23. september 1914. Landwehr-Division Goltz forbereder angrebet på Ossowjez

Senest ændret den 5. februar 2016 15:54

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under Landwehr-Division Goltz, som var en del af den 8. arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner senere på efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

Landwehr-Division Goltz (Go. på kortet) havde fået til opgave at forberede et artilleriangreb på byen Ossowjez. Artilleribeskydningen var planlagt til den 26. september, hvor størstedelen af artilleriet skulle komme med tog fra Königsberg.

Men da 3. Reserve Div., som stod ved Augustow, ikke kunne komme længere frem og 1. Armekorps heller ikke kunne åbne vejen, skulle Ldw.Div. Goltz overføres til 1. Kavaleri-Brigade til beskyttelse af den højre flanke ved Suwalki.

Den 23. september afværgede Ldw.Div. Goltz et angreb fra det russiske kavaleri ved Schtschutschin, så derfor overtog 1. Kavaleri-Brigade sikringen af den højre flanke. Den 24. september overfløj luftskibet ”Z IV” fæstningen Ossowjez og fastslog, at den var fuldstændig omgivet af vand og sump.

1914-09-19 Lage in Ostpreussen am 19.9.1914 - Skizze 11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *