18. november 1914. “Livet i Skyttegravene”

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Feltpost fra Sønderjylland

Fra Livet i Skyttegravene

Det er et kolossalt Arbejde at anlægge og Fuldstændiggøre saadanne Skyttegrave. Vore her er gennemgaaende to Meter dybe. Hver enkelt har sit Skydehul, som er overdækket og har den mindst mulige Aabning.

Det fugtige Vejr, som herskede her i Sidste Uge, gjorde Opholdet i Skyttegraven mindre behageligt. Det var fedtet og vaadt. Nu har vi begyndt at brolægge Gangen. Paa Jernbanesporene ligger der løse Skærver. Den henter vi i Sække. Og saa har vi et Par Murere ved Kompagniet, som lægger os en udmærket Spadserevej.

Over vore Huler er der hængt tykke Bjælker eller Telefonpæle, og over dem Brædder eller Døre med ca. 1 Meter Jord paa. Vi er dermed i hvert Fald sikrede mod Sprængstykker af Granater og i stor Udstrækning tillige mod Granater af Feltskyts. Shrapnells er helt ufarlige. Imod det svære Skyts har vi ingen Dækning. Vi haaber, at det ikke rammer os. Ved A. blev vi beskudt i timevis af svært Skyts, men kun én Granat faldt i vort Kompagni. Den dræbte en Mand og saarede fire.

Bunden af Hulerne er dækket af et tykt Lag Halm, Væggene beklædte med Halmmåtter, saa selv om Natten er der rigtig lunt.

Men vi maa jo hvert Øjeblik, især om Natten, være rede til i ét Nu at kunne være paa vor Plads, hvis vi angribes. Der er naturligvis ingen, som maa tage Støvlerne af.

Et morsomt Tilfælde passerede for et Par Dage siden. Vi har en fremskudt Feltvagt, som holder en Bro besat, der fører over en bredt Vandløb. Broen er sprængt, fordi vi frygter et fransk Angreb paa dette Punkt.

Paa den anden Bred af Vandløbet har Franskmændene posteringer i umiddelbar Nærhed af Broen, dog kun om Natten. Om Dagen trækker de dem tilbage til Skyttegravene, som ligger ca. 500 Meter fra Vandløbet.

Forleden opdagede vor Feltvagt to franske Stude, som græssede paa en Stubmark. Der afgik straks Melding til Kompagnislagteren, en Alsinger fra Hundslev. Han er egentlig Kreaturhandler, men her er han Slagter, Kok og Barber. En Ekspedition blev udrustet. Den bestod af Slagteren og fire Mand til Bevogtning.

Da den ankom, stod Feltvagten med Geværet ved Kind. Slagteren kommanderede: ‘Fyr!’ Studene faldt, Ekspeditionen sejlede en Baad over Vandløbet og arbejdede sig forsigtigt ind paa det Sted, hvor de laa. Inden der var gaaet en Time var Studene parteret. Huden sad paa de enkelte Stykker, men det kunne nu transporteres over Vandløbet.

Vore Folk kom lykkeligt tilbage, og vi glædede os baade over det herlige Kød, som vi fik fat i, og over, at vi havde snuppet Studene væk for Næsen af Franskmændene. Vore Folk faar nu en lækker Steg, mens Turkoerne knap har det tørre Brød. Saadanne morsomme Episoder liver op i det ellers ensformige Skyttegravsliv.

6a44-106
Franske kolonialtropper (“Zuaver”)

 

 

3 tanker om “18. november 1914. “Livet i Skyttegravene””

  1. Jeg kendte som barn en fisker, Christian Unger fra Barsmark. Han havde også været med i den store krig, og han fortalte ofte historier fra krigen, når han besøgte os og fik en cerut og en kaffepuns. Han havde oplevet noget lignende denne historie: en dag i skyttegravene fandt de en ko/kalv, der lige var død. De havde ikke fået ordentlig mad i lang tid, så de så frem til et ordentligt måltid. Men et løg kunne nok bruges til retten. De prøvede med ordene Zwiebel og løg, men lige meget hjalp det. De lokale, det var franskmænd kendte ikke disse ord. Så de måtte undvære løget. Æret være Christian Ungers minde.

  2. På 1. billede mener jeg at kunne genkende min bedstefsr Peter Iversen Kjær. Og ham der sidder for oven med en pind i hånden er helt sikkert onken Martin Iversen Kjær. Mener så sandelig at min far har fortalt at han var der med en ko..Og se… De er der alle….Hvor er billedet fra er der nogen der ved noget.
    Chrissie A.L. Kjær

    1. Tak for oplysningerne. Det eksemplar af billedet, der findes i Sønderborg Slots samling, har ingen oplysninger om hvem, hvad og hvornår. Efter bygninger af dømme kunne billedet være taget i området mellem Noyon og Soissons, hvor der i begyndelsen af krigene lå flere regimenter med en stor andel af sønderjyder.
      /MBN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *