4 tanker om “7. februar 1918 – De faldne”

  1. Jeg mener at min mormors bror Jacob Lind, som figurerer på mindestenen på Hoptrup Kirkegård døde den 1. februar 2018.
    Han blev ikke nævnt den 1. februar?
    Passer datoen ikke?

    1. Til Gudrun Juhl.

      Jacob Nissen Lind, født 13. januar 1892, der er nævnt på Hoptrup mindesten, dør af kvæstelser den 14. november 1918.
      Dødsdatoen er ifølge indførslen i Hoptrup personregister i 1921.

      Han får derfor først sin personlige side offentliggjort den 14. november 2018.
      På Hoptrup mindesten er angivet de faldnes fødselsdatoer, men ingen dødsdatoer. De er alene opført under årstallet for deres død.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

        1. Til Gudrun Juhl.

          Jeg kan ikke finde Jacob Lind i tabslisterne efter 1915, så hvornår han er såret er svært at sige.
          Den arbejdsgruppe, der har gennemgået alle Efterladtesagerne har ikke noteret noget om hvornår han blev såret.

          I de noter, der pt. er i min arbejdsliste står:
          Dåb fundet i Hoptrup KB. Civilt erhverv: Hjulmager (1912).
          NB: Dødsdato ifølge Hoptrup Vestre DBR (indført 1921) – dødsfaldet blev meddelt til DBR af faderen, der havde modtaget et telegram. Døde på ”Reserve-Lazarett Armee Feldlazarett No.- 170 i Charleville”.

          Ifølge Volksbund.de begravet på soldaterkirkegård Noyers-Pont-Maugis, syd for Sedan, Frankrig. Her angives dødsdatoen som 04-11-1918.

          Efterfølgende oplysninger ifølge ansøgning i Invalidenævnets Efterladtesager, sag E-00561, der er en ansøgning om efterladterente til forældrene Johannes Nissen Lind og Mette Marie Schmidt, Hoptrup sogn: Ifølge E-00561 død 01-02-1918.

          Efterfølgende oplysninger ifølge ansøgning i Invalidenævnets Efterladtesager, sag E-01936: Gift 1912 med Elise Marie Skau og efterlod 2 børn (født 1913-1915). Ifølge E-01936: død 05-11-1918.

          Vær opmærksom på, at dødsdatoen 14-11-1918 er ifølge dødsbiregisteret for Hoptrup vestre distrikt (se højre side i linket).

          Som du kan se af ovenstående, er der angivet forskellige dødsdatoer for Jacob N. Lind i de forskellige kilder.

          Hvis du vil se efterladtesagerne, hvor der muligvis er dokumenter, der angiver hvornår Jacob N. Lind blev såret, kan du se disse på Rigsarkivet i Aabenraa – du skal oprettes som bruger og bestille sagerne inden du kommer via Rigsarkivets website http://www.sa.dk.
          Husk at søge om adgang til sagerne på læsesalen (de er ikke digitaliserede) – det er normalt ikke noget problem at få lov til at se dem.

          Med venlig hilsen
          Hanne C. Christensen
          Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar til Gudrun Juhl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *