5. oktober 1917. De hjemløses stilling – og 45 pund tabt kød!

Rigsdagsmand H.P. Hanssen førte under krigen dagbog.I begyndelsen af oktober befandt han sig i Berlin.

Berlin d. 5. Oktober 1917

I Finansudvalget kaldte Heine mig i Dag ud til en Konference med ham og Landsberg om en Resolution vedrørende Hjemløses  Militærpligt [dvs. indbyggere uden noget statsborgerskab., RR]. Heine bad mig først om at gøre Rede for de danske Hjemløses Stilling.

Jeg sagde, at den Sag var ordnet, men gav ham en Fremstilling af de svenske Hjemløses Stilling.

Han viste mig derefter et Udkast til den paatænkte Resolution, som gik ud paa, at Personer, som ikke var fødte i Tyskland, og før havde haft Statsborgerret i fjendtlige Lande, skulde hjemsendes, hvis de var indrullerede i den tyske Hær.

Jeg betegnede den som ikke vidtgaaende nok, idet jeg særlig henviste til de i Tyskland fødte Efterkommere af andre Landes Statsborgere, der var fødte indenfor den i Reglen tiaarige Frist, der forløb, før Faderen og med ham ogsaa det mindreaarige Barn mistede sit Statstilhørsforhold.

Efter at vi havde drøftet Sagen indgaaende, formulerede Heine derefter en ny Resolution, hvorefter alle Personer, som før har haft en anden Statsborgerret, skal løslades af Hæren, og en Eventual-Resolution, hvorefter alle Personer, som før har haft Statsborgerret i krigsførende Lande, skal hjemsendes.

Det lykkedes senere at faa Resolutionen vedtaget i Finansudvalget,
oven i Købet med betydeligt Flertal.

Som Følge deraf vil en hel Del Efterkommere af Svenskere, ikke blot fra Nordslesvig, men ogsaa fra Landene langs med Østersøkysten, blive fritagne for Militærpligten og hjemsendte.

Under Debatten om Forslaget henviste Kunert til, at jeg havde indlagt mig den Fortjeneste først i Rigsdagen under Behandlingen af Loven om Statstilhørsforholdet at have henledet Opmærksomheden paa dette vigtige Spørgsmaal. Erfaringerne i Dag har atter indskærpet mig, hvor nødvendigt det er, at jeg altid ei paa min Post.

Aftenen tilbragte jeg med to nordslesvigske Soldater, som er afkommanderede her til Berlin. Den ene, Sørensen fra Kristiansfeldegnen, fortalte en morsom Historie om en Mand fra hans Egn, der var kommet hjem fra Fronten efter derude at have tabt 45 Pund i Vægt.

En Dag gik han ind til Slagteren paa Kristiansfelt, som har Monopol paa at faa Kød fra Danmark, og spurgte, om han havde 45 Pund Kød.

– Slagteren svarede Ja.

– Men det skulde være i et Stykke.

– Vel, svarede Slagteren, skilte et stort Stykke fra en Bagfjerding, afvejede det, og lagde det paa Disken.

– Manden stod tavs, og betragtede det nøje.

– „Hvor maa jeg bringe det hen?” spurgte Slagteren.

– „Ja, jeg vil ikke købe det,” svarede Manden, „jeg vil kun se, hvor
meget det er, jeg har tabt. Det er i Grunden et stort Stykke. Farvel og Tak!”

H.P.  Hanssen: Fra Krigstiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *