18. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hjuler Søren Johanning og hustru i Felsted har modtaget budskab om, at deres søn Frederik er falden den 11. april, 21 aar gl.

Arbejdsmand Peter Popp og hustru paa Felsted Mark har modtaget meddelelse om, at deres søn Ludvig er falden ved et stormangreb i Champagne den 28. marts.

Andreas Andresen fra Almsted-Skov paa Als er død.

Maren Frandsen fra Hygum Gammelmark har modtaget meddelelse om, at hendes næstældste søn, gaardejer Jens Frandsen, er falden i Frankrig den 2. maj.

Jørgen Jørgensen i Bæk ved Nustrup har modtaget meddelelse om, at hans søn Rasmus er falden den 28. april, 23 aar gl.

Postsendinger, der var bestemte til Hans Aabling fra Skærbæk, er komne tilbage med paategning om, at han er falden.

Johann Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er død.

Arbejdsmand Niels Bruhn i Storegade i Aabenraa er død i sit hjem af en lungelidelse, han havde paadraget sig under felttoget i Frankrig. Han var 30 aar gl. og efterlader sig hustru og 2 smaa børn.

P. L. Petersen og hustru i Drengsted ved Døstrup har modtaget efterretning om, at deres ældste søn Hans er falden i Frankrig den 20. april, 21 aar gl. og desuden er deres yngste søn haardt saaret.

Saarede

Købmand Schrøder og hustru i Toftlund har modtaget meddelelse om, at deres søn er saaret og ligger paa lazaret i Frankrig.

Julius Bøgh fra Haderslev er haardt saaret.

Peter Jørgensen fra Asserballe og Hans Jessen fra Ris ved Aabenraa er savnet og saaret.

Savnede

En søn af landmand Joh. Thøisen i Bøjskov i Sundeved, der har været med til kampene i Frankrig, er savnet. En broder til ham faldt i efteraaret, medens en anden har været saaret.

I fangenskab

Hans Hansen fra Holm paa Als er i fangenskab.

Gefreiter Seemann fra Styding befinder sig i fransk fangenskab.

Murer Spandet fra Toftlund er i engelsk fangenskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *