Senest ændret den 4. juli 2021 19:09
Persondata
Født: 08/05-1892, Åstrup, Åstrup Sogn
Død: 24/06-1917, Vitry, Frankrig
Uddannelse: –
Erhverv: –
Bopæl: Flensburg
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): –
Rang: Unteroffizier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Han er begravet på soldaterkirkegården i Neuville-St. Vaast, Frankrig under efternavnet “Thermannsen”
Hans bror, Peter Hørlyk Termansen, døde 10/08-1915
Kilder
Kirkebog, fødte, Åstrup, LAA
Mindeblad, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-
Verlustenliste (09/07-1917)
Volksbund.de
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
Andreas boede i Flensborg.
En bror, Hans Sørensen Termansen, der selv blev såret som krigsdeltager, skriver 2 breve til Komiteen for Marselisborgmonumentet for at få sine brødres og sin kones brors navne med i monumentet.
(Broderen Peter Hørlyk Termansen: https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-t/termansen-peter-hoerlyk-1894-1915/. Svogeren Johannes Jensen Lund: https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/lund-johannes-jensen-1893-1916/)
Om Andreas skriver han:
Den ældste af mine brødre, Andreas Termansen, var født den 8. maj 1892 i Aastrup (Haderslev Amt). Han var gift ved krigens Udbrud og boede i Flensborg, han faldt 24.06.1917 i Frankrig og ligger begravet i Roye (ved Arras). I det sidste brev hjem skrev han, at han lå i Belonne ved Vitry og her er han så uden tvivl falden.
Andreas tjente ved Inf. Regt. 163, Garnison i Neumünster.
Broderen skriver yderligere om et forsøg på at få brødrenes navne med på en mindetavle i Flensborg:
”… da jeg kom hjem fra Felten, henvendte jeg mig til Pastor Muus i Flensborg – hvor jeg dengang ogsaa boede, med Anmodning om, at mine 2 Brødre ogsaa maatte blive optaget paa Ærestavlen i Kirken, dette nægtede han, thi han vidste, at jeg – som tilhørte hans Menighed – var dansk, han bebrejdede mig, at jeg ikke benyttede ham som Præst, men havde ladet mig vie af den danske Præst i Helligaandskirken og ligeledes havde jeg ladet mit Barn døbe af samme Præst, som hed Matthiesen. Jeg syntes da mine stakkels Brødre havde maattet lade deres Liv for Tyskland maatte de ogsaa tilkomme den samme Ære som de øvrige Soldater, men Præsten var af en anden Opfattelse”