29. november 1917 – Martin Kümmel: “det er nu denn 3. Sön die mister i Krigstid”

Senest ændret den 17. december 2017 21:04

Martin Kümmel fra Bedsted gjorde tjeneste ved Infanterie-Regiment Nr. 464, der i begyndelsen af november blev trukket ud af Flandern og kom i stilling i Siegfreidstellung ved St. Quentin. Herfra skrev han til pastor Nic. C. Nielsen, som i 1912 havde konfirmeret ham.

Origny. 29.11.17.

Min kjäre Herr Pastor!
Först siger jeg dem mange tak for deres Brev som jeg har modtaget. Mange tak for deres Mark som var hoslagt, en Soldat kann jo altid bruge Penge. Jeg har det ellers godt og er sund og rask og haaber det samme om dem. Det har jo vist allerede begündt at blive koldt derhjemme hos Edder, her gaar de end[d]a nogenlunde. Gud give at vie maatte faa en mild Vinter, for det er ikke ofte saa ledt faar vore kjäre Kamerater som skall ligge ude Nat og Dag.

Vore Kompagnie er i Stilling; jeg er bag Fronten paa Fliegerwache, ja Gud er inderlig godt i mod mig; vaar har han ikke fört paa underfulde Veje in[d] til Idag. Ja vie have en stor Gud blot vie mere maatte klamre os til ham i Nödens Tider, og vaar der end er, ja man mangler ofte Guds Ords forkündelse menn Herren vill velsigne sit Ord rigelig vor mig.

Ja det er en stötte at have en troende Kamerad, Doktor Mahlers Sön det er en meget var Christen, han bekjender meget sin Frelser, blot vie mere og mere motte bekjende vor Frelser at vore kjäre Kamerader motte komme til at erkjende at die er paa Fortabelsens Vej, ja vaar skreckelig er det at tänke at die gaar ind i denn Evige vortabelse. ja vaar mange gaar ikke vortabt dersom die ikke vender om. Det gjälder om at holde fast og blieve troj in[d]til enden. Maatte denne Krieg dog väre til stor velsignels at mange i denne Krieg maatte har fundet deres Frelser.

Ja jeg har liege mo[d]taget det sörgelige Budskab at min kjäre Vetter er död Eduards Löbners Sön, det er nu denn 3. Sön die mister i Krigstid, ja vie vorstaar ikke altid Herrens Veje. Herren vill tröste dem, og give dem Kraft til bäre det, et er dog det herligste at vie viede vaar han er gaaet hen, vie sehs jo igjen. Ja her paa denne Jammerdal er der jo kun Nöd og Elendighed.

Ja vor kjäre Ven og Broder Hans Holm motte jo ogsa tidelig herfra, jeg var sammen med ham paa Urlau[b], jeg var meget glad vor ham, kunde vorstaa at han var en var Christen, og nu er han hjeme hos Herren, lader os ogsaa, jage derefter at vie ogsaa kommer derhen, der var der ingen Sorg og Krig men der er kun gläde. Ja motte denne Krieg dog snart faa en Ende. Peter Geil har jeg ikke talt [med] i lang Tid da die ikke liegger her hos os. Jeg har mo[d]taget Jernkorset. Slutter nu denne gang,

Guds Fred og en Venlig Hilsen fra din Ven og Broder
Martin

(P116, Arkivet ved Dansk Central Bibliotek for Sydslesvig)

2 tanker om “29. november 1917 – Martin Kümmel: “det er nu denn 3. Sön die mister i Krigstid””

  1. Jeg har bemærkninger til det religiøse indhold i relation til Indre Mission, men her først om de nævnte personer:

    1. Doktor Mahlers Sön
    2. Vetter (= fætter) Eduards Löbners Sön
    3. Hans Holm
    4. Peter Geil

    Ad 2: Det er Christian Jensen Løbner, født 22. maj 1898. Han døde af sygdom under en orlov, 15. november 1917. Han havde en nyresygdom allerede da han blev indkaldt. Faderen var Eduard P. Løbner.
    De 2 faldne brødre er Johannes Jessen Løbner og Peter Nielsen Løbner, se
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/loebner-johannes-jessen-1893-1915/
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/loebner-peter-nielsen-1891-1916/

    Ad 3: Hans Holm må være Hans Rasmussen Holm, født i Arndrup 30. dec. 1896, død 5. okt. 1917.
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-h/holm-hans-rasmussen-1896-1917/

    Ad 1 og 4: Har nogen et bud på, hvem det kunne være ?

    2 af Peter Geils breve er gengivet her på ‘StoreKrig’:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/23-juni-1917-peter-geil-mange-doede-der-og-en-haesslig-lugt-fyldte-luften/
    https://denstorekrig1914-1918.dk/5-september-1917-peter-geil-%c2%bd-stunde-gingen-wir-mit-der-gasmaske-um/
    Kunne det være Peter Mathias Jensen Geil, født 15.6.1900 i Roager ? Mon ikke han har været for ung til at passe ind i Martin Kümmels breve og Peter Geils egne breve ?

    – – –
    Ud fra brevets indhold vil jeg mene, at Martin Kümmel var indremissionsk, og det må hans forældre / familie også have været. Med hjemsted i Bedsted er dette sandsynligt, for i dette sogn havde Indre Mission særlig mange medlemmer / tilhængere.
    En del beretninger her på ‘StoreKrig’ giver ikke rigtig mening uden dette perspektiv. Det var ikke bare en stor del af den sønderjyske befolkning, som tilsluttede sig den ‘vækkelse’, som Indre Mission var udtryk for. Også mange præster var indremissionske (i større eller mindre grad).
    De missionske familier førte et andet liv end ‘de andre’. Fx bad man bordbøn, og deltog ikke i dans og sport. Det nationale sindelag var heller ikke vigtigt.
    Min mors familie er fra Bedsted. Min mor blev født i 1905. De ægte missionske måtte ikke læse aviser, i hvert fald ikke almindelige aviser. Min mor fortalte flere gange, om hvordan de unge missionske, som arbejdede hos købmanden, kiggede langt efter de aviser min mor og andre havde i bunden af kurven. (Dvs. den gamle avis, som man havde foret kurvens bund med).

    Det ville være nyttigt, om der her på ‘StoreKrig’ kunne være lidt generel orientering om Indre Mission dengang for 100 år siden. Det kunne måske stå i ‘Leksikon’, måske under opslaget ‘Hjemmefronten’.
    Det der interesserer mig, er forskellen i livsførelse. Hvad man skulle / måtte, og hvad man ikke måtte. Skellet kunne skabe splittelse. Senere, da der blev bygget forsamlingshuse, var det almindeligt, at dér kom de missionske ikke.

    Grænseforeningen har et par opslag om Indre Mission:
    http://www.graenseforeningen.dk/indre-mission.html-0
    Om Indre Mission.
    http://www.graenseforeningen.dk/node/4798#arbejderbevægelsen
    Om Arbejderbevægelsen, Indre Mission og afholdsbevægelsen.

    Det er vigtigt at forstå, at Indre Mission arbejdede (og stadig i nutiden arbejder) på folkekirkens grund. (Folkekirke i Danmark. Jeg ved ikke, hvad den prøjsiske / tyske, officielle statslige kirke blev kaldt).

    Henning Haugaard har i hæfte 10 i sin serie “Brudstykker af Bedsted Sogns Historie” (se http://www.bedstedsogn.dk/historie.html ) en fin beretning om Indre Missions historie i Sønderjylland og om Bedsted missionshus fra 1896.
    Her står: “I 1886 stiftedes “Kirkelig Forening for I. M. i Nordslesvig”, og dens første formand blev Nic. C. Nielsen, der senere blev præst i Bedsted.”

    Martin Kümmels brev er jo netop til pastor Nic. C. Nielsen.
    Om Nicolaj Christian Nielsen skriver http://denstoredanske.dk :
    1873 blev han sognepræst i Højrup, 1888 i Sommersted, 1906 i Tandslet, 1911 i Bedsted og 1916 i Oksenvad.

    Henning Haugaard skriver også om tidsskriftet “Sædekornet”, der i 1883 blev startet af præsten Hans Tonnesen. Allerede året efter blev det trykt i 8000 eksemplarer.

    – – –
    Præst / pastor Nic. C. Nielsen var altså indremissionsk, og det gælder også andre af datidens præster i Bedsted.
    Det har forkyndelsen sikkert båret præg af. Nogle af de begreber, som Martin Kümmel skriver om, såsom Fortabelsens Vej, har man nok også kunnet høre om i kirken, og ikke alene i missionshuset.

    1. Hej Erik
      Tak for dine kommentarer. Jeg vil her nøjes med at besvare én af dem:
      Det er et meget spændende emne, du griber fat i, nemlig soldaternes tro. Vi har på siden et “tag” om “tro”, men du har fuldkommen ret i, at det fortjente en grundigere undersøgelse. Nogle soldater mister deres tro, andre styrkes tvært imod. Det er (mig bekendt) aldrig undersøgt videnskabeligt på et sønderjysk materiale – og der er ellers rigeligt af det! Så skulle der sidde en studerende derude og mangle et specialeemne eller en anden med lyst og evner til at trænge ind i dette interessante spørgsmål, så må man meget gerne tage bolden op. Vi kan i hvert fald tilbyde hjælp til at finde en hel del materiale!
      mvh
      René

Skriv et svar til Erik Sommer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *