Peter Rossen, Rurup, gjorde krigstjeneste som armeringssoldat. Hans regiment lå ved Berry-au-Bac.

En Dag i Marts Maaned kom der Besked om, at naar nogen ønskede sig afløst, kunde han blive det, Vi, der havde været derude, da der var et Ælte uden Lige at gaa i, og som nu saa Foraaret paa Vej, vilde hellere blive end gaa den lange Vej derud om Aftenen og tilbage om Morgenen.

En Del blev dog afløst, og andre kom ud til os; men de, der lod sig afløse, fortrød det bitterligt bagefter, for Marchen frem og tilbage foregik ikke uden Tab. Vejene blev nemlig belagt med Spærreild.

En Dag, en Søndag, blev Lange og jeg enige om at gaa tilbage og købe os noget. Vi gik ind til Goignicourt og købte, hvad vi manglede og kunde faa,

Vi havde dog ikke omtalt, at vi gik, og paa Tilbagevej en blev vi beskudt. Vi skulde over en Eng, hvor Aisnefloden slog en Bugt. Vi gik lige til. En Spærreballon hang deroppe i Luften, men vi gik enkeltvis, og saa paa een Gang begyndte Franskmændene at skyde.

Jeg smed mig ned ved en Busk og fik en afskudt Gren ned i Nakken. Det sved. Jeg troede, at jeg var saaret og løb ind i Stillingen.

Der mødte jeg en Grenader. Han havde faaet hele Nakken fuld af Jord og Kridt. Han havde dukket sig, og nu maatte jeg hjælpe ham med at faa noget af det værste bort. Han skulde ind og tage Kvarter i Besiddelse, for Regimentet skulde afløses.

Mærkeligt var det, at der paa de Dage, hvor der skulde afløses, altid var mere livligt med Skyderiet.

Vi kom begge godt ud i Stillingen. Det var blot lidt Hudafskrabninger, jeg havde faaet; men vi enedes om ikke at sige, hvor vi havde været. – Var det gaaet galt, og var vi blevet saaret eller havde faaet en Fuldtræffer, var der ingen, der havde vidst noget som helst, saa havde vi været »savnet«.

Vi havde købt nogle Pakker brune Kager og nogle røgede Aal, som vi delte med dem derude. Til Gengæld skulde de holde Mund …

DSK-årbøger 1959