4. juli 1917. “Bare du hører fra os – ellers bliver det dig da alt for tungt.”

Senest ændret den 7. juli 2017 19:49

Lorens Lorenzen Hansen fra gården Højvang ved Skodborg blev indkaldt i efteråret 1916. Han var da 41 år gammel og led af lungetuberkulose. Han skrev sammen med hustruen Kirsten, der var alene med tre børn på 10, 8 og 2 år og måtte passe gården ved hjælp af den russisk krigsfange Wilhelm og hjælp fra en indkvarteret vagtsoldat.

Højvang onsdag aften d. 4. juli 1917.

Min kære Lorens!

Det er i grunden sengetid; men jeg synes du skal have en lille hilsen oven på dagens byrde og hede.

I dag har der været temmelig uroligt her. Helt fra morgenstunden kl. 7 til aften 8.45 er der blevet arbejdet på pumpen. Mads Jensen, Simon og bror Mads kasserede Hansens og mine planer om pumpen. Jeg lod så dem råde.

Nu står pumpen i hestestalden med munden ud over vandingstruget.

Døren til fodergangen skal vendes, så den går ind på fodergangen. Ellers kan den ikke lukkes op for pumpen. Denne pumpe er betydeligt billigere end den anden, da den ikke er frostfri; men det er jo ikke nødvendig i stalden. Så står den så højt med munden, at vi kan hænge en rende under og pumpe vand ud i et kar i gården, når vi f. ex. skyller tøj. Den gir godt vand, men går lidt træg i førstningen.

Selve pumpen koster 38 Mark, med rør og arbejdsløn i det hele 103 M. Det blev billigere end den anden.

Ja, dækket er ikke over brønden endnu. Den skal Mads Jensen lave hjemme i morgen [og] kommer så fredag og sømmer det på og lægger stenbro omkring brønden. Grøften med rørene er heller ikke tildækket endnu.

Nu kan vi da vaske i morgen for vandet om at gøre. Der er endnu en del vand i brønden skønt det har været tørt. Det var et temmelig stort arbejde at få træpumpen op; men den måtte jo give op omsider.

Mads hentede pumpen i Jels og købte ved samme lejlighed en til sig selv for at mildne lidt på og få en anden pumpe end den bestilte. Han måtte vente en tid i Jels og fik ved samme lejlighed sko under Frits. –
Nu tager søvnen mig og jeg vil i seng.

Torsdag morgen.

Nu er vi så vågne igen og skal have storvask – uden sæbe. Vi har fået noget nyt, dyrt Ersatz at vaske i. Bare det nu er lidt bedre end det sidste.

Der er stor glæde over pigebørnene i de her dage over hvad der er i vente. Kirstine Langetved [syerske/KM] var her i aftes. De får hver en ny kjole til på søndag, så nu synes de da, det lader til at blive alvor, at de må komme med [på besøg hos Lorens/KM]. Kirsten Grethe ville ellers absolut med morbror Mads hjem i går.

De nye grise eller ungsvin, jeg har fået, synes de alle godt om og vil gerne vide prisen på dem. Vi får valle fra mejeriet nu. Det får de det meste af og så en lille slat mælk i. Vi får vist to spandfulde om ugen nu. Det ordner Simon [nabo og mælkekusk/KM], som har en spand med hver dag og fordeler det så rundt i nabolaget efter som forbruget er.

Nu har vi endda nogenlunde græs igen, så køerne får ingen hø, kun 2 gange halm ved siden af.

I disse dage står roearbejdet stille, så i dag skal Wilhelm [karl/KM] alene i dem. Han har rykket det værste ukrudt op med hånden i runkelroerne og skal nu i gang med hakken. Hvordan vi får dem renset eller hyppet, når du ikke kommer, forstår jeg ikke. Det er på høje tid for kålrabiers vedkommende, da de snart lukker rækkerne. Gulerødder blev vi heller ikke færdige med. Det er slemt, for de står i stampe i ukrudt. Sukkerroer står fint.

Mads Jensen lavede en krybbe til følhoppen, og den blev foreløbig gjort fast i roekælderen. Der skal den bo, indtil du kommer på orlov, for du må da sikkert snart komme?

Jeg ved slet ikke, om du får mine breve, da jeg ikke har hørt fra dig en hel uge. … hvad der er i vejen for dig forstår jeg ikke. Hvis du er syg, syntes jeg du [fik] nok sendt en hilsen alligevel? Bare du hører fra os – ellers bliver det dig da alt for tungt. Det er trist nok, synes jeg, at du ikke kan komme hjem selv og se sagerne lidt til gode.

Hvor længe Wilhelm bliver, ved jeg ikke. Det afhænger vel lidt af, hvor længe jeg kan holde ud at gå og bøde på hans forsømmelser rundt om, for det må jeg hver dag, snart hist, snart her. Der kan godt gå en ko i kornet ved siden af, hvor han arbejder. Han går ikke hen og trækker den bort af sig selv.

Nu må jeg nok slutte og hen og hive i vasketøjet. Andrea [tjenestepige/KM] går fremdeles og hiver ad [skranter?] – en dag går det lidt bedre, en anden ringere.

Jeg skal hilse fra pumpeselskabet i går. Så kun en kærlig hilsen fra os alle og på snarlig gensyn
din K.

(Dette er det 6. brev, jeg sender, uden at vide om du modtager dem)

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og hjemstavnsarkivet i Skodborg. Kommenteret af Keld Mortensen (KM).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *