Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregimentet”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det.
Den følgende dag måtte resterne af III bataljon endnu engang ud foran, for sammen med resterne af II bataljon samt infanteripionerkompagniet at holde den forreste stilling, for III bataljon fra regiment 58 rådede også kun over 50-60 geværer, og støttepunktet KTK var for vigtigt. Hvis det faldt, risikerede hele stillingen at blive rullet op mod nord.
Om aftenen kom der igen trommeild, men der fulgte ikke noget angreb.
Foran I bataljon, som var forblevet i den erobrede stilling, forsøgte fjenden på samme tid endnu engang at komme fremad. Vor spærreild holdt ham for størstedelen nede; de få angribere blev drevet tilbage af maskingeværild.
Endelig skulle om natten fra den 10. – 11. oktober alle de dele af regimentet, der befandt sig i stilling, afløses af grenadérregiment 123.
Afløsningen havde sine vanskeligheder på grund af, at terrænet var helt forandret af det tunge artilleri. Efter midnat var den gennemført.
Om formiddagen hæmmede meget stærk ild igen bataljonernes march. Det fjendtlige angreb kommer imidlertid ikke fremad. Nu bliver bataljonerne endelig helt frigjort.
Lettede vender de den flandernske helvedessump ryggen. En officer og 105 mand har de måttet lade døde tilbage, 15 officerer og 405 mand var såret, 116 savnet. Tabene var mindre end på tidligere store slagdage. Dette skyldtes det nye princip om bevægeligt forsvar samt dybere echelonnering. Mange døde lå efter kampen i kratersumpen og under brækkede grene.
Fire uger efter regimentets afløsning kvaltes Englands angrebsvilje i mudder og blod. De havde ikke nået deres mål, de tyske ubådsbaser var ikke i farezonen.
Til de Flandernkæmpende udtalte Ludendorff denne ros: ”Hvad den tyske soldat har ydet i Flandernslaget, har oplevet og lidt, vil for ham til alle tider være et mindesmærke, som han på fjendlig grund har sat sig selv!”
Füsilier-Regiment 86 havde også sin andel i denne ros.
Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918
Der står: “Fire uger efter regimentets afløsning kvaltes Englands angrebsvilje i mudder og blod. De havde ikke nået deres mål, de tyske ubådsbaser var ikke i farezonen.”
For mig er det et spørgsmål, om de menige soldater i Flandern var vidende og bevidste om, at kampen også handlede om tyske ubådsbaser i Ostende og Zeebrügge.
Havnene i Ostende og Zeebrügge samt kanalsystemet ind til Brügge var meget vigtige for den tyske ubådskrig. Denne sammenhæng er fint forklaret i bogen “Mellem Fjelstrup og fronten”. Sidst i bogen er der fra side 186 en god gennemgang af krigens forløb, herunder om ubådskrigens rolle.
Her står bl.a.: “Hen på sommeren 1917 flyttede Ententen sit hovedangrebspunkt til Flandern. Her lå de engelske stillinger ved Ypres i et fremspring, som længe havde udsat dem for beskydning fra begge sider. Den øverstbefalende, general Haig, ville udnytte fremspringet i en offensiv, bryde igennem de tyske linjer og rulle fronten op nordfra. Lykkedes det, ville der ikke være langt til de tyske ubådsbaser i Ostende og Zeebrügge.”
Samme emne udtrykkes således på Wikipedia:
https://da.wikipedia.org/wiki/Vestfronten_i_1._verdenskrig
“Fra slutningen af juli og til ind i oktober blev kampene omkring Ypres fornyet med Slaget ved Passchendaele (teknisk set det Tredje slag ved Ypres, hvori Passchendaele var den sidste fase). Slagets oprindelige mål var at åbne de tyske linjer og true ubådsbaserne på den belgiske kyst, men det blev senere begrænset til at få den britiske hær flyttet op på et højere og mere tørt terræn ved Ypres.”
Ubådskrigen og de nævnte baser er måske lidt uden for emnet for denne blog “DenStoreKrig1914-1918.dk”. Men i ‘Leksikon’ under opslaget “Marine, tysk” er der dog en beskrivelse af ‘Ubåde’ og ‘Den uindskrænkede U-bådskrig’.
https://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/marine-tysk/
Bl.a. oplyses “Tyskland havde 105 U-både klar den 1. Februar 1917: 46 i Højsøflåden ved Nordsøen, 23 i Flandern ved den Engelske Kanal, 23 i Middelhavet, ..”
Wikipedia skriver om ‘Flanders U-boat flotillas’ på
https://en.wikipedia.org/wiki/Flanders_U-boat_flotillas
Mere herom på
http://www.centenarynews.com/article/war-beneath-the-waves—germanys-u-boats-in-flanders
‘War Beneath the Waves’ – Germany’s U-boats in Flanders
Bl.a. med omtale af en ny bog om emnet.
Da englænderne ikke kunne nå ubådsbaserne ad landjorden, prøvede man i april 1918 angreb fra søsiden:
Zeebrugge Raid: https://en.wikipedia.org/wiki/Zeebrugge_Raid
Og samtidig et lignende angreb på Ostende.
Et nyt angreb på Ostende 9. maj 1918 blev heller ikke nogen succes.
– – –
Endnu en ting om ubådskrigen: “Q-skibe”, dvs. “lokke”-skibe, som skulle bekæmpe ubåde.
https://en.wikipedia.org/wiki/Q-ship
På tysk: U-Boot-Falle = ubådsfælde.
Kodenavnet Q kom fra den irske havn Queenstown.
Q-skibe kan også betegnes som en slags hjælpekrydser, et tilsyneladende handelsskib, der anvendes militært.
https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lpekrydser
Emnet Q-skib fører videre til en grum historie:
https://en.wikipedia.org/wiki/Baralong_incidents
– – –
Tilbage til Flandern og Belgien:
Med erobringen af det meste af Belgien og af en del af det nordlige Frankrig lykkedes det Tyskland at føre krigen (den vestlige krig) i nabolandene, uden for eget territorium (ligesom på østfronten). Det blev belgiske og franske civile, og belgisk og fransk jord, som måtte bære de frygtelige omkostninger ved krigsførelsen. Tyskerne slap for direkte ødelæggelser. Denne forskel i den håndgribelige krigsbyrde har givetvis haft betydning for de 3 involverede landes befolkningers opfattelse af krigen og krig generelt.
Yderligere betød erobringen af det meste af Belgien, at den tyske krigsindsats kom tæt på England. Tysk søkrig / ubådskrig fra Kanalkysten var en alvorlig trussel, også for den intense trafik mellem England og Frankrig. Ligesom tyske luftangreb på England fra flyvepladser i Belgien var mere end symbolske ‘nålestik’. (Jeg tænker her på angreb med fly, ikke zeppelinere). Se
https://en.wikipedia.org/wiki/German_strategic_bombing_during_World_War_I
(Som omfatter både zeppelinere og flyvemaskiner).
I slutningen af krigen udviklede Tyskland “Der Feuerplan”:
https://de.wikipedia.org/wiki/Feuerplan
Der blev fremstillet tusindvis af brandbomber, som skulle kastes over London og Paris. Men aktionen blev ikke iværksat. For de største tyske fly havde flyvepladserne i Flandern ikke tilstrækkelige startbaner.