11. marts 1916. Finske frivillige i Lockstedter Lager

Senest ændret den 17. september 2021 20:33

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915. Fra april 1916 begyndte rekrutterne at blive sendt til fronten – de fleste til Verdun. Turen måtte snart også komme til Bergholt.

Fotografiet forestiller rekruttiden – Bergholt er nr. to fra venstre i bageste række.

Fra mit ophold i lejren husker jeg, at der dér fandtes en såkaldt lukket lejr. Ikke sådan at forstå, at de folk, der opholdt sig der, var indespærrede; de kunne bevæge sig frit overalt.

Men det var os strengt forbudt at betræde lejren og i det hele taget søge kontakt med disse folk.

Det sivede efterhånden ud, at mandskabet i denne lejr bestod af finske frivillige. De havde betinget sig – efter endt uddannelse – at blive sat ind på østfronten.

Jeg skønner, at der har været mindst 500 mand i lejren, og at det var velhavende folks sønner, fremgik tydeligt af de besøg, de modtog af deres familier.

Den uddannelse, disse frivillige fik, var skrap , og jeg har senere hørt – om det passer, ved jeg ikke – at de efter krigen dannede grundstammen i den finske hær. 

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

4 tanker om “11. marts 1916. Finske frivillige i Lockstedter Lager”

  1. Hvor kom I.J.I. Bergholt fra og hvad var hans fulde navn?
    Jeg er interesseret, fordi min morfar Rasmus Lausten Bergholt fra Arrild var også med i krigen. Jeg har fået fortalt, at han fik en medalje, jernkorset, for at spionere for tyskerne. I virkeligheden spionerede han for danskerne. Han skulle sendes til østfronten og flygtede derfor i vand til halsen, op gennem vadehavet til Danmark. Han blev indlogeret på en gård, hvor han mødte min mormor. Jeg har set hans jernkors som barn, men det er desværre forsvundet.
    Jeg har ikke kunnet finde noget om ham, desværre, – men håber stadig.

    1. Hej Grete
      Du kan læse Jacob Bergholts egen, fulde beretning her I.J.I. Bergholt: Pligtens vej. En sønderjyde i 1. verdenskrig. (Historisk. Samfund for Sønderjylland, 1969). Bogen kan lånes på biblioteket eller købe antikvarisk. Vi håber på at kunne lægge den op i digitaliseret form her på siden på et tidspunkt. Vi har også lydfiler med Bergholt – og de vil også blive tilgængelige, når vi får lidt luft.
      mvh
      Rene Rasmussen

  2. Ja, der var finske frivillige i den tyske hær. Selvfølgelig passer det, når Bergholt skriver det, og René Rasmussen videregiver det.
    Det er ret let at finde oplysninger om det på internettet og især på Wikipedia. (På Wikipedia bør man bruge flere sprogversioner for at få det hele med, altså bruge Wikipedia på forskellige sprog, også på svensk, for finsk er ikke til at læse).

    Eksempler:

    Finske Jägertropper:
    https://da.wikipedia.org/wiki/Finske_j%C3%A4gertropper
    De finske Jägertropper var frivillige fra Finland, som fik en militær uddannelse i Tyskland, som Jägere – dvs. let eliteinfanteri – under 1. verdenskrig.

    Storfyrstendømmet Finland:
    https://da.wikipedia.org/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland
    Af afsnittet “Værnepligtsspørgsmålet og opløsning af styrkerne” fremgår, at der ikke var værnepligt i Finland, og at der derfor ikke deltog regulære finske soldater på russisk side i 1. verdenskrig.
    Derimod deltog “et betydelig antal finske frivillige på tysk side, hvor de fik militær skoling og kæmpede mod russerne, i den såkaldte Jägarrörelsen.”

    Tysk Wikipedia:
    Lockstedter Lager:
    https://de.wikipedia.org/wiki/Lockstedter_Lager
    Ab 1915 wurden im Lockstedter Lager die Finnischen Jäger, finnische Kriegsfreiwillige ausgebildet, die später den Kern der finnischen Armee bildeten.
    (Bemærk at denne artikel ud over på tysk kun findes på finsk (Suomi)).

    Efter den russiske revolution i februar og oktober 1917 blev den finske situation og historie for alvor indviklet. Der blev borgerkrig. Med tysk indblanding fra marts 1918.

    Den finske borgerkrig:
    https://da.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgerkrig
    Afsnittet “Hvide garder og den tyske hær”:
    “… samt 1.450 soldater fra den 1.900 mand stærke elite-“Jäger”-bataljon. Denne bataljon var blevet uddannet i Tyskland i 1915-1917, og havde været i kamp på Østfronten. Hovedparten af bataljonen ankom til Vaasa den 25. februar 1918.”
    “Ligeson resten af landet var Jägerbataljonen delt og 450 fortrinsvis socialistiske soldater fra enheden blev efterladt i Tyskland, da de kunne have valgt at kæmpe for de røde i krigen.”

  3. Kommunen / byen Lockstedter Lager hedder nu Hohenlockstedt. Ordet ‘Lager’ var for ‘belastet’. Dette fremgår af den tyske Wikipedia og fx af en artikel i den svensksprogede finske avis Hufvudstadsbladet (HBL):
    http://gamla.hbl.fi/feature/2014-11-17/683171/har-var-generalerna-en-gang-rekryter
    “… namnbytet skedde 1956 och berodde på att nazisterna hade gett ordet “Lager” (läger) en dålig klang.”
    Artiklen fortæller om et besøg i byen 2014.

    Byen har en “Finnische Allee”, og der findes i dag stadig bygninger som dengang for 100 år siden tjente som barakker. Et vandtårn med en signalmast fra 1902 står der endnu. ‘Kommandantenhaus’ er i dag rådhus. Bygningen der var ‘Soldatheim’ findes, og på et hus står stadig ‘Kaiserliche Postamt’ på facaden.

    Nævnte artikel i Hufvudstadsbladet har interessante oplysninger. Ligeså artiklen “De tog historien i egna händer”:
    http://gamla.hbl.fi/feature/2014-11-17/683191/de-tog-historien-i-egna-hander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *