Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var et såkaldt “danskerregiment”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det. Efter indsatsen ved Arras i april 1917 fik regimentet en kort hvilepause.
Togene førte bataljonerne bort fra slagmarken ved Arras over Cambrai til Caudry, en lille by 13 km sydøst for Cambrai. Her blev regimentsstaben. Bataljonerne nåede efter en kort march til deres hvilekvarterer: I bataljon i Caullery og Selvigny, II bataljon i Ligny, III bataljon i Caukkery, store velhavende landsbyer syd for Caudry, som bød på gode og rummelige kvarterer.
Ved nogle dages hvile blev det indre menneske restitueret, ved bad og aflusning i Cambrai og Caudry også det ydre. Samtidigt blev der igangsat rengøring og istandsættelse af beklædning, udrustning og våben, derpå de sædvanlige appeller, og så begyndte så at sige livets alvor igen, eksercitsen. Nogle reglementsøvelser genoprettede den nødvendige disciplin, og så blev erfaringerne fra de seneste kampe evalueret. Skyttegravskamp blev afprøvet i øvelsesværkerne, uddannelsen af stormtropper blev genstand for særlig omhu, der blev skudt både med og uden gasmaske. Frem for alt kom bevægelseskrigen til sin ret igen. Bataljonerne øvede beredskabsreservens opgaver, hurtig spredning i formationer, march mod bestemte mål, indtagelse af landsbyer og andre støttepunkter, overraskelseskampe. Kompagnifester frembragte igen stemning og fornyet latter. De var, som i øvrigt hele hvileperioden, begunstiget af herligt forårsvejr.
Den 2. maj ønskede den øverstkommanderende for hærgruppen, kronprins Rupprecht af Bayern, at hilse på Arras-kæmperne. Ved Beauvois stillede 18. division sig, så vidt som de havde deltaget i de seneste kampe (thi der var allerede indtruffet erstatningsmandskab), op i en mægtig firkant. Kronprinsen, kommandøren for 2. armé, excellence von der Marwitz, samt general von Blottnitz skridtede fronten af, så takkede kronprinsen divisionen for dens seje udholdenhed.
Desværre var hviletiden knap tilmålt. Allerede efter 10 dage, den 5. maj, brød I bataljon op, og de andre bataljoner fulgte i de næste par dage. Marchretning mod vest til den nye Siegfried-stilling. Det afsnit af denne stilling, i hvilket regimentet skulle indsættes, lå ca. 12 km syd for Cambrai, før det punkt, hvor den store hærvej, der fører fra Cambrai sydpå til Peronne og St. Quentin, deler sig. Ved denne højtliggende vejgaffel ligger gården La Pavé, fra hvilken man har et mægtigt udsyn såvel mod syd hen over den engelske stilling som mod nord til Cambrai. Besiddelsen af denne vejgaffel, der udgjorde en vældig fordel, var sikret af fem stærkt befæstede linjer. Men det kom også an på at holde modstanderen væk fra vore linjer så længe som muligt og beherske forterrænet.
Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918