12. oktober 1917. Claus Eskildsen på vestfronten. “I Huler ved Siden af Stollegangene bor Nisserne.”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Eskildsen måtte bestige bjerget Vauquois for at besøge officerstaben, tegneren og den unge skriver Schrøder.

Har man Lov til at tale om »Byer«? Der staar ikke et Hus! De hvide Kalkstensruiner ser uhyggeligt spøgelseagtige ud paa Baggrund af Bjergskraaningernes mørke Skove.

Aldrig før har jeg set saa bredt et Bælte fuldstændig ødelagt. Hvor mon alle de stakkels Mennesker er, der her havde deres Hjem?

Hvad vil de sige, naar de kommer tilbage? Fra Landsbyen Cheppys Ruinhob følger man Landevejen endnu et lille Stykke, drejer saa af til venstre og gaar med et Feltbanespor om bag den store Vauquois, som man hele Tiden har set foran sig.

Det hele er et eneste Felt af mindre Granat- og store Minekratere. Et Sted staar endnu et Par Træstubbe. Jeg undersøger Barken. — Her laa nok engang en Æblehave!

Jeg kravler op ad det stejle Bjerg og naar pustende og med Hjertebanken Hullet, der fører ind til Vauquois’s Hemmeligheder. Jeg faar et Lys i Haanden og en Fører ved Siden og er nu optaget i Bjergfolkets Samfund.

Vi gaar omtrent 10 Minutter gennem de mørke Stoller. Vandet siver ned overalt, Bunden er fuld af Snavs. Her dratter man i et Hul, her famler man sig ned ad nogle Trin, her kan man kun gaa i dukket Stilling, her er det saa snævert, at man skal knibe sig igennem.

Det hele er et Kryds og tværs, saa selv Føreren er ved at løbe vild i denne Labyrint. 

I Huler ved Siden af Stollegangene bor Nisserne. Her kommer vi forbi en Skrivestue, her lugter det af Biksemad fra et Køkken. Vi naar frem til Stabskøkkenet, hvor Kokken og tre Oppassere spørger efter nyt fra Oververdenen.

Ved Siden af sidder Skriveren og Tegneren i deres Hule. De klager over Hovedpine. Det er ikke saa mærkeligt. De har nu siddet hernede i 11 Døgn uden at se Dagens Lys, og kun deres Ur har fortalt dem, om det var Dag eller Nat.

Fra: Eskildsen, Claus: Østfront – Vestfront, 1929, s. 190-191

En tanke om “12. oktober 1917. Claus Eskildsen på vestfronten. “I Huler ved Siden af Stollegangene bor Nisserne.””

  1. En stolle er en minegang. Dette fremgår af andre sider her på DenStoreKrig1914-1918.dk.

    Angående bjerget Butte de Vauquois:

    De foregående sider fra 6. og 11. oktober 1917 med omtale af Vauquois fremgår af
    http://denstorekrig1914-1918.dk/tag/vauquois/

    En meget anbefalelsesværdig artikel om Vauquois og mine-krigen – og om det landskab mine-krigen skabte – kan læses på
    http://ww1centenary.oucs.ox.ac.uk/space-into-place/verdun-1916/

    En mere konkret artikel om stedet:
    http://roadstothegreatwar-ww1.blogspot.dk/2014/02/vauquois-four-year-battle-for-strategic.html
    Vauquois: The Four-Year Battle for a Strategic Position in the Argonne

    “By September 1914 the German Imperial Army took this strategic hill with exceptional observation in every direction, especially overlooking the rail lines that supplied Verdun. The French counterattacked quickly, regaining the hill of Vauquois between October 1914 and February 1915.
    By mid-March 1915 opposite trench lines stabilized between the German half of the hill and the French side ..”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *