13. januar 1915. Regler for bagning i Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Forskrifterne for Tilberedelsen af Bagværk.

Der skrives til os:
Efter de Forskrifter for tilberedelse af Bagværk, som Forbundsraadet hr udstedt den 5. i denne Maaned, og som skal træde i Kraft den 15., maa der i Fremtiden kun fremstilles tre Slags Bagværk, nemlig Rugbrød, Hvedebrød og Kager.

Til Rugbrød maa der i Preussen overhovedet ikke anvendes Hvedemel og Rugsigtemel, derimod skal der til alt Rugbrød foruden Rugmel ogsaa anvendes Kartoffelmel. Bygmel og Havremel, Rismel eller Bygskært – mindst efter det i § 5 i Bekendtgørelsen af 5. Januar nøje bestemte Forhold. Kartoffeltilsætningen kan bestaa af Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel, Kartoffelstivelsemel, knuste eller revne Kartofter.

Rugbrød, der kun indeholder Kartoffel- eller de andre nævnte Tilsætninger i der forskrevne mindste Maal, kan afhændes uden yderlig Betegnelse, Rugbrød der indeholder mere Kartofter eller andre tilladte Tilsætninger maa betegnes med Bogstavet K. Anvendes der mere end 20 Vægtdele Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel osv., skal Brødet betegnet med Bogstaverne KK. Tilsætningerne skal i første Linje bidrage til, at der af det forhaandværende Rugmel kan fremstilles flere Brød, altsaa til at “strække” der forhaandværende Brødforråd. Selv om Brødet med den større Tilsætning ikke skulde blive billigere, er det dog hele Befolkningens nationale Pligt kun at købe KK.- eller i det mindste K.-Brød, og det er Bagernes nationale Pligt kun at bage saadant Brød. Kan de nødvendige Mængder af Kartoffelslokke, Kartoffelvalsemel eller Kartoffelstivelsesmel ikke skaffes til Veje, maa knuste eller revne Kartofter, der kan tilberedes i ethvert Bageri, anvendes.

Rugbrød kan bages i enhver ønskelig Form og Størrelse. Sammensætningen maa dog stadig være den samme. Ogsaa det mindre Rugbagværk skal derfor indeholde det foreskrevne Mindstemaal af Kartoffeltilsætning og der maa hertil ikke anvendes Hvedemel eller Rugsigtemel, der overhovedes ikke maa fremstilles i Preussen.
En Undtagelse er kun tilladt for det saakaldte “Vollkornbrot”, d.v.s. et Brød, der fremstilles af rent indtil over 93 pCt. gennemmalet Rug. Dette kan bages uden Kartoffeltilsætning, men maa heller ikke indeholde andre Tilsætninger som Hvedemel o.lign.

Det til Hvedebrødet anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Dets Hvedeindhold mindst paa 20 Vægtdele nær erstattes med Kartoffelstivelsemel eller andre melholdige Stoffer. Flormel og Sigtemel maa ikke anvendes til Hvedebrød. Hvedebrød maa ikke fremstilles i Stykker til en Vægt af over 100 Gram. Det saakaldte “Kastenbrot” er altsaa i Fremtiden forbudt.

Som Kager gælder ethvert Bagværk, hvortil der anvendes over 10 Vægtdele Sukker til 90 Vægdele Mel eller Melholdige Stoffer. Ved Tilberedelsen af Kager maa ikke mere end Halvdelen af de anvendte Melstoffers eller melholdige Stoffers Vægt bestaa af Hvedemel. Andre Skranker er er ikke draget for Anvendelsen af Mel til Kager. Det er altsaa tilladt at anvende Sigtemel indtil halvdelen af det samlede Melindhold og at anvende Rug- Kartoffel, Byg-, Havre-, Ris- og Majsmel i ligegyldige Mængder.

Alle disse Forskrifter gælder ikke blot Bagerierne og Konditorier, som fremstiller Varer til Salg, men for Fremstillingen af Bagværk i det hele taget, selv om det sker i den egne Bedrift (Hotelbagerier etc.), i en Landbedrift eller ogsaa i Huset (Hjemmebagning). Forskrifterne gælder i Særdelseshed ogsaa, naar den færdige Dej overgives Bageren til Bagning.

Bagerne vil derfor gøre klogt i at nægte at bage, hvis de ikke kan overbevise sig om Dejgens forskriftmæssige Sammensætning.

Bekendtgørelsen vedrørende Opfordring af Brødkorn, Mel og Brød af 5. Januar 1915 forbyder under Trussel med strenge Straffe ogsaa Opfodringen af Brød bortset fra fordærvet Brød og Brødaffald. Det i Bagerierne eller Salgsstederne tiloversblevne Brød, som ikke kunde sælges, er, selv om det er blevet gammel, hverken fordærvet eller Affald. Anvendelsen til Fodring vilde altsaa være strafbar. Men det er tilladt at anvende slig fejlfri gammel Vare til Fremstilling af nyt Bagværk. Dette er uden særlig Vanskeligheder ogsaa muligt for gammelt Rugbrøds Vedkommende og burde ske overalt.

Bekendtgørelse vedrørende Blanding af Klid med andre Emner. ( Af 19. December 1914.)
Forbundsraadet har paa Grundlag af § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til økonomiske Forholdsregler o.s.v. fra 4. August 1914 (Rigs-Lovblad Side 327) udstedt Følgende Forordning:
§1.
Der er forbudt at bringe Rug- eller Hvedeklid, der er blandet med andre Emner, i Handlen. Lands-Centralmyndighederne kan tillade Undtagelser herfra.
§2.
Som Klid i denne Forordnings Forstand gælder det samlede Udbytte ved Formalingen af Rug og Hvede, som ikke kan sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Roemel, alle Klidarter og deslige er med indbefattet.
§3.
Vedkommende Embedsmænd er bemyndigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles eller falbydes Klid, og foretage Undersøgelser paa Stedet, endvidere bemyndigede til at se de forretningsmæssige Optegnelser og udtage Prøver.
§4.
Lands-Centralmyndighederne udsteder Bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne Forordning.
§5.
Hvem der med Forsæt sælger, falbyder eller bringer Rug- eller Hvedeklid i handelen, der er blandet med andre Emner, straffes med Pengebøde paa indtil et Tusinde fem Hundrede Mark.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914; dog kan Klidblandinger, der allerede var fremstillede før den 24. december 1914, endnu sælges, falbydes og bringes i Handlen indtil den 15. Januar 1915.
Tidspunktet, naar denne Forordning skal træde ud af Kraft, bestemmer Rigskansleren.
Berlin, den 19. December 1914.
Rigskanslerens Stedfortræder
Delbrück

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *