommeligt, at vor Dynamitladning, vore mange Millioner Geværpatroner og vore Granater til „Königsberg“ ikke havde ladet høre fra sig for længe siden.

Tanken om vor Ladning satte imidlertid Fart i mig, og et Øjeblik efter stod jeg i Baaden, som straks efter lagde fra. Det sidste, jeg saå paa Dækket, var et Par Mand i Færd med at hælde Indholdet fra nogle store Spande ud over Dækslasten. Det lugtede infamt af Petroleum, og nu blev jeg først klar over, hvor den Lugt stammede fra, som jeg havde bemærket om Natten. Petroleumsspandene havde staaet parat hele Tiden. Da vi kom nogle Meter fra Skibet, begyndte det allerede at brænde i Bræddestablerne fra for til agter, og jeg bemærkede, at Skibet laa meget dybt med Agterenden. Alle Bundventilerne maatte være blevet lukket op, siden vi havde faaet saa meget Vand ind paa et Øjeblik.

Der blev roet meget stærkt. Da vi var kommet et Hundrede Meter fra Skibet, lagde en anden Baad fra det brændende Skib, og der var én, der sagde: — Nu er der ikke flere tilbage. Skipperen tog sin Hund med.

Røgen fra det brændende Skib lagde sig som et Slør over Vandet, og det generede vel Englændernes Skydning noget. Det hindrede dog ikke, at alle de Granater, der gik for langt, slog ned i umiddelbar Nærhed af Baaden, og til sidst blev jeg klar over, at de ligefrem fyrede efter os. Da vi sprang i det lave mudrede Vand for at vade det sidste Stykke ind, skiftede Englænderne ved en eller flere Kanoner om til Shrapnel og skød direkte paa os. Jeg kunde høre de skarpe, skrattende Skrald oppe i Luften, der var helt forskellig fra de almindelige Granaters dumpe, rungende Bulder, og et Sekund efter hvinede en Byge af Blykugler ned over os og rejste Brakvandet i Hundreder af Sprøjt. Ganske køligt og nøgternt arbejdede min Hjerne og undrede sig over, at ingen var blevet ramt.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)

Anker Nissen fortæller:

Vi blev nogle timer forsinkede og nåede ikke kysten og målet som planlagt, da vi pludselig fik øje på en stærk røgsøjle fra et skib, der viste sig at være den engelske krydser Hyacinth. Vi blev straks opdaget og et skud for boven var signal til at vi skulle stoppe, men kaptajnen gav ordre til at lukke søventilerne og skibet kunne sætte farten op og nu fulgte en beskydning, hvorunder granaterne fløj os om ørerne. Heldigvis var de fleste forbiere, og da kaptajnen kunne se, at vi ikke kunne nå frem til Tanga, uden at blive indhentet, bøjede vi ind i Manzabugten.

Et stykke tid skjultes skibet af høje palmer, men fristen var kun kort, krigsskibet nærmede sig med stærk fart og nu fulgte salve efter salve, vort skib kom i brand, faren for en stor eksplosion var stor, søventilerne blev åbnet igen og skibet sat på grund, hvorefter ordren lød: Alle mand i bådene!

Det gjaldt om at komme hurtigst muligt bort fra skibet. Blev ammunitionen ramt, ville skibet ryge i luften — og vi med. Vi forsøgte a t ro mod land, men nu satte Hyacinth ind med schrapnellgranater, så vi måtte forlade bådene. 5 mand blev såret, derunder kaptajnen hårdt. Nu fik vi imidlertid også ild fra land, idet de indfødte tyske vagtposter jo ikke kunne ane hvem vi var; men heldigvis ramte de ikke — de fleste kugler går jo da forbi.

Det lykkedes trods alt dog os alle at komme i land, og et stykke inde i land, samlet under et træ på et højtliggende sted, kunne vi iagttage det brændende skib og englændernes forsøg på at komme om bord. Hen på dagen forlod de skibet, gik om bord i krydseren og forlod bugten vel menende, at skibet var udbrændt.

Nissen, Anker: Sønderjylland-Afrika retur (1962)

BlokadebryderenKronborg_ødelagt
S/S Kronborg – udbrændt

 

 

 

11. april 1915 – De faldne

Senest ændret den 8. august 2019 11:51

Bergmann, Fritz Christian (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Bundesen, Hans Nissen (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Hansen, Hans Jensen (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Hansen, Jørgen (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Martensen, Markus (IR84) – Schleswig, Tyskland.
Mohr, Peter Johannes (FR86) – Ouennevieres, Frankrig.
Schmidt, Carsten Nicolai Christian (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Schmidt, Nis Peter (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Stie, Jakob Lauritzen (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.

Mindetavle, Højer Kirke, med Hans Christian Riggelsens navn i venstre side lidt under midten
Mindetavle, Højer Kirke med Markus Martensen midt i højre spalte