18. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nord for grænsen…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Livet ved den franske front

Der var i aftes mødt saa mange mennesker, som klubbens store sal kunde rumme, for at høre Hr. Fjerdingstads foredrag om livet ved den franske front. Taleren indledede med den beskedne bemærkning, at han ikke var foredragsholder af fag, men vilde tale ud af selvoplevelse som jævn og simpel soldat; men i grunden behøvedes der ingen undskyldning; for fremstillingen var – ogsaa fra et formelt synspunkt – ulastelige virkede helt igennem yderst tiltalende, fri som den var baade for pral og hadefuldhed mod fjenderne. Gennem en broget række af alvorlige og morsomme oplevelser malede han et meget levende billede af soldaterlivet i Frankrig baade i kvarteret, i løbegraven og midt i kugleregnen, og man fik et stærkt indtryk af den tillidens, frivillighedens og kammeratskabets aand, der raader i den franske armé mellem befalingsmænd og menige. Efter foredraget viste taleren en række gode lysbilleder fra skyttegravene og krigsomraadet; det var kun i sin gode orden, at tilhørerne lønnede foredragsholderen gennem en kraftig klapsalve.

De syge krigsfanger

Sidst i maaneden kommer de første krigsfanger. Efter hvad vi erfarer ved henvendelse til den danske Komité for Anbringelsen af syge Krigsfanger, vil de to fangelejre, ved Horserød og ved Hald, først staa parate til at modtage krigsfangerne lige ved udgangen af denne maaned. De første hold krigsfanger fra Rusland og fra Tyskland vil derefter kunne ventes i dagene omkring 1. maj.

4 tanker om “18. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nord for grænsen…”

  1. Hvem er foredragsholderen Fjerdingstad ?
    Og hvor foregik foredraget ?

    Kan Fjerdingstad være Christian Fjerdingstad 1891-1968, født på Christiansø ?
    Han var dansk frivillig i Frankrig under Første Verdenskrig, se http://www.foreignlegion.n.nu/utland2
    Her står: 1er Régiment Etranger 4ème Compagnie, såret 1915 Artois.

  2. Ribe Stiftstidende fra 1917 kan læses på nettet:
    http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis

    Så ja, det var sølvsmed Christian Fjerdingstad, der fortalte. Det foregik i Teatersalen i Ribe mandag den 16. Dette fremgår af en annonce i avisen den 11. april.

    Han er tilsyneladende mere kendt for sit sølvsmedefag end for sin krigsindsats.

    http://www.koldinghus.dk/udstillinger/arkiv-over-udstillinger/udstillinger-2000/christian-fjerdingstad.html kan man læse:
    “Ved udbruddet af 1. verdenskrig drog han til Frankrig og meldte sig til fremmedlegionen, men svært såret måtte han allerede i 1915 forlade krigen. Ved krigens afslutning tog han permanent ophold i Frankrig, ..”

    Chr. Fjerdingstad er nævnt på den franske Wikipédia: https://fr.wikipedia.org/wiki/Christian_Fjerdingstad

    Søger man på internettet efter: “Christian Fjerdingstad” 1. verdenskrig
    finder man oplysninger om Chr. Fjerdingstad og vennen Viggo Feveile og deres tid i Fremmedlegionen og skyttegravskrigen.
    Således bl.a.: “Fjerdingstad sendte jævnligt rapporter hjem om soldaterlivet.”
    “Fjerdingstad skydes i knæet, bliver krigsinvalid og hjemsendt efter et år på hospitalet. Han drager herefter rundt i landet [altså i Danmark] og fortæller om krigen, ..”
    “Ved juletid i 1914 havde de gensidigt hørt danske salmetoner fra modpartens skyttegrave. Og en dag havde de på tysk side stukket en plakat i vejret med påskrift 37 danske, og fra fransk side svarede man 5 danske.”

  3. Mere om vestfronten set fra fransk side:

    Dagbog fra en danskers tid i fremmedlegionen i 1. verdenskrig mod Tyskland:
    https://www.b.dk/nationalt/foerste-gang-vi-blev-bombarderet-vil-jeg-ikke-naegte-andet-end-at-man-var-noget-n

    I 1914 meldte Gotfred Anton Hoffmann = Godefroy Antoine Hoffmann sig til Fremmedlegionen i Paris for at kæmpe i Første Verdenskrig på fransk side.
    En Berlingske-single, »Med fremmedlegionen i verdenskrigen«, gengiver hans erindringer fra fronten.
    Se https://www.b.dk/nationalt/med-fremmedlegionen-i-verdenskrigen

    G.A. Hoffmann var aktiv ved fronten frem til oktober 1916, hvor han blev skadet, ikke ved en egentlig krigshandling, men ved et uheldigt fald ned i en 3 meter dyb grav.

    Hans beretning er meget interessant. Han er en eminent fortæller, og han oplyser om ting og detaljer, som jeg ikke har set nævnt i de sønderjyske beretninger her på DenStoreKrig1914-1918.dk
    Dermed er Hoffmanns erindringer et nyttigt supplement.

    Nogle få korte klip: “Vi kunne se fjenden foran os, de laa ca. 40-60 meter fra os, et par enkelte steder nærmede begge linier sig, saa afstanden kun var 15-20 meter, ..”
    “Der organiseredes patruiller som om natten færdedes ude imellem linierne, krybende paa alle fire, … Jeg var temmelig ofte ude paa disse patruiller.”
    “Bag fjendens linier naaede vore nattepatruiller for at udspænde der .. ledninger, som førte over til os, og man kunne ovre i vore skyttegrave, ved hjælp af disse ledninger, tydelig høre, hvad der foregik ovre i fjendens linier.”
    “.. i det hele taget havde tyskerne paa flere omraader finere apparater end vi.”

    Også minekrigen fortæller han om. Altså om miner / tunneler, som begge krigens parter gravede under fronten.
    Om lyd- / lytteapparaterne brugt under jorden skriver han: “Vore vare i reglen ret primitive, og til sidst var der ingen, som brød sig videre om disse apparater”.

    Hoffmann skriver nøgternt om krigens rædsler. Alvoren indbyder ikke til at betegne nogle af episoderne som spændende. Men forstået ret og med respekt for død, lidelser og elendighed, som er grundtonen, er der overraskende og spændende passager.
    Som spion-lyssignaler over frontlinien. Som soldaten der forvildede sig, rakte hænderne op og ville overgive sig, men som i stedet kom tilbage med 22 fanger.

    Om giftgas: “.. om natten anvendtes besprøjtninger af kaliopløsninger, som fik gassen til at forsvinde efterhaanden.”

    I den videre læsning kan man møde ord som mitrailleuse. Det er det franske ord for et maskingevær, selvom mitrailleuse egentlig betegnede en ældre våbentype. På https://da.wikipedia.org/wiki/Espingol oplyses således: “Espingolen blev afløst af mitrailleusen og senere af maskingeværet.”

    (Våbnet Espingolen har i øvrigt en særlig dansk historie, se http://milhist.dk/vabnet/espingolen . Orgel-espingoler blev udviklet i 1850 og 1864, men nåede ikke at få betydning).

    Som sygemeldt var Hoffmann i Lyon hele sommeren 1917. Han skriver kort og interessant om det franske ‘bagland’, om våbenindustri, og om “hvordan det store franske publicum tog denne frygtelige krig”.

    (Endnu et kuriosum: G.A. Hoffmann beretter om et luftkamp, hvor et fransk fly med piloten Pégoud skydes ned. [Det var 31. August 1915]. “Nogle dage senere blev der paa selvsamme sted, hvor Pegoud var styrtet ned, fundet en stor laurbærkrans, ombundet med silkebaand i tyske farver, og med paaskrift: ‘Til den tapre Pegoud fra beundrende modstandere’.” (Hoffmanns tekst er i ’singlen’ gengivet uden accent over e’et i Pégoud). Adolphe Pégoud var berømt og i særklasse, ligesom den tyske Røde Baron Manfred von Richthofen. Pégoud havde før krigen lavet flyveopvisninger, bl.a. på Kløvermarken i Kjøbenhavn).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *