13. juni 1917. Mathias Møller i Galizien: På patrulje mellem 2.000 opløste lig

Mathias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Her lå han i en rolig stilling ved Pripetsumpene, indtil det atter var tid til opbrud.

Om Dagen var det altid roligt, men om Natten var der lidt Geværild. Et Kanonskud var en Sjældenhed. Det måtte være en dejlig Stilling.

Ja, alt for god til os. Allerede den 10. Juni var der påny Opbrud. Vi blev igen indladet, og Rejsen gik mod Vest til Brest-Litovsk og så mod Syd. Landskaberne i Mellemrusland er i det store og hele ikke ret afvekslende, for det meste flade og store Strækninger, triste og store Arealer uden Bebyggelse.

På den tredie Dag nåede vi Galizien. Landet blev afvekslende og ret frugtbart, og til sidst mere og mere bakket. Det var Forterrænet til Karpaterne. Et Sted i Omegnen af Stanislau blev vi udladet, og så gik det mod Fronten. I en Reservestilling ca. 500 meter fra tredie Linje afløste vi Tyrkerne.

Modtagelsen var hjertelig. Der blev byttet Rygevarer. De var opmærksomme og imødekommende i enhver Henseende. Men Samtalerne kunde jo kun foregå ved Tegn og ved mere eller mindre heldige Fagter.

De opførte til Ære for os nationale Danse. Det foregik i en Rundkreds, ledsagedes af Sang og lignede meget Kosakkernes Danse, som man har set på Film og Varietescener.

Derefter marcherede de bort for at overtage et andet Afsnit.

Reservestillingen lå i en gammel, smuk Bøgeskov og bestod af en Række Jordhuler, der var gravet ind i en Skrænt og overdækket med Træstammer og Jord. Her tilbragte vi nogle Dage ad Gangen, afvekslende med nogle Dage i Stillingen.

Stillingen begyndte ved Skovkanten med tredie Skyttegrav, og anden og første Linje lå i en Afstand på ca. 200 og 400 meter derfra. Første Linje løb i vort Afsnit på Overkanten af en Skrænt, hvilket bevirkede, at Bunkerne der ikke havde særlig mere Dækning forneden end foroven.

Men den største Kalamitet ved Stillingen var, at der i Dalen foran første Linje lå en Mængde ubegravede Lig. Man nævnte Tal på 2000 dræbte Russere. Der blev fortalt, at det var Russere, som havde, villet overgive sig, og som Tyrkerne havde mejet ned med Maskingeværild.

Tyrkerne tog sjældent Fanger. Der fortaltes også Historier om Overløbere, som de skar Ørene eller Næsen af og så sendte retur. Hvor vidt alt dette passer, ved jeg ikke.

Men det fortaltes som Fakta.

En Nat kom en af vore Patrouiller ind i Ligmarken og trådte i opløste Lig. De kom blege og chokerede tilbage.

Der var ingen, som vilde ud i det Område igen.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1944

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *