Alle indlæg af MBN

24. august 1914 – De faldne

Senest ændret den 29. januar 2019 16:11

Lambertsen, Johann (FR86/3) – Maiseres, Belgien.
Nissen, Christian August – Vogeserne.
Nommesen, Nomme (IR150/8) – Frankenau.
Palmgreen, Thomas (GIR4) – Belgien.
Thomsen, Jørgen (FR86/12) – Mons, Belgien.
Todt, Friedrich Otto (FR86/5) – Mons, Belgien.
Trebitz, Ernst (IR85/7) – Mons, Belgien.

Mindesten, Løjt Kirkegård, med brødrene Thomas og Carl Palmgreen

23. august 1914. Slaget ved Tannenberg begynder

Senest ændret den 31. januar 2016 21:03

De russiske tropper fortsætter deres fremmarch ind i Prøjsen med to armeer, en fra øst og en fra sydøst. Efter slaget ved Gumbinnen synes den østfra kommende arme at have tabt pusten, mens den sydøstlige er under stadig fremmarch. Den nyudnævnte kommandør af den forsvarende og talmæssigt stærkt underlegne tyske 8. arme, von Hindenburg, beslutter derfor at sende størstedelen af sine tropper mod sydøst for at omringe og tilintetgøre den derfra fremrykkende russiske arme. Slaget ved Tannenberg har taget sin begyndelse.

1914-08-23 Hindenburg
Paul von Hindenburg

23. august 1914 – De faldne

Senest ændret den 18. januar 2019 18:38

Albers, Conrad (FR86) – Mons, Belgien
Andersen, Jørgen Lauritzen (FR86/2) – Mons, Belgien
Bertelsen, Jes Jessen(FR86/2) – Mons, Belgien
Brodersen, Karl Ludvig (FR86/3) – Mons, Belgien
Clausen, Thomas Jakob (LIR/11) – Bouinnes, Frankrig
Driver, Heinrich Theodor Martin Friedrich (IR85/9) – Mons, Belgien
Jacobsen, Jørgen Sønnichsen (IR84/8) – Mons, Belgien
Jessen, Jørgen (IR84/6) – Mons, Belgien
Jessen, Mads Peter (IR84/5) – Niny-Mons, Belgien
Jørgensen, Jens Peter (IR84/8) – Mons, Belgien
Krongaard, Peter Mathias (IR84/8) – Mons, Belgien
Mainka, Peter – Mons, Belgien
Matzen, Jacob (IR84/10) – Nimy, Belgien
Petersen, Peter Christian (FR86/2) – Mons, Belgien
Ravnsgaard, Carl Christian (IR84/7) – Nimy, Cuesmes, Belgien
Sievertsen, Christian Andreas (FR86/3) – Mons, Belgien
Skau, Jørgen (IR84/8) – Mons, Belgien
Thomsen, E.C. Heinrich – Belgien
Timmermann, Louis Frederik Waldemar (IR84/8) – Mons, Belgien

Mindesten, Starup Kirkegård for Jørgen Skau
Mindesten, Starup Kirkegård for Jørgen Skau

 

20. august 1914 – De faldne

Senest ændret den 15. januar 2019 19:25

Den 17. august  marcherede den russiske Njemen-armé ind Østprøjsen fra øst. Det kom til kamp ved Stallupönen (Nesterov, Rusland), og de underlegne tyske styrker blev tvunget til at trække sig tilbage. Njemen-arméens fremmarch fortsatte, men arméen blev den 19. august angrebet af tyske styrker ved Gumbinnen. Slaget varede til den 20. og endte med, at tyskerne endnu en gang måtte vige.

Bleeg, Andreas (GR5/11) – Walterskehmen, Rusland.
Christensen, Christian (IR61/10) – Gumbinnen, Østpreussen.
Clausen, Christian – Rusland.
Desler, Asmus (IR128/8) – Grünweitsch, Gumbinnen, Østpreussen.
Hansen, Hans Carl Heinrich Robert (IR21/8) – Gumbinnen, Østpreussen.
Hansen, Johannes Theodor (IR61/2) – Gumbinnen, Østpreussen.
Jessen, Knud Asmus (IR176/2) – Gumbinnen, Østpreussen.
Krogh, Jørgen Petersen (IR176/10) – Østpreussen.
Møller, Martin (IR128/12) – Grünweitschen, Østpreussen.
Weber, Franz Haven (IR128/3) – Grünweitschen, Østpreussen.

Johannes Theodor Hansen (1892-1914) Vollerup, Ulkebøl

18. August 1914 – De faldne

Senest ændret den 14. januar 2019 19:04

Blaschke, Anton Joseph (FR86/4) – Oplinter-Schaffelberg, Belgien.
Boldt, Hermann Albert – (FR86/4) Oplinter-Schaffelberg, Belgien.
Jørgensen, Jørgen – Graudenz, Tyskland.
Petersen, Nicolai Cornelius (IR86/7) – Tirlemont, Belgien.
Rudolph, Niels (FR86/7) – Tirlemont, Belgien.
Scharberth, Eduard Julius Karl (FR86/8) – Oplinter, Belgien.
Thomsen, Carsten Peter (FR86) – Oplinter, Belgien.
Zürmieden, Franz (FR86/7) – Tirlemont, Belgien.
Østergaard, Anders Thomsen Henry Charles (FR86/7) – Tirlemont, Belgien.

Niels Rudolph (1886-1914) Gråsten
Niels Rudolph (1886-1914) Gråsten

16. august 1914. Fæstningen Liége falder

Senest ændret den 30. januar 2016 12:28

Af Erik Ingemann Sørensen/MBN

Efter de intense og voldsomme bombardementer må de sidste fæstninger ved Liège til sidst overgive sig. Mange af de granater, der regnede ned over forsvarsanlæggene, vejede omkring 1.000 kg.

Generalløjtnant Gérard Leman, chef for forsvaret af fæstningen, der havde fået knust sine ben, skrev i sin dagbog:

”Da jeg så ud af et kighul, opdagede jeg til min rædsel, at fortet var faldet. Alt var et kaos af ruiner, mens kæmpetunger af ild skød op fra mit fort…” Læse mere fra Lemans dagbog her (eksternt link – engelsk)

1914-08-16 Lieges fald
Tyske officerer ved indgangen til et fort

Efter elimineringen af det sidste fort i befæstningsringen omkring Liége, kan den tyske hær nu påbegynde næste fase i Schlieffenplanen, der gå ud på ved en omgående manøvre gennem Belgien at falde den franske hær i ryggen.

6. august 1914. Den første faldne sønderjyde

Senest ændret den 28. januar 2016 21:22

Den første faldne fra Sønderjylland var den 22 år gamle Einjährig Freiwilliger Siegfried Thaysen fra Frørup. Han gjorde tjeneste ved Grenadier-Regiment Nr. 89, og stod ved afslutningen af sin soldatertid, da krigen brød.

Regimentet afgik allerede til opmarchområdet den 2. og 3. august, og overskred den belgiske grænse den 4. august. Det skulle deltage i angrebet på fæstningsringen omkring Liége, der spærrede for den tyske fremmarch gennem Belgien og dermed for den yderste højrefløj af det tyske angreb på Frankrig.

Om natten den 6. august trådte regimentet an til angreb mod forterne Liers og Pontisse, der trods mørket – men delvist understøttet af lyskastere – straks åbnede ild mod de fremrykkende tyskere. Regimentets tredje bataljon, som Thaysen tilhørte, faldt i et baghold i byen Herstal og mistede sin fane. I alt havde bataljonen den dag 20 faldne, en savnet og fire så hårdt sårede, at de senere døde.

/MBN

5. august 1914. Krigsfrivillige

Senest ændret den 28. januar 2016 21:19

Schleswigsche Grenzpost meddeler, at Oberprimaner Niels Jürgensen, søn af tømrer Jürgen Jürgensen, Haderslev,  har bestået sin nødeksamen. Han er antaget som krigsfrivillig ved Infanterie-Regiment Nr. 84.2014-08-05_Notabitur

Avisen meddeler samme dag, at antallet af frivillige stiger fra dag til dag, ikke kun fra gymnasiet og seminariet, men fra alle kredse træder unge til.

4. august 1914. Reservisterne strømmer ind

Senest ændret den 28. januar 2016 20:45

Det tyske militærmaskineri gik sin gang. Reservisterne strømmede til deres regimenter, som en ukendt landmand fra Haderslev-egnen under mærket “Chr.” berettede i “Almanak for Nordslesvig 1935”

Den 4. August forlod jeg Kone og Børn og mødte sammen med mange andre Reservister paa Kasernen i Haderslev, hvor jeg blev tildelt 84ernes 6. Kompagni. … Størstedelen af Reservisterne fra Haderslev Amt mødte ved 84ernes 2. Batl., saa der var mange dansksindede ved de fire Kompagnier, 5., 6., 7. og 8.

Der var stort Rykind paa Kasernen i de første Augustdage. Hver Dag kom der nye Hold til Indklædning. Vi Reservister blev blandet med det aktive Mandskab, indtil Kompagnierne var krigsstærke, det vil sige forøget fra 125 til 250 Mand.

Vi blev i Garnisonen i nogle Dage, og Tiden gik med Eksercits, Udmarcher i Omegnen, lidt Felttjenstøvelse og Skydning. Alt foregik i Grunden, som naar man i Fredstid var indkaldt til Efteraarsmanøvre.

Og jeg havde i Virkeligheden hele Tiden, lige siden jeg forlod mit Hjem, haft den Forestilling, at det kun var en Manøvre, vi skulde deltage i, eller en Prøvemobilisering. Det faldt mig endnu i disse Dage paa Kasernen i Haderslev ikke ind, at det var noget saa ubegribeligt som en rigtig Krig, vi skulde ud i. Jeg troede til det sidste, at Uvejret vilde drive over og det værste blive undgaaet.

Men jeg blev jo forholdsvis hurtigt belært om noget andet. Alvoren begyndte at gaa op for mig den Dag, vi fik udleveret skarpslebne Sidegeværer. Et uhyggeligt Instrument, der fremkaldte uhyggelige Tanker.

(Almanak for Nordslesvig, 69. årgang, 1935, s. 62-3).

2. august 1914. Tyske tropper besætter Luxemburg. Ultimatum til Belgien.

Senest ændret den 28. januar 2016 13:35

Klokken 03 overskrider de første tyske tropper grænsen til Luxemburg i biler og på motorcykler. Det sker ved Wasserbillig.

Tyske tropper kort før indmarchen i Luxembourg
Tyske tropper kort før indmarchen i Luxembourg

Klokken 06 ruller et pansret tog med 9 waggoner ind på banegården i hovedstaden Luxembourg. Den tilstedeværende luxemburgske officer overrækker tyskerne en officiel protest. Men han får at vide, at det er de tyske soldaters opgave, at sikre jernbaneforbindelserne mod franske tropper, idet man kan forvente et snarligt fransk angreb på Luxembourg.

1914-08-02 Luxembourg

Resten af dagen fortsætter de tyske soldater med at strømme ind i landet.

Besættelsen af Luxembourg er en central del af ”Schlieffen-Planen”, der går ud på at angribe Frankrig via Belgien.

Tysk ultimatum til Belgien

Den tyske ambassadør i Belgien, Klaus von Below-Saleski, afleverer et ultimatum til den belgiske regering:

1914-08-02 Kong Albert
Kong Albert I af Belgien

Da der er sikre forlydender om, at den franske hær vil marchere gennem Belgien for at angribe Tyskland, kræver Tyskland frit lejde gennem Belgien for tyske tropper. Et frit lejde vil efterfølgende – når krigen er slut – blive belønnet med skadeserstatninger. Endvidere anmodes den belgiske regering om ikke at give ordre til modstand, så man kan undgå unødvendige blodsudgydelser. Tysklands eneste formål var at forsvare sig selv. Man ville ikke på nogen måde besætte Belgien. Afsluttende krævede Tyskland svar på dette ultimatum inden for 12 timer. Dette kunne Belgien kun afvise. Se mere om det tyske ultimatum her

Erik Ingemann Sørensen

1. august 1914. Kosakker! Patruljevirksomhed i øst.

Senest ændret den 28. januar 2016 13:16

Skærmydsler ved den tysk-russiske grænse.

Allerede få timer efter den tyske krigserklæring overskrider en mindre russisk kosakpatrulje den russisk-tyske grænse i Østprøjsen og besætter postkontoret i den lille by Klein-Zwalinnen (Cwaliny Małe, Polen). i de følgende dage krydser både tyske og russiske patruljer grænsen.

1. august 1914. Kl. 18:00 – Tyskland erklærer Rusland krig!

Senest ændret den 28. januar 2016 13:06

Tyskland erklærer Rusland krig, angiveligt fordi russerne ikke har besvaret det tyske ultimatum fra 31. juli om indstilling af al mobilisering, hvis frist udløb kl. 12 den 1. august. Den tyske hærledelse har dog ingen planer om et umiddelbart angreb på Rusland. For at undgå en tofrontskrig skal syv af de planlagte otte tyske armékorps i et hurtigt fremstød besejrer Frankrig. Den tyske hærledelse regner med at kunne nå dette inden, den russiske hær har mobiliseret og er klar til angreb. Når den franske hær er besejret, vil de syve arméer kunne sættes ind mod Rusland, og man har derfor foreløbig kun afsat en armé til beskyttelse af den tysk grænse mod øst.

Den tyske krigserklæring:

Den kejserlige tyske regering har siden krisens begyndelse brugt alle midler for at sikre en fredelig løsning. I overensstemmelse med et ønske fremsat til ham af Hans Majestæt den russiske Kejser har Den tyske Kejser sammen med Storbritannien indvilliget i at fungere som mægler mellem kabinetterne i Wien og St. Petersborg, men Rusland begyndte uden advarsel en generalmobilisering af sine styrker til lands og til vands.

Som følge af dette truende skridt, som ikke kunne retfærdiggøres med nogen militære tiltag fra tysk side, blev Det tyske Imperium stillet overfor en alvorlig og umiddelbar fare. Den tyske regering var derfor tvunget til at gøre indsigelse til Hans Majestæt Kejseren over alle Russeres regering og til at insistere på et ophør af den førnævnte militære handling. Da Rusland har nægtet at efterkomme dette krav og da det ved denne nægtelse har vist at dets handling var vendt mod Tyskland, har jeg æren af, efter instruks fra min regering at informere Deres Excellence om følgende:

Hans Majestæt Kejseren, min ophøjede Suveræn, accepterer i Det tyske Imperiums navn udfordringen og betragter sig som værende i krig med Rusland.

(via www.verdenskrig.dk)

1. august 1914. Kl. 17:00 – Tyskland mobiliserer

Senest ændret den 28. januar 2016 13:04

1914-08-01 mobilmachung

Første mobiliseringsdag fastsættes til den 2. august, hvilket i de følgende timer meddeles de lokale myndigheder telegrafisk.

Kreisblatt Apenrade skriver:

Mobiliseringen er anordnet. Den 2. august 1914 er den første mobiliseringsdag. Samtlige militærpligtige personer, der endnu ikke har modtaget en endelig beslutning om deres militære forhold, skal straks at melde sig til nærmeste myndighed til registrering i stamrullen.

Alle værnepligtige kan af deres militærpas se, hvor og hvornår de skal møde. I grænseområderne indkaldes også straks landstormen, der består af de ældste værnepligtige – de 39- til 45-årige.

MBN/Inge Louise Klinge

31. juli 1914. Soldaterbrev fra Jeppe Østergård

Senest ændret den 27. januar 2016 22:02

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931.

31—7—1914.

Hvor to eller flere er samlet er krigen det eneste samtaleæmne såvel i byen som på kasernen. Alle lever i forventning om, hvad der vil ske. I byen råder en stærk krigsbegejstring, en stemning, der gir sig mangfoldige udslag. To nætter i træk ved midnatstid drager gennem gaderne vældige skarer såvel damer som herrer, syngende patriotiske sange og råbende hurra for hæren, kejseren og forbundsfællen. En krigserklæring vil blive modtaget med ildhu. —

Forlængst er alle troppeøvelsespladser rømmede, alle mandskaber, som var på orlov, indkaldte. En vagtkommando, som iaftes kom tilbage fra Graudenz, fortæller, at dær er de blanke våben slebne, patroner uddelte, alting færdig til udrykning. Vi er også inddelte til en mængde forskellige poster, og jeg skal til Bagpommern og hente heste.

Men det er alt kun den første dag. Senere skal vi nok alle komme med i første linje.

Hvad et væbnet sammenstød vil bringe af nød og elendighed, det går man helst let henover, da det kun gør ondt værre at tænke derpå. Endnu er krigen vel ikke uundgåelig, men udsigterne synes at blive ringere. Afgørelsen må falde i denne uge. Glider tiden endnu længere ud, er der tid til forhandling, og England er jo utrættelig i sine fredsbestræbelser.

Iaftes modtog jeg de kærkomne breve fra jer. Her er næppe muligt at samle sig til at skrive noget fornuftigt, men lad da alt være gemt i det ene ord tak. Det er godt at vide, at kærlige tanker krydser hinanden og forkorter den udvortes 1000 km store afstand.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 38)

30. juli 1914. Jeppe Østergård: “Aldrig har det været så kritisk som nu”

Senest ændret den 28. januar 2016 12:36

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931.

30—7—1914.

I formiddag har vi ingen tjæneste. Alle på stuen skriver breve hjem, og jeg blir også smittet af manien. Stort nyt er der naturligvis ikke at berette.

Byen var iaftes i vildt oprør, og begejstringen gik højt, da regimentet med fuld musik i spidsen drog gennem byen fra banegården til kasernen. I løbet af natten er to kompagnier rykket ud krigsmæssigt udrustet for at besætte Weichselbroen ved Dirschau. Forøvrigt arbejdes i det stille. Krigssager blir tilpasset og udleveret fra oplagsrummene.

Den almindelige mening er den, at vi i morgen rykker ud og går til grænsen. Hvordan det så videre vil gå, må afventes. Aviser har jeg idag endnu ikke læst, men jeg tvivler stærkt på et tilbage. Dag for dag har tingene tilspidset sig, overalt arbejdes der på mobiliseringen. Aldrig har det været så kritisk som nu.

Mine tanker ved alt dette tør jeg ikke betro papiret, da brevhemmeligheden i denne tid langtfra er sikret. Dog kan I så omtrent tænke jer min stilling. Men der er intet valg, og vi går med så friske og frejdige som nogen. Meget værre er det for dem, der må forlade familie, bedrift og alt. Jeg er løs og ledig, har ingen forpligtelser, kan udmærket undværes o. s. v.

Det er morsomt at lægge mærke til, hvordan de forskellige tar imod efterretningerne. Gennemgående er den ældre årgang mere rolig og mandskaberne i besiddelse af mere galgenhumør.

Rekrutterne føler stærkere de bånd, som binder dem til hjemmet og alle de kære. Af skrålhalsene er mange bleven underlig tavse — en stadfæstelse af gammel erfaring.

— Jeg er meget spændt på, hvad dagen endnu vil bringe. I morgen skal I atter høre mere.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 38-39)

F_A_von_Kaulbach_Germania_1914

29. juli 1914. Soldaterbrev fra Jeppe Østergård: “Lavinen er begyndt at rulle …”

Senest ændret den 28. januar 2016 12:36

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931. Den 29. juli var han netop kommet tilbage til Gdansk, efter at regimentet i nogen tid havde ligget i sommerlejr ved Arys, i dag Orzysz, Polen.

29—7—1914.

Ankom i aftes som fourer en dag før kompagniet til Danzig.

Her føler man sig mere vel, næsten en smule hjemlig.

For tiden er udsigterne ret kritiske. Det store spørgsmålstegn er Rusland, men netop nu udspredes på gaden flyveblade, at Rusland mobiliserer. I den tyske militærforvaltning bevares udadtil en overlegen ro, omend der på de ledende steder arbejdes med højtryk.

Forøvrigt tvivler ikke en eneste om, at den tyske mobilisering vil kunne gennemføres programmæssigt. Overalt på rejsen blev vi modtaget med begejstring, og også i Danzig er alle stemte for krigen. Man forsætter sig i en patriotisk rus.

Musikkapeller må stadig spille nationale melodier. Der udbringes hurraer for hæren, kejseren o. a., og vé den som ikke gøer med.

Overalt har man fornemmelsen: der må ske noget, spændingen må udløses. Englands velvillige mægling strander rimeligvis på Østrigs trang til handling. Lavinen har begyndt at rulle. Vil den standse eller rive alt med? Man hører almindeligt den vending: hellere nu end senere, den rådne fred er utålelig.

Jeg for mit vedkommende siger med: hellere nu end senere. På en varig europæisk fred kan dog ingen for alvor tro. Kendsgærningerne taler dog et ganske andet sprog. — Imorgen skal I atter hør nærmere.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 37-38)

Våbensøstre 6a49-328
Idealiseret fremstilling af våbensøstrene Tyskland og Østrig

28. juli 1914. Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig

Senest ændret den 27. januar 2016 14:12

Wien den 28. juli 1914

Den kongelige serbiske regering har ikke svaret på en tilfredsstillende måde på noten af 23. juli 1914, overgivet af den Østrig-Ungarske gesandt i Beograd, den kejserlige og kongelige regering ser sig derfor tvunget til at sikre sine rettigheder og interesser, og med det formål at gribe til våbenmagt. Derfor betragter Østrig-Ungarn sig herefter som værende i krig med Serbien.

Grev Berchtold

25. juli 1914. Serbien besvarer det østrig-ungarske ultimatum

Senest ændret den 27. januar 2016 13:57

Den serbiske regering accepterer stort set  alle de betingelser, som Østrig-Ungarn har stillet i deres ultimatum. Den vil dog ikke opfylde kravet om, at østrig-ungarsk organer i Serbien skal kunne medvirke direkte til bekæmpelse af undergravende virksomhed rettet mod Østrig-Ungarn, ligesom en direkte deltagelse i undersøgelsen på serbisk territorium af omstændigheder ved mordet på  ærkehertug Franz Ferdinand heller ikke kan komme på tale.