Ravnsgaard, Friedrich Christian Ferdinand (1891-1980)

Friedrich Ravnsgaard på tildelingsdagen for
Jernkorset II klasse i 1915

Persondata
Født: 02/12-1891, Toftlund, Toftlund Sogn
Død: 14/06-1980
Uddannelse:
Erhverv: Fotograf
Bopæl:
Hustru: Luisa Pfeiler
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1911
Udtrådt: 1913
Enhed: Jäger Bataillon Nr. 9 i Ratzeburg
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/08-1914
Udtrådt: 30/11-1918
Enhed(er): Reserve-Jäger-Bataillon Nr. 9, 3. Kompagnie
Rang: Sergeant
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse og “Tegn for sårede i sort”
Andet:

Friedrich Ravnsgaard var den yngste søn af førstelærer Ravnsgaard på Toftlund Skole. Han brødre Carl Christian Ravnsgaard (1887-1914) og Jørgen Christian Wilhelm August Jes (1886-1964) – kaldet Willi – deltog også i krigen.

Friedrich Ravnsgaard meldte sig som frivillig fra 1911-1913 og gjorde tjeneste ved Jäger Bataillon Nr. 9 i Ratzeburg. Straks ved krigens udbrud blev han indkaldt den 2. august 1914. Han deltog i fremrykningskampene i Belgien og Frankrig. I Belgien var han bl.a. med i gadekampene i Löwen i august 1914.

Friedrich Ravnsgaard var en ivrig fotograf og tog i løbet af sin krigsdeltagelse mange billeder fra fronten. En del af hans fotografier blev mangfoldiggjort som fortrykte feldpostkort. Et af de kendteste af hans fotografier er fra juni 1915, hvor zeppelineren L7 passerede Toftlund.  Friedrich Ravnsgaard har da haft orlov og tog billedet efter faderens ønske. Han havde opfordret skoleeleverne til at skrive til kommandanten på zeppelinbasen i Tønder om at overflyve Toftlund. Det skete den 15. juni 1915.

Friedrich Ravnsgaard billeder. Billeder PDF

Den 03.09.1915 fik Friedrich Ravnsgaard tildelt Jernkorset II Klasse.

Den 8. september 1916 udnævntes Ravnsgaard til Gefreiter. Den 21. december samme år avancerede han endnu en gang og blev udnævnt til Oberjäger. Friedrich Ravnsgaard blev under kampe i Rumænien den 31.12.1916 såret af et geværskud i venstre nyre. Han kom efterfølgende på feltlazarett Janka og via Bukarest til Tübingen i Tyskland. Her viste det sig, at han også havde pådraget sig plettyfus, en sygdom der fulgte i kølvandet på de dårlige hygiejniske forhold ved fronten. Efter nogle måneder på lazaret fik han garnisontjeneste i Ratzeburg.

I efteråret 1917 blev han igen sendt til fronten. Efter blot 2 uger måtte han tilbage til garnisontjenesten. Den 20. februar 1918 udnævntes han til Sergeant. Den 21. juni 1918 tildeltes han udmærkelsen ”Tegn for sårede i sort”. Han havde garnisonstjeneste, indtil han den 30.11.1918 blev hjemsendt.

I 1920 blev han gift Luisa Pfeiler. De fik datteren Hedvig.

Friedrich Ravnsgaard havde været landmand før krigen, men han måtte på grund af sit dårlige helbred opgive erhvervet. I stedet lod han sig uddanne til fotograf i Christiansfeld,

Han søgte adskillige gange om økonomisk hjælp fra Invalidenævnet, men mengraden blev sat til under 10%, og han fik hver gang afslag på sin anmodning.

I-akt lb.nr. 1371

Efter krigen

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918