En tanke om “27. januar 1917 – De faldne”

  1. Mindestenen i Oksenvad er en meget stor sten. Jeg har ikke kunnet finde noget om størrelsen, men højden må nok være næsten to og en halv meter.

    I henhold til http://www.denkmalprojekt.org/2008/sommersted-oksenvad_wk1_dk.htm er der 37 navne på stenen.

    http://www.sommerstedsogn.dk/files/manager/oksenvad%20kirke.pdf er gengivet en tekst fra 2001 om Oksenvad Kirke, skrevet af forhenværende sognepræst i Oksenvad Jørgen Jensen:

    “Drejer vi nu igen til venstre – ad Vadstedvej – kommer vi hen til den store mindesten for de hen mod fyrre soldater fra Oksenvad sogn, som faldt i 1. verdenskrig. Der boede – og bor stadig omkring 800 mennesker i sognet.”
    “Den store sten blev fundet på Ørsted Mark, men man måtte til sidst have hjælp fra militærets ingeniørtropper til at få den transporteret til den gamle brudeplads lige uden for kirkegården, hvor den nu står. Et sted, som ifølge pastoratskronikken skulle være “som en lille kirkegård for sig”, og som tidligere var omgivet af en hæk med en låge af smedejern.”

    De 37 døde ud af sognets dengang nok ca. 400 mænd svarer til 1 for hver 11 mænd. Tænkes på tallene alene for mænd i den soldatduelige alder, er tabet endnu mere skræmmende. Og for en generation af kvinder har det været svært at finde en ægtefælle.
    (Indbyggertallet i sognet er nu ca. 600).

    Det er til at forstå, at man har gjort meget ud af at skaffe en særlig stor sten som mindesten.
    Billeder fra udgravningen og transporten af stenen kan ses på http://lokalhistorie-oksenvad.dk/mindesten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *